DI: Energibesparelser og klimasikring får gavn af håndværkerfradraget
Regeringen vil med næste års finanslov genindføre håndværkerfradraget. Det er et afgørende skridt mod bedre energieffektivisering og klimasikring af de danske boliger, lyder det fra Dansk Industri.
Håndværkerfradraget, som tidligere var en populær ordning blandt boligejere, ser nu igen dagens lys. Ordningen gør det langt mere overkommeligt for boligejerne at gennemføre nødvendige klima- og energirenoveringer, vurderer Dansk Industri (DI).
- Der er masser at tage fat på ude i de danske boliger, og håndværkerfradraget vil gøre det billigere og langt mere tilgængeligt for boligejerne at energieffektivisere og klimasikre deres hjem, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.
Fradraget er ikke kun en økonomisk fordel for boligejerne, men også en nødvendighed for at håndtere de stigende klimaudfordringer, som Danmark står over for.
- Ved sidste års stormflod var mange med boliger langs kysten slet ikke forberedte på, at de pludseligt havde vand til hoveddøren. Det er ikke sidste gang, at vi bliver ramt af ekstremt vejr i Danmark, men håndværkerfradraget kan gøre, at vi er mere forberedte næste gang, siger Rasmus Brandt Lassen og fortsætter:
- Derudover står vi over for en bunden opgave med at energieffektivisere vores boliger. Det er en omfattende opgave og i mange tilfælde en stor investering, der vil betale sig over tid gennem markant lavere varmeregninger. Et fradrag til eksempelvis nye vinduer, isolering eller ventilation kan tage brodden af investeringen for langt flere boligejere, siger han.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452 eller benr@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danske virksomheder satser på Sydøstasien – nu hjælper DI på vej22.11.2024 10:20:53 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheders aktiviteter i Sydøstasien stiger kraftigt i disse år, fortæller en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Derfor sætter DI nu turbo på indsatsen for at hjælpe virksomheders etablering og drift i lande som Thailand, Vietnam, Malaysia, Singapore, Filippinerne og Indonesien.
DI: Ny aftale bliver en vigtig katapult for industrien21.11.2024 11:30:20 CET | Pressemeddelelse
Stor ros til regeringen for at lande en ambitiøs aftale, der blandt andet tager et længe ventet opgør med bøvlede regler, så det bliver langt lettere at bygge nye fabrikker. Det mener DI.
DI udpeger ny frontfigur for teknologivirksomheder20.11.2024 11:01:02 CET | Pressemeddelelse
Den 34-årige Andreas Holbak Espersen skal fremover stå i spidsen for arbejdet i landets største erhvervsorganisation med at sikre, at danske virksomheder og det danske samfund får størst mulig gavn af digitalisering og nye teknologier som kunstig intelligens og kvante.
DI: Rapport om universitetsreform kalder på nye løsninger20.11.2024 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Den længe ventede rapport om universitetsreformen viser, at det bliver særdeles vanskeligt at realisere de politiske ambitioner. Der er brug for nye løsninger, og DI bidrager gerne.
DI: Politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug vil forandre Danmark18.11.2024 10:16:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, SF, Radikale, Konservative og Liberal Alliance har landet en enestående aftale, der vil ændre stregerne på Danmarkskortet og sikre, at dansk landbrug reducerer udledninger af kvælstof og drivhusgasser. Både vores natur og landbrug har fået de bedste forudsætninger for at udvikle sig i en grøn retning, mener DI’s politiske direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum