DI: Politisk aftale om grøn omstilling af dansk landbrug vil forandre Danmark
Regeringen, SF, Radikale, Konservative og Liberal Alliance har landet en enestående aftale, der vil ændre stregerne på Danmarkskortet og sikre, at dansk landbrug reducerer udledninger af kvælstof og drivhusgasser. Både vores natur og landbrug har fået de bedste forudsætninger for at udvikle sig i en grøn retning, mener DI’s politiske direktør.
De næste generationer kommer til at opleve et andet Danmark, end det vi oplever i dag. I fremtiden vil vores land have flere grønne pletter med skove og natur. Med dagens aftale kan den grønne trepartsaftale fra juni 2024, som Dansk Industris (DI) politiske direktør var med til at forhandle, nu blive implementeret.
Den politiske aftale viser vejen til at opfylde de danske klima- og miljømål og EU-forpligtigelser. Politikerne er blevet enige om at indføre de satser for CO2e-afgift, der tager udgangspunkt i aftalen i trepartkredsen fra juni 2024, som omfatter marginalt afgiftsniveau på 750 kr. per ton udledt CO2e inkl. et bundfradrag, der skal indfases fra år 2030. Den politiske aftale sætter desuden et mål for, hvor meget mere naturen skal fylde i Danmark.
- Vi har en af verdens stærkeste fødevareindustrier, og med dagens aftale kan erhvervet og naturen udvikle sig i en grønnere retning hjulpet godt på vej af en enorm økonomisk indsprøjtning. CO2-afgiften skal levere reel grøn omstilling, og den skal indfases i et tempo, så både landmændene kan følge med, og så vi ikke bare sender en klimaregning til vores nabolande, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri, og fortsætter:
- Med trepartsaftalen og dagens politiske aftale får landbruget nu en regulering, der er kendt ud i fremtiden, men hvor der også er masser af hjælp at hente til omstillingen. Jeg har svært ved at se, at både vores natur og landbrug kan få en meget bedre aftale, siger Morten Høyer
- Partierne skal have stor ros for at respektere trepartsaftalen fra juni. Selvfølgelig har alle haft stærke holdninger til enkeltelementer, men alligevel står balancerne tilbage. Hermed belønner politikerne erhvervsliv og organisationer for at tage ansvar, hvilket kun kan motivere til at stå sammen i svære sager i fremtiden.
Selv om landets største erhvervsorganisation ser positivt på den politiske aftale, så er der også enkelte tal i det store regneark over finansiering og omkostninger forbundet med aftalen, der vækker undren.
- Vi har været uforstående overfor, at man tidligere har villet finansiere trepartsaftalen med midler fra den grønne skattereform for industrien. Der er dog blevet rettet op på afgørende punkter sådan, at besparelser på industriens grønne omstillingspulje er annulleret, og der er indskrevet, at regeringen og aftalepartierne forpligtiger sig på, at gennemføre en afgiftsfritagelse for biogas, siger Morten Høyer.
- Nu står vi overfor den svære implementering. Tempoet i den grønne omstilling må for alt i verden ikke miste fart, hvis vi skal se de nødvendige effekter i 2030 og i årene efter. Det bliver et meget stort arbejde, og vi i erhvervslivet er selvfølgelig klar til at bidrage, siger Morten Høyer.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Nis Peder Kolby på tlf. 4032 3400.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Linka Energy får DI Midt Vests initiativpris18.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI Midt Vest Initiativpris 2024 går til Linka Energy A/S i Lem. Virksomheden går forrest i den grønne omstilling gennem investeringer i mere effektive biomasseanlæg og ny teknologi.
DI: Sundhedsreform er et opgør med presset sundhedsvæsen15.11.2024 11:11:16 CET | Pressemeddelelse
Patienter slipper for at være kastebold mellem forskellige myndigheder, fordi sundhedsreformen øger investeringer i digital sundhed og skaber regionalt ansvar for hele patientrejsen, lyder vurderingen fra Dansk Industri.
Danske og hollandske virksomheder indgår aftale om grøn brint12.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag underskriver en række danske og hollandske virksomheder en deklaration om grøn brint med overværelse af Kong Frederik og hollandske Kong Willem-Alexander. Producenter i Danmark og aftagere i Holland opfordrer til at sikre et brintrør mellem landene senest i 2030, og til at skabe de nødvendige rammevilkår, som kan gøre Nordeuropa til et knudepunkt for grøn brint og grønne PtX-brændstoffer.
COP29: Ny aftale om klimafinansiering kan bane vejen for grønne danske løsninger globalt11.11.2024 10:25:31 CET | Pressemeddelelse
Snart samles verdens ledere til COP29 i Aserbajdsjan fra d. 11.-22. november for at træffe afgørende beslutninger om klimafinansiering og omfordeling af milliarder fra rige til fattige lande i klimakampen. Danmark er stærkt repræsenteret i år med en stor erhvervsdelegation, der kan levere de nødvendige grønne løsninger globalt.
Grenaa-virksomhed vinder DI’s Initiativpris 202411.11.2024 10:17:01 CET | Pressemeddelelse
A/S Grenaa Motorfabrik hædres med DI’s Initiativpris 2024 for deres innovative indsats inden for bæredygtig produktion. Med en kombination af avanceret teknologi og lokal forankring viser virksomheden vejen for fremtidens grønne industri – og sætter Norddjurs på landkortet som et kraftcenter for bæredygtig udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum