Nyt Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet
Et flertal i Folketinget etablerer et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet. Centeret skal blandt andet måle, om sundhedsreformen lever op til løfterne om ”tilgængelighed” og ”faglig kvalitet”.

Det nuværende center for sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet får med sundhedsreformen en større bevilling og bliver forfremmet til et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning.
Det nationale center får ifølge aftalen en central rolle med at evaluere omstillingen til et mere nært sundhedsvæsen. Centeret skal således blandt andet belyse ”tilgængelighed, faglig kvalitet og fordelingen af læger på sygehusene i hele landet”, lyder det i aftalen.
”Reformen er omfattende, og der bliver et stort behov for at få undersøgt effekterne. Et arbejde vi med aftalen får en central rolle i. Den nye status er en kæmpe milepæl for vores center og forskningsmiljøet her i Aalborg”, siger Søren Paaske Johnsen, der er centerleder, klinisk professor og ledende overlæge.
”Sundhedsvæsenet står med en bred vifte af komplekse udfordringer, og der er i høj grad brug for et solidt vidensgrundlag i forhold til at træffe oplyste politiske og faglige valg og prioriteringer. Det kan et nationalt center for sundhedstjenesteforskning bidrage til,” siger han.
Det fremgår direkte af aftalen, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet får ret til at trække på en del af de opgaver, som udføres af centeret, særligt som led i opfølgning og evaluering af reformen. Samtidig tilføres centeret i alt 18 millioner kr. over fire år. Tre millioner kr. ekstra i 2027 og 5 fem millioner kroner ekstra årligt i 2028, 2029 og 2030.
”De eksisterende forskningsmiljøer i Danmark er typisk fokuserede på enkeltsygdomme, f.eks. kræft eller diabetes, og har ikke end bredere forpligtelse. Et nationalt center vil kunne betjene myndighederne og det samlede sundhedsvæsen med forskningsbaserede analyser og rådgivning om alt fra komplekse tværsektorielle patientforløb til afhjælpning af ulighed i sundhedsvæsenet eller effektiv brug af ny teknologi,” siger Søren Paaske Johnsen.
HVAD ER SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING?
- Sundhedstjenesteforskning ser på sundhedsvæsenet som organisation, dvs. samspillet mellem befolkningens behov og sundhedsvæsenets indretning og ydelser.
- Forskningen beskæftiger sig med sundhedsvæsenets organisering, ressourcer samt kvalitet, sikkerhed og effekt af de udbudte sundhedsydelser.
- Sundhedstjenesteforskning kan komme med konkrete og helhedsorienterede løsninger på sundhedsvæsenets udfordringer og kan dermed udgøre et objektivt videns- og beslutningsgrundlag for beslutningstagere og sundhedsprofessionelle.
SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING KAN UNDERSTØTTE FORNUFTIGE VALG I SUNDHEDSVÆSENET
- Erfaringer fra udlandet viser, at investeringer i sundhedstjenesteforskning giver økonomiske gevinster svarende til seks til syv gange det investerede beløb. (kilde: Research Australia)
- Den økonomiske gevinst skyldes bl.a. de positive sundhedseffekter som forskningen bidrager til, f.eks. at færre patienter får behandlingskrævende komplikationer og, at man kan fravælge ineffektive behandlinger
- Forskningen bidrager også til, at man i højere grad kan tage højde for, at forskellige patienter har forskellige behandlingsbehov.
Kontakter
Søren Paaske JohnsenProfessor, Klinisk Institut
Tlf:29 47 02 95spj@dcm.aau.dkJakob ElkjærPressechef, AAU
Tlf:30549640jakobel@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Børn under 15 år skal kunne få professionelle sportskontrakter30.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En forsker fra Aalborg Universitet udfordrer den gængse opfattelse af børn i elitesport og argumenterer for, at formaliserede kontrakter til unge atleter under 15 år faktisk kan beskytte dem bedre end dagens uregulerede system.
Du skal passe på både dine øjne og ører nytårsaften29.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Mange af os ved ikke, at vi skal være bedre til at passe på ørerne. Høreskader kan være alvorlige, men svære at opdage, og mange gange viser de sig først senere i livet.
Energifællesskaber reducerer CO2-belastning og udgifter – men juraen spænder ben for den fulde udnyttelse28.12.2025 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har stået i spidsen for et stort europæisk energiprojekt, der viser, at lokale energifællesskaber kan skubbe den grønne omstilling i den rigtige retning. Men det kræver, at de lovgivningsmæssige barrierer bliver fjernet, siger AAU-professor Birgitte Bak-Jensen.
Kunstig intelligens og blodtryksmåling i hjemmet skal forebygge stroke hos de mest sårbare danskere26.12.2025 10:54:23 CET | Pressemeddelelse
Stroke er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Med kunstig intelligens, sundhedsdata og teknologi i hjemmet vil forskere fra Aalborg Universitet forsøge at nå de borgere, der ellers aldrig når frem til lægen. Det sker i et tæt samarbejde med Netcompany og Hjernesagen.
Studerendes semesterprojekt sendes til Månen17.12.2025 08:41:01 CET | Pressemeddelelse
Máni-missionen, hvor satellit skal kortlægge mulige landingssteder på Månen, er en milepæl for dansk rumfart. Og Jonas, 24 år og studerende på Aalborg Universitet, har lavet udregninger, der skal få satellitten rundt i baner om Månen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum