Nyt madspildspartnerskab skal redde 6,5 millioner måltider årligt
FødevareBanken og Salling Group lancerer MadPlus – et landsdækkende initiativ til bekæmpelse af madspild med en ambition om at inkludere hele detailhandlen i Danmark fra 2026.

MadPlus er et nyt og ambitiøst partnerskab, hvor FødevareBanken og Salling Group går sammen om at skabe én samlet løsning for detailhandlens madspild i Danmark. Målet er, at overskudsmad fra Salling Groups knap 700 butikker fremover afhentes og distribueres til FødevareBankens 417 modtagere; sociale organisationer i hele landet som serverer gratis måltider til mennesker i svære livssituationer.
Med MadPlus tager FødevareBanken og Salling Group hul på arbejdet med at udvikle og implementere en banebrydende løsning til indsamling, fordeling og donation af overskudsmad. Målet er på den måde at tredoble den mængde overskudsmad, som bliver reddet fra Salling Groups butikker, fra knap 1.300 ton til 4.000 ton fødevarer årligt. Det svarer til, at der hvert år bliver reddet ekstra 6,5 millioner måltider svarende til 2.168 ton CO₂.
"Partnerskabet er et vigtigt skridt i kampen mod Danmarks enorme madspild, siger Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør i FødevareBanken. "Vi er stolte af, sammen med Salling Group, at tage ansvar og lede en indsats, der samler aktører på tværs af detailhandlen og de sociale organisationer. Vi tilbyder en løsning, som både mindsker madspild og støtter de mennesker i samfundet, der har brug for hjælp og flere gratis måltider i en økonomisk presset hverdag."
En samlet løsning til bekæmpelse af madspild
Begyndende fra januar 2025 får alle Salling Groups butikker tilknyttet en fast MadPlus-partner – typisk i form af lokale frivillige og sociale organisationer, der afhenter overskudsmad og leverer den til mennesker i svære livssituationer. FødevareBanken tager ansvaret for, at alle butikker får en partner tilknyttet og vil selv stå for afhentning, hvis en lokal løsning ikke er mulig. For at sikre stabilitet i den landsdækkende indsats etableres samtidig et netværk af faste MadPlus-ruter.
Inviterer hele detailhandlen til at deltage
Efter en testperiode vil FødevareBanken og Salling Group åbne modellen for hele den danske detailhandel. Det sker forventeligt i 2026, hvor alle aktører får tilbud om at blive en del af projektet og bidrage til at mindske madspild i Danmark.
Henrik Vinther Olesen, direktør for bæredygtighed i Salling Group, understreger projektets vigtighed og kompleksitet, især når det kommer til de strategiske investeringer i IT, logistik og systematik: “Madspild er en udfordring, der kræver store, fælles løsninger. Med MadPlus tredobler vi den mængde mad, vi kan redde fra spild – og vi ser frem til efter testperioden at invitere hele branchen med på rejsen.”
Fra 2027 forventer Salling Group, at alle deres butikker får afhentet og omdelt overskudsmad flere gange ugentligt. Visionen er at gøre MadPlus til en national standardmodel for madspildsindsatser i detailhandlen, hvor et bredt samarbejde på tværs af aktører medvirker til, at Danmark på sigt bliver foregangsland i Europa på minimering af madspild – til gavn for både klimaet og mennesker i udsatte livssituationer.
MadPlus-partnerskabet kort fortalt
2024 - FødevareBanken og Salling Group lancerer MadPlus. Partnerskabet etableres formelt med en plan om at rulle initiativet ud fra januar 2025 med en ambition om at skabe en landsdækkende model for afhentning og distribution af overskudsmad.
2025 - MadPlus lanceres i Salling Groups butikker over hele landet. Hver butik får en fast MadPlus-partner til afhentning af overskudsmad og distribution til sociale organisationer. FødevareBanken sikrer, at alle butikker er dækket af MadPlus-netværket, enten gennem egne ressourcer eller lokale partnere.
2026 - MadPlus-modellen tilbydes til hele detailbranchen efter en testperiode. FødevareBanken og Salling Group inviterer detailbranchen til at deltage med ambitionen om at skabe en samlet national løsning for bekæmpelse af madspild.
2027 – Det er ambitionen at MadPlus skaleres, så alle Salling Groups 700 butikker i Danmark får afhentet overskudsmad flere gange ugentligt. Målet er at gøre MadPlus til en standardmodel for hele detailhandlen og skabe en landsdækkende løsning, der både mindsker madspild og støtter mennesker i svære livssituationer.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comFødevareBankenLea Gry Von Cotta-Schønberg
Tlf:+45 61 33 24 07lvs@foedevarebanken.dkBilleder
Om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 59.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 12 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Om FødevareBanken
FødevareBanken er en NGO, der omdanner madspildets udfordringer til måltidets muligheder. Organisationen indsamler og leverer overskudsmad fra sine samarbejdspartnere til 413 modtagerorganisationer i hele Danmark. Overskudsmaden bliver til mere end 3,4 millioner nærende måltider om året for mennesker i svære livssituationer.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Kvindernes fodbold-EM: Få en signeret fanplakat, adgang til spillerportrætter og lær at lave Zidane-finten26.6.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du en fodboldfan i hjemmet? Lige nu kan kunder i Salling Groups tre dagligvarekæder Netto, føtex og Bilka tage EM-fodboldfeberen med hjem i stuerne, når de er ude at handle.
Salling Fondene anerkender medarbejdere med millionbeløb20.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan 15.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen se frem til en ekstra udbetaling på deres juni-lønseddel, når Salling Fondene uddeler mere end 16 millioner kroner.
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
Erfaren detailprofil skal styrke Netto i Tyskland10.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren leder med erfaring fra både dagligvarebranchen og den internationale scene, der får ansvaret for at styrke udviklingen af Salling Groups tyske forretning, Netto.
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum