Dansker med på international top-50 over indflydelsesrige forandringsskabere
Rune-Christoffer Dragsdahl er udnævnt til Vox’ “Future Perfect 50”-liste over globale forandringsskabere takket være hans banebrydende arbejde med at fremme plantebaseret udvikling. Denne anerkendelse fremhæver Danmarks position som foregangsland internationalt.
Rune-Christoffer Dragsdahl, 42, der er generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, er blevet udvalgt af det store amerikanske medie Vox til deres årlige “Future Perfect 50”-liste, som anerkender de 50 største innovative tænkere og forandringsskabere fra hele verden.
Vox’ liste hylder personer over hele verden, der ifølge mediet “både forestiller sig en bedre fremtid, og arbejder hårdt på at skabe den”. Med på listen er forskere, bioetikere, økonomer og iværksættere samt personer som filminstruktør Christopher Nolan og sangeren Billie Eilish.
Vox har valgt Rune-Christoffer Dragsdahl til listen på grund af hans arbejde for Dansk Vegetarisk Forening med at fremme den plantebaserede udvikling i Danmark og internationalt, til gavn for verdens dyr. Især hans og foreningens rolle i at bane vej for Plantefonden og verdens første nationale handlingsplan for plantebaserede fødevarer bliver nævnt af Vox.
Som en del af udnævnelsen har Vox lavet et længere interview med Rune-Christoffer Dragsdahl om Danmarks position som plantebaseret foregangsland og det arbejde, der er gået forud, blandt andet brobygning til både konventionelle og økologiske landbrugsorganisationer, foruden NGO’er, erhvervsliv og forskere.
Læs interviewet i fuld længde her
Dansk Vegetarisk Forening oplever en stadigt større interesse fra organisationer, beslutningstagere, politikere og erhvervslivet i udlandet, der er interesserede i at høre mere om Danmarks plantebaserede eventyr og udbrede initiativerne til resten af verden. Fortællingen om det lille, svine-intensive land, der tør satse på fremtidens fødevarer, giver genlyd internationalt.
Rune-Christoffer Dragsdahls og Dansk Vegetarisk Forenings arbejde er centralt i denne fortælling.
“Jeg er meget taknemmelig for anerkendelsen af det, vi som en grøn mindre organisation har udrettet. For det gør det muligt for os at nå endnu længere ud med vores erfaringer om, hvordan det er lykkedes at samle rigtig mange interessenter om den plantebaserede dagsorden – også på tværs af Folketingets partier. Det understreger samtidig, at det, vi producerer og spiser i Danmark, ikke er ligegyldigt, men faktisk har stor betydning for at inspirere andre steder i verden. Det forpligter dermed også til, at vi i Danmark lever op til ambitionerne”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Dansk Vegetarisk Forening blev i øvrigt tidligere denne måned gen-udnævnt som “Anbefalet velgørenhedsorganisation” af Animal Charity Evaluators. Det betyder, at DVF anses for at være en af verdens 11 mest effektive organisationer til at hjælpe dyr og fremme plantebaserede fødevarer.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / tlf +45 50 56 18 17
Berit Ertmann
pressechef, Dansk Vegetarisk Forening
berit.ertmann(at)vegetarisk.dk
Billeder
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er den centrale aktør på det plantebaserede område i Danmark. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi arbejder også for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er samtidig en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Stor Oxford-analyse af forarbejdede plantebaserede fødevarer: De er sundere end animalske13.12.2024 11:14:07 CET | Pressemeddelelse
Studiet viser, at plantebaserede alternativer til kød og mælk generelt ikke blot har betydelige miljømæssige, men også sundhedsmæssige, fordele sammenlignet med deres animalske modstykker. Tidligere undersøgelser har peget på det samme.
Måltidskasser overser stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed10.12.2024 05:57:00 CET | Pressemeddelelse
Danske måltidskasser har et stort potentiale for at fremme sundhed og bæredygtighed, men lever endnu ikke op til de officielle kostråd, viser en ny rapport. For at udnytte potientialet bør producenterne prioritere flere grøntsager og bælgfrugter samt reducere mængden af kød.
Over 45 virksomheder og kæder hjælper danskerne med grønnere valg i januar6.12.2024 05:58:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 vender Grøn Januar tilbage med mere end 45 deltagende supermarkeder, virksomheder og restauranter, der skal sætte fokus på de grønne plantebaserede valg til fordel for forbrugerne
Her er Årets Plantebaserede Supermarked 202427.11.2024 07:14:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilket dansk supermarked har det bedste udvalg af plantebaserede og økologiske varer? 15 supermarkeder er i 2024 blevet målt på 135 parametre.
Dansk Vegetarisk Forening: Grøn treparts-satsning på planter er det, som får størst betydning for klimaet og havmiljøet18.11.2024 11:30:30 CET | Pressemeddelelse
"Hvis vi skal bremse den globale opvarmning og redde vores havmiljø, er der konsensus blandt forskerne om, at der ikke er nogen vej uden om en omstilling til langt mere plantebaseret produktion og forbrug," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum