All Things Live ApS

bbno$ kommer til Danmark!

25.11.2024 18:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

Den virale hiphop-sensation bbno$, som står bag hits som ’Lalala’ og ’edamame’, annoncerer dansk koncert i Pumpehuset 26. maj

// PR

“… he can knock out an obscure meme, drop tracks about Dragon Ball Z, and he can do it in style” – Clash Magazine

Kendt for sine uimodståeligt catchy sange, skæve humor og massive globale hits, har den canadiske rapper og hitmager bbno$ (udtales baby no money) på få år markeret sig som en af de mest unikke stemmer i på den internationale hiphopscene.

bbno$ debuterede på SoundCloud i 2016, og siden da har den 29-årige rapper fået et ry for at være en af de mest opfindsomme og originale hiphop-artister derude. Med fire fuldlængde album og flere hundrede millioner streams på tværs af verden, har han virkelig sat sit præg på popkulturen. Det har resulteret i udsolgte turnéer i Nordamerika, Europa, Australien og Kina.

Udnævnt som en ”Viral Pioneer" af Rolling Stone Magazine og udråbt som en af årets gennembrudskunstnere i 2020, har bbno$ skabt nogle af de mest fængende hits i nyere tid. Hans globale gennembrud kom med TikTok-megahittet ”Lalala” i samarbejde med Y2K, som har opnået multiplatin-status verden over. Efterfølgende cementerede han sin succes med hits som ”edamame” sammen med Rich Brian, der har opnået 6x Platin i lande som Canada, Finland og Australien.

Sidst bbno$ gæstede København, var det for et bragende udsolgt Lille Vega - og nu kan danske fans atter se frem til at opleve hans eksplosive liveenergi, når han indtager Pumpehuset. Forvent en aften med catchy beats, humoristiske tekster og en kunstner, der bryder grænserne for, hvad moderne hiphop kan være. 

bbno$
26. MAJ 2025 – PUMPEHUSET, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 29. november kl.10
BILLETPRIS: 260,- + GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK/TICKETMASTER.COM

Nøgleord

Billeder

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Guitarvirtuosen Marcin kommer til København i 202711.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Han får én guitar til at lyde som et helt orkester. Med en eksplosiv spillestil, der sprænger rammerne for, hvad man kan skabe med seks strenge, har polske Marcin taget verden med storm. Mere end 14 millioner følgere på sociale medier og udsolgte koncerter på tværs af fem kontinenter vidner om et guitartalent langt ud over det sædvanlige. Den 25. februar 2027 indtager Marcin DR Koncerthuset, Studie 2.

Vanishing Twin åbner døren til et musikalsk parallelunivers, når de gæster København i begyndelsen af 202710.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Med en hypnotisk blanding af kosmisk krautrock, psykedelisk pop og eksperimenterende elektronik fremstiller Vanishing Twin musik, der konstant skifter form. Det London-baserede kollektiv udfordrer både genrer og traditionelle bandkonstellationer i deres eget lille univers. Den 7. februar 2027 kan det danske publikum træde ind i det, når trioen gæster Lille Vega.

Leonard Cohen hyldes ti år efter sin bortgang med stor jubilæumskoncert3.11.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse

Han udgav sit første album som 33-årig, skrev nogle af musikhistoriens mest elskede sange og fortsatte med at skabe musik helt frem til sin død i 2016. Næste år bliver Leonard Cohens bemærkelsesværdige karriere fejret med Everybody Knows Leonard Cohen – en officiel jubilæumskoncert, hvor sønnen Adam Cohen, vækker den canadiske sanger og sangskrivers musikalske arv til live i Falkonersalen i København 11. februar.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye