STARK lancerer genbrugsmursten for mere klimavenligt byggeri
Byggecenterkæden STARK lancerer nu genbrugte mursten i alle butikker i Danmark. Initiativet skal fremme den cirkulære økonomi i byggebranchen og bidrage til at mindske CO2-aftrykket i fremtidens byggerier.
Genbrug af eksisterende byggematerialer er en vigtig brik i den grønne omstilling i byggebranchen, som står for cirka 30 % af landets CO2-udledning. Netop mursten er blandt de byggematerialer, der har et stort genbrugspotentiale.
- Vi vil gøre det nemt og naturligt at købe genbrugte byggematerialer i stedet for nye, så vi sammen kan nedbringe byggeriets klimaaftryk. Murstenen er et af de produkter, der belaster klimaet meget. Derfor er vi stolte over nu at kunne levere genbrugsmursten til fremtidens byggerier, siger Britta Korre Stenholt, der er CEO i STARK Danmark.
Hidtil har man kunne købe et mindre parti genbrugssten i mange byggemarkeder, men nu kan STARK levere genbrugssten i store mængder. At bygge med genbrugssten er en meget ren form for cirkularitet, hvor brugte mursten indsamles, renses og sælges på ny. Murstenene kræver ikke en videre bearbejdning, da materialet i sig selv har en lang levetid.
- Vælger bygherre en genbrugssten over en ny mursten, vil det tydeligt kunne ses i livscyklusvurderingen for det kommende byggeri. De genbrugte mursten kommer til at gøre en forskel for klimaet samtidig med, at vi sparer på jordens ressourcer, fastslår Britta Korre Stenholt.
Genbrugsmursten sparer CO2 i byggeriets klimaregnskab
STARK forventer, at de skærpede lovkrav i bygningsreglementet, der træder i kraft 1. juli 2025, kommer til at øge efterspørgslen på genbrugte byggematerialer.
- Når de strammere regler på området træder i kraft til sommer, vil murstenens klimaaftryk ikke kun inkludere stenen i sig selv, men også transporten. Derfor har vi teamet op med to dygtige leverandører - én i Østdanmark og én i Vestdanmark. På den måde kan vi levere i hele landet uden at belaste klimaet unødigt, siger Christian Stokholm, der er direktør for strategi- og forretningsudvikling i STARK.
Hver sten er nøje udvalgt og renset af leverandørerne for at sikre høj kvalitet og holdbarhed. Genbrugs-murstenene er CE-mærket og testet efter godkendt EN-norm for at sikre en høj og ensartet kvalitet.
Solid leverancekæde sikrer genbrugsmursten i stor skala
Mens CO2-aftrykket for genbrugsmursten er relativt lavt, er omkostningerne til genbrugsmurstenens klargøring - herunder nedrivning, transport, rensning, test og CE-mærkning – relativt høje. Genbrugssten er derfor også en dyrere løsning end nye mursten. Arkitekter og bygherrer, der skal mindske byggeriets CO2-udledning efter de nye lovkrav, kan dog med fordel kigge på genbrugsmaterialer.
- Det har været udfordrende at få opbygget en solid og skalerbar leverancekæde af genbrugsmursten, fordi vi ikke kan producere os ud af en stor efterspørgsel. Der skal tænkes i alternative forretningsmodeller med cirkularitet, når det kommer til genbrugsprodukter. Men det er lykkedes, og rammerne er nu på plads, så vi både kan levere genbrugsmursten til entreprenørens store etagebyggeri og familiens new-yorker væg i parcelhuset, slutter Christian Stokholm.
At arbejde for mere klimavenligt byggeri er ikke nyt for STARK. Blandt andet lancerede virksomheden for et år siden STARK KlimaLog, et digitalt værktøj til dokumentation af CO2-aftryk i byggeprojekter. Et værktøj, der i løbet af 2024 har opnået anerkendelse med flere priser og nomineringer, herunder Finans Impact Climate Award.
Om genbrugsmursten
- Hver sten er nøje udvalgt og renset for at sikre høj kvalitet og holdbarhed.
- Ti genbrugsmursten har samme klimaaftryk som en ny mursten.
- En genbrugsmursten koster det samme som tre til fire nye mursten.
Kontakter
Birgitte Møller-HeuerKommunikationsdirektør
Tlf:29326911birgitte.moeller-heuer@stark.dkBilleder
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK hilser håndværkerfradrag velkommen: Et godt bidrag til grøn omstilling22.11.2024 13:10:24 CET | Pressemeddelelse
Som en del af finansloven har regeringen besluttet at genindføre håndværkerfradraget for de danske boligejere. STARK, Danmarks største leverandør og distributør af byggematerialer, ser med glæde på den økonomiske håndsrækning, der kan være med til at skubbe yderligere på Danmarks grønne omstilling.
STARK Hørsholm udvider forretningen markant30.10.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny drive-in-hal og en større butik er nu klar til kunderne hos STARK Hørsholm. Sortimentet er samtidig udvidet inden for en lang række materialegrupper. Særligt har områderne for fliser, arbejdstøj samt vand og afløb fået egne udstillingsområder med mere plads.
Hos STARK skal alle have viden om mere klimavenligt byggeri23.10.2024 08:04:22 CEST | Pressemeddelelse
STARK skubber yderligere på den grønne omstilling i byggeriet, når byggecenterkæden investerer i uddannelse af over 1200 salgsmedarbejdere. Uddannelsen, der allerede er godt i gang, skal sikre, at medarbejderne kan hjælpe kunderne med leve op til øgede klimakrav for byggeriet.
STARK sætter klimatal på varelevering26.9.2024 08:27:25 CEST | Pressemeddelelse
STARKs håndværkerkunder kan nu se, hvor meget transporten af deres byggematerialer har udledt af CO2. Den nye mulighed i STARK KlimaLog kan hjælpe kunderne med at leve op til skærpede klimakrav for transport til og fra byggepladsen. Krav, der indgår i et udkast til ændring af bygningsreglementet, som Social- og Boligstyrelsen netop har sendt i høring.
Ny trælastdirektør i STARK Brøndby11.9.2024 08:07:13 CEST | Pressemeddelelse
Victoria Marie Loof er ny trælastdirektør i STARK Brøndby. Hun kommer fra en stilling som salgsleder hos STARK City 24-7.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum