STARK hilser håndværkerfradrag velkommen: Et godt bidrag til grøn omstilling
Som en del af finansloven har regeringen besluttet at genindføre håndværkerfradraget for de danske boligejere. STARK, Danmarks største leverandør og distributør af byggematerialer, ser med glæde på den økonomiske håndsrækning, der kan være med til at skubbe yderligere på Danmarks grønne omstilling.

Regeringen har sammen med SF og Det Radikale Venstre i dag præsenteret en ny finanslov, der blandt andet omhandler indførelse af et grønt håndværkerfradrag med øremærket støtte til energirenovering og klimasikring. Britta Korre Stenholt, CEO for STARK Danmark, roser regeringen og partierne bag aftalen:
- De danske boligejere vil i de kommende år blive ramt af store omkostninger som resultat af strammere lovgivning fra EU. Derfor er håndværkerfradraget en kærkommen økonomisk håndsrækning, der betyder, at den grønne omstilling gør lidt mindre ondt i budgettet i de danske husstande, siger Britta Korre Stenholt.
Konkret afsætter aftalens parter 300 millioner kroner årligt til håndværkerfradraget. Fradraget er på 8.600 kroner om året pr. husstand og kan benyttes på både almindelige boliger og sommerhuse. Man kan dog ikke bruge fradraget på begge boliger samme år.
Strammere lovgivning rammer boligejerne
Med EU's energieffektiviseringsdirektiv fra marts 2024 skal CO2-udledningen fra bygningsmassen i Danmark reduceres med 16% inden 2030. Derudover fastslår direktivet, at mindst halvdelen af denne reduktion skal opnås gennem renovering af de 43% dårligste bygninger. I Danmark udgør bygningsmassen i de tre laveste energiklasser – E, F og G – alene cirka 30%.
Boligejerne står derfor overfor en stor renoveringsopgave i de kommende år og en tilsvarende økonomisk byrde.
- Det kan være omkostningstungt at energirenovere sin bolig. Hulmursisolering af et parcelhus på 140 kvadratmeter af energiklasse E koster i omegnen af 50.000 kr., mens udskiftning af varmekilde til en varmepumpe koster omkring 100.000 kr. I begge tilfælde kan håndværkerfradraget gøre en forskel, siger Britta Korre Stenholt og fortsætter:
- For dem, der skal i gang med den helt store energirenovering, er fradraget en lille håndsrækning, men nu kommer vi i gang. Vi hilser derfor håndværkerfradraget meget velkomment, for det bidrager til, at vi får sat yderligere skub på den grønne omstilling til gavn for både boligejere og klimaet, slutter Britta Korre Stenholt.
Det nye håndværkerfradrag træder i kraft fra 1. januar 2025.
Kontakter
Birgitte Møller-HeuerKommunikationsdirektør
Tlf:29326911birgitte.moeller-heuer@stark.dkBilleder
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK indvier ny og større forretning med stor åbningsfest i Svendborg6.2.2025 07:12:21 CET | Pressemeddelelse
STARK styrker nu sin position i Svendborg og åbner et helt nyrenoveret 1.200 kvadratmeter stort byggecenter. Håndværkerne får nu nem adgang til et bredt udvalg af byggematerialer, for STARK kan levere 50.000 varenumre indenfor 24 timer.
Håndværkere er bekymrede for nye klimakrav: STARKs undersøgelse afslører udfordringer5.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder nye, strengere klimakrav i kraft, som vil have stor indflydelse på byggebranchen. En undersøgelse fra STARK afslører, at mange håndværkere er bekymrede for at kunne opfylde de nye krav, især blandt murere og tømrere. Mere end halvdelen af håndværkerne peger på dokumentation som den største udfordring.
STARK styrker tilstedeværelsen i Sydsjælland med ny stor forretning i Næstved30.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK styrker nu sin tilstedeværelse i Sydsjælland og åbner en helt ny 10.500 m2 stor forretning i Næstved med over 50.000 varenumre, distributionscenter og maskinudlejning. Fra den ene dag til den anden bliver STARK Næstved områdets største byggecenter.
Årsregnskab 2023/2024: STARK Danmark A/S fastholder omsætningen i et nedadgående marked20.12.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Danmark A/S formår at fastholde sin omsætning i det forgangne regnskabsår på trods af en vigende markedsudvikling med faldende priser. Årsregnskabet viser desuden øgede omkostninger, der er et resultat af den generelle inflation og virksomhedens ønske om fortsat at sikre sin markedslederposition. Det er blandt andet sket gennem investering i udvikling af kædens forretninger, digitale værktøjer og uddannelse af medarbejdere i bæredygtigt byggeri til gavn for kunderne.
To lokale profiler i spidsen for STARK-forretningerne på Lolland5.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra december sker der en leder-rokade mellem STARK Nakskov og STARK Maribo. Gitte Kjergaard får ansvaret for STARK Maribo, og René Haakonsen bliver trælastdirektør i STARK Nakskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum