COP29: Enighed om ny aftale om klimafinansiering

Baku, Aserbajdsjan: Verdens lande er i overtiden nået til enighed om en ny klimaaftale på COP29. Spørgsmålene om et nyt klimafinansieringsmål og opfølgning på COP28’s historiske aftale om transition væk fra fossile brændsler har været centralt i forhandlingerne.  

Læs hele aftalen her på FNs hjemmeside

Det nye klimafinansieringsmål skal erstatte målet på USD 100 mia. til klimaindsatser i verdens fattigste og mest sårbare lande. Helt konkret hæves målet til 300 milliarder dollars i 2035 og skal rejses på tværs af offentlige og offentligt mobiliserede midler.

Derudover fastsættes et investeringsmål på 1300 mia. USD i 2035, der svarer til det investeringsbehov, der er for udviklingslandenes klimaindsats. 

Danmark og EU har arbejdet for at flere lande, som har fået større økonomiske muskler, skal bidrage til indsatsen. Det gives der mulighed for med denne aftale.   

”Jeg er tilfreds med, at vi i nat blev enige om en ny aftale om klimafinansiering, der er både ambitiøst og realistisk, som vi har arbejdet for. Der kommer nu flere penge til at hjælpe udviklingslande med deres klimaindsats og tilpasning. Jeg anerkender, at de udsatte lande havde håbet på mere. Ligesom der også har været en smertegrænse hos flere lande, der skal betale. Vi vil fra dansk side arbejde for at få flere midler i spil – herunder private midler, så vi skaber bedre sikkerhed om det høje finansieringsmål. Vi har også opnået det nybrud, at mere velstående udviklingslande nu også bidrager til klimafinansieringsmålet, og  derved tager vi et skridt til at ændre den opdeling mellem rige og udviklingslande, som tiden er løbet fra ,” siger klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard.

Skuffende resultat på reduktionsdagsordenen

På reduktionsdagsordenen lykkedes det ikke at nå til enighed om at bekræfte i en tekst om, hvordan man vil følge op på beslutningen fra Dubai sidste år om det globale stocktake, herunder tredobling af vedvarende energi, fordobling af energieffektiviteten og udfasning væk fra fossile brændsler alene. 

”Det er meget utilfredsstilende, at vi ikke kunne nå til enighed om en aftaletekst om reduktioner. Der er brug for meget mere klimahandling, og det står i stærk kontrast til den træghed, der har præget forhandlingerne, fordi olielandene konsekvent har modarbejdet fremskridt. Der lå et meget tyndt resultat på bordet, og det var ikke godt nok for flere parter. Vi vil lægge os i selen for at forbedre resultatet i de videre forhandlinger næste år. For at skabe et grundlag for de reelle fremskridt, der er brug for på COP30 i Brasilien, hvor Danmark sammen med EU-Kommissionen skal lede EU,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. 

Allerede under de tekniske forhandlinger stod det klart, at det ville blive svært at lande en aftale. Danmark og EU har til det sidste lagt pres på for at sætte retning for kvaliteten og ambitionsniveauet. Både når det kommer til klimafinansiering og til reduktionsindsatsen. 

Det sidste regelsæt under Parisaftalen er lukket 

På COP29 tog Lars Aagaard det første skridt på vejen mod dansk EU formandskab, da han påtog sig rollen som forhandler for EU. Sammen med sin nederlandske ministerkollega Sofia Hermans sad han med ved bordet, da der skulle arbejdes for at lukke det sidste regelsæt under Parisaftalen, som omhandler handel med klimakreditter. Med en aftale om artikel 6 lykkedes det lørdag aften at fastlægge rammer, der i praksis sikrer robuste og transparente kreditter, der leverer reelle reduktioner.

Kontakt: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets pressetelefon: +45 41 72 38 05