SMVdanmark jubler over, at håndværkerfradraget vender retur
22.11.2024 10:00:27 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Håndværkerfradraget er en gevinst både for borgere, virksomheder og den grønne omstilling. Derfor glæder SMVdanmark sig over, at det med nu vender retur med dagens aftale om finanslov for 2025. SMVdanmark savner dog, at finansloven havde et mere ambitiøst fokus på nedbringe bureaukrati.

SMVdanmark tager positivt imod den finanslov, som regeringen og aftalepartierne netop har præsenteret. Særligt genindførelsen og udvidelsen af håndværkerfradraget med nye klimasikringsmuligheder vækker stor tilfredshed.
- Håndværkerfradraget giver flere mulighed for at hyre en professionel håndværker. Det sikrer mere klimavenligt byggeri. Det mindsker sort arbejde og dårligt udført gør det selv-arbejde. Og så kan det være med til at fylde ordrebogen ud hos nogle af de mindre virksomheder derude, som hænger i bremsen. Derfor er vi rigtig glade for, at det nu kommer tilbage, siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Advarer mod usikkerhed
SMVdanmark håber på, at der nu i mange år fremover vil være ro omkring håndværkerfradraget, som historisk set har haft en omtumlet tilværelse.
- Vores medlemmer oplever, at så snart der bliver talt om et nyt eller udvidet fradrag, stopper kunderne med at lave bestillinger, indtil der er afklaring. Det giver tomme ordrebøger, forsinkelser i arbejdet og ingen vindere. Derfor er det afgørende, at håndværkerfradraget nu forbliver permanent og ikke igen bliver en politisk kastebold, siger Jakob Brandt.
Mere ambitiøst fokus på bureaukrati efterlyses
Finansloven lægger op til en reduktion af 1.000 statslige årsværk. Ifølge SMVdanmark er det et skridt i den rigtige retning, men langt fra tilstrækkeligt.
- Vi mener ikke, det er ambitiøst nok med denne relativt begrænsede reduktution i antallet af statslige årsværk. Ambitionen bør være en gennemgribende ændring i tilgangen til bureaukrati. Det handler ikke bare om færre ansatte, men også om færre og enklere regler. Det havde finansloven været en oplagt anledning til, siger Jakob Brandt.
Han henviser til den beretning fra en arbejdsgruppe under Erhvervsudvalget, som for nylig blev afgivet med opbakning fra alle Folketingets partier:
- Vi har brug for et bindende mål om en reduktion i de administrative byrder på 25 procent. Forslaget har allerede bred opbakning fra Erhvervsudvalget. Vi håber, at regeringen og Folketinget tager udfordringen alvorligt. 1.000 årsværk er en dråbe i havet i forhold til den udfordring, vi står overfor, siger Jakob Brandt.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkAsbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
Lolland Kommune modtager SMV-prisen 2026 for målrettet og succesfuld indsats med juniormesterlære22.10.2026 16:54:12 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune modtog i dag SMV-prisen 2026 for sit ambitiøse arbejde med juniormesterlære og sit tætte samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv.
SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.
SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.
Ny analyse: Fire ud af ti SMV’er overvejer at skifte bank, men bremses af besvær7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
38 pct. af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, som opfordrer regeringen til at genoptage arbejdet med at skabe mere konkurrence og gennemsigtighed på bankmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum