Seniormedarbejdere gider ikke flere dårlige kurser
Seniormedarbejdere spiller en vigtig, men også ofte overset, rolle på arbejdspladsen. Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt kompetenceudvikling blandt seniorer, og undersøgelsen, der bliver præsenteret på en konference i denne uge, viser bl.a., at medarbejdergruppen er vigtig for et accelereret arbejdsmarked.

’Seniorpraksis – mental sundhed sent i arbejdslivet’ er titlen på forskningsprojektet, hvor et hold etnologer har undersøgt seniormedarbejderes sundhed, trivsel og arbejdsliv. Forskerne har bl.a. interviewet medarbejdere på private produktions-, videns- og omsorgsarbejdspladser i Danmark.
- Et af vores vigtigste fokusområder i projektet har været kompetenceudvikling, og vores feltarbejde viser, at seniormedarbejderne meget gerne vil udvikle sig. Men vi kan også se, at de har et højere krav til relevans og mening, end de måske havde tidligere i arbejdslivet, hvor kompetenceudvikling mere handlede om at gøre sig fortjent til fx forfremmelse, lønstigning eller jobskifte. Derudover undrer mange seniorer sig over, at det bidrag, de allerede kommer med, ikke er godt nok i sig selv, fordi man ofte i løbet af et arbejdsliv ender med at have nogle vigtige roller og funktioner, som kan være svære for andre at overtage, forklarer Aske Juul Lassen, der er lektor og aldringsforsker på Saxo Instituttet på KU og leder af Seniorpraksis-projektet, der er støttet af Velliv Foreningen.
Han tilføjer, at kravet til relevans i kompetenceudviklingen sent i arbejdslivet bl.a. hænger sammen med, at man synes, at man har været på nok dårlige kurser gennem et langt arbejdsliv.
- Der er mange af de seniorer, vi har talt med, som er trætte af hele tiden at blive skubbet på i forhold til udvikling, og de overvejer at gå på pension på grund af det. De har svært ved at acceptere, at der er ledelser, der ikke anerkender, at den daglige drift, som de i høj grad understøtter, er vigtig. Det konstante og fortsatte krav til udvikling kan virke nedslidende efter et langt arbejdsliv.
Også vigtige for bundlinjen
Forskerne har det seneste år lavet 34 interviews om kompetenceudvikling med seniormedarbejdere og deres ledere. Men undervejs i arbejdsprocessen er de stødt på andre resultater, der har overrasket dem:
- En del hjerneforskning har peget på noget, som vi også ser udspille sig i vores data, nemlig at der findes seniorkompetencer. Noget, man bliver god til med alderen eller erfaringen. Man bliver bedre til at formidle, men man bliver også god til en masse ting, som ikke nødvendigvis er noget, der boner ud i KPI’er. Det er mere jordnære kompetencer, som bl.a. handler om at skabe trivsel og omsorg, være i mere emotionel kontrol og at se tingene fra flere sider, fortæller Aske Juul Lassen.
Men selvom det ikke er kompetencer, der umiddelbart kan ses på bundlinjen og som kan måles, er de alligevel ikke helt usynlige for produktiviteten, siger Aske Juul Lassen:
- Der er lavet flere internationale studier, der viser, at det kan ses på produktiviteten, når man fx har folk i flere aldre på samme team. Vores data peger også ret tydeligt på, at seniormedarbejderne er vigtige i forhold til at få den daglige drift til at fungere på en god måde, modvirke stress og danne overblik. I et accelereret samfund og arbejdsmarked kan vi se, at den rolle seniorerne ofte får tildelt og påtager sig handler om at skabe en robusthed om nogle meget fortravlede og stressede processer og arbejdsliv.
Den måde vi omtaler og fortæller historier om arbejdslivet og arbejdsmarkedet på handler meget om innovation, mener Aske Juul Lassen.
- Man taler om menneskets kulturhistorie som historien om sværdet og erobringen. En mindst lige så vigtig, men mere overset, historie er den om dagligdagen. Det feministiske argument om den oversete kvindes rolle i husholdningen kan vi i nogen grad overføre på den oversete senior på arbejdspladsen. Det er en figur, der får dagligdagen til at fungere, og som skaber ro, men som ofte er lidt overset. I vores materiale kan vi se en tydelig fortælling om nogle accelererede arbejdsliv, hvor der er konstant fokus på udvikling og innovation, og hvor seniorerne bliver en modgift til det, siger han.
Seniorer på dagsordenen
I de fem år forskningsprojektet har været i gang, har seniorområdet udviklet sig voldsomt, og det oplever forskerne tydeligt.
- Seniorerne på arbejdsmarkedet er blevet en del af den offentlige debat på en helt anden måde. Den mest åbenlyse grund handler om arbejdskraftmangel. Der er et meget tydeligere behov for et længere arbejdsliv og for kompetenceudvikling, og der er en meget større bevidsthed om, at mange seniorer godt kan arbejde meget længere, forklarer Aske Juul Lassen og tilføjer, at alderisme, eller aldersdiskrimination, også blevet noget, vi taler mere åbent om:
- I kvantitative undersøgelser kan man se, at der er flere og flere, der oplever aldersdiskrimination. Spørgsmålet er, om det skyldes, at problemet er stigende, eller om det er fordi, der er blevet en større bevidsthed om det, og at vi taler om det. Men også på det område er der sket noget i løbet af projektets fem år.
Værktøjer til det gode seniorarbejdsliv
I forbindelse med projektet har forskerne lavet en række gratis værktøjer til arbejdspladserne, som vejleder i, hvordan man kan lave en god 55+ politik, og hvordan man kan gennemføre 55+ samtaler. Værktøjerne har været ude og virke i nogle år på arbejdsmarkedet, og er efterfølgende blevet evalueret og justeret.
- Værktøjerne består bl.a. af en række spørgsmål, der hjælper med at afdække den enkelte seniormedarbejders kompetencer, og hvordan man som leder og medarbejder kan tale de kompetencer frem. Det er vigtigt at tale seniorernes rolle på arbejdspladsen igennem, så de bliver et plus for arbejdspladsen og ikke bare bliver en afvikling af et arbejdsliv, siger Aske Juul Lassen.
Værktøjerne bliver præsenteret på en konference den 27/11 og kan derefter findes online på forskningsprojektets hjemmeside.
Kontakter
Aske Juul Lassen, etnolog og aldringsforsker, Københavns Universitet, e-mail: ajl@hum.ku.dk, mobil: 22 92 02 12
Pernille Munch Toldam, pressemedarbejder, Københavns Universitet, e-mail: pmunch@hum.ku.dk, mobil: 29 92 41 69
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Psykologer: Derfor kan protester samle folk på tværs af politiske skel27.11.2025 09:18:05 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan mennesker med diametralt modsatte holdninger pludselig stå skulder ved skulder i protest? Det spørgsmål har et internationalt forskerhold undersøgt. Udgangspunktet er COVID-protesterne, som blev båret af tre samlende strategier.
Sådan bruger planter ingeniørprincipper til at trænge gennem hård jord27.11.2025 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med Københavns Universitet, Shanghai Jiao Tong University og University of Nottingham i spidsen har opdaget, hvordan planterødder er i stand til at trænge igennem hård og tæt jord ved hjælp af et velkendt ingeniørprincip. Opdagelsen kan få stor betydning for fremtidens afgrøder i en tid, hvor presset på landbrugsjorden stiger.
Forskere advarer: Klimaforandringer kan udvide levesteder for malariamyg27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis vi ikke begrænser klimaforandringerne, så risikerer vi, at malariamyg udbreder deres levesteder i Afrika betydeligt. Det vil udsætte mange hundrede millioner mennesker for en højere smitterisiko.
Plants use engineering principles to push through hard soil26.11.2025 17:01:00 CET | Press release
An international research team led by the University of Copenhagen, Shanghai Jiao Tong University and the University of Nottingham has discovered how plant roots penetrate compacted soil by deploying a well-known engineering principle. The finding could have major implications for future crop development at a time when pressure on agricultural land is increasing.
Over halvdelen af verdens kystnære bebyggelser trækker sig tilbage på grund af øgede klimarisici26.11.2025 09:10:25 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse baseret på satellitdata af nattelys viser, at over halvdelen af verdens kystnære bebyggelser har trukket sig ind i landet i løbet af de seneste 30 år som følge af øgede klimarisici. Undersøgelsen, som er udarbejdet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet, identificerer også regioner, der trods risiciene bevæger sig tættere mod kysten – herunder København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum