Den grønne trepart er kun et lille skridt – og i den gale retning

Mandag den 18. november 2024 lykkedes det SVM-regeringen at få politisk opbakning til den grønne trepart fra de andre partier i folketinget, undtagen dog fra Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne. Opbakningen kom efter regeringen modvilligt opgav et kontroversielt forslag om at give landbruget lov til at udlede mere kvælstof, end det gør i forvejen. 

Aftalen kritiseres af næsten alle andre grønne NGO’er end Danmarks Naturfredningsforening, og også af ekspertorganer som Klimarådet, CONCITO og Rådet for Grøn Omstilling, som mener, at aftalen vil lede til for små og for sene resultater.

”Ser man på de såkaldte ”historisk høje naturmålsætninger” ved trepartsaftalen, var disse i øvrigt stort set allerede aftalt politisk i den forrige landbrugspakke fra oktober 2021”

DET STÅR KLART, at aftalens oprindelige formål, at indføre en effektiv klimaafgift på den animalske landbrugsproduktion, ikke indfries. Regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, henleder da også hellere opmærksomheden på, at aftalen indeholder, hvad de kalder ”historisk høje naturmålsætninger”. 

Og jo, det mest konkrete i aftalen er da også, at der afsættes et historisk stort skattebetalt milliardbeløb til landmænd, som ophører med dyrkning på lavbundsjorde og omlægger nogle af deres marker til nye skove. 

At landbruget i forvejen årligt modtager 6 milliarder kroner i EU-landbrugsstøtte, som kunne bruges til at støtte grøn omlægning af landbruget, adresseres desværre ikke i aftalen. Så denne massive støtte kører bare videre og udbetales primært til de landmænd som har mest jord.  
Ser man på de såkaldte ”historisk høje naturmålsætninger” ved trepartsaftalen, var disse i øvrigt stort set allerede aftalt politisk i den forrige landbrugspakke fra oktober 2021 (udtagning af lavbundsjorde) og meldt ud af SVM-regerings i dens regeringsgrundlag (250.000 hektar ny skov).

SOM I DE MANGE tidligere landbrugspakker er udtagningen af lavbundsjorde og etableringen af de nye skove i de første år baseret på frivillige aftaler med landmændene. Sker der ikke rigtig noget, skal der foretages et ”politisk genbesøg” efter nogle få år, hvor politikerne kan øge beløbene til landmændene eller skrue op for skrappere regulering. Det er en model, som der er masser af erfaringer for ikke har virket. 

Selv i tilfælde af at aftalens naturmål faktisk skulle vise sig at blive opnået, ville den samlede øgning af naturareal være så begrænset, at Danmark stadig vil være det mest opdyrkede land i EU, og stadigvæk være milevidt fra at leve op til vores løfter i EU og FN om at genoprette 20 % af vores natur, og om at få udlagt 30 % af landarealet som beskyttet natur (hvilket vi i øvrigt har lovet skal ske inden 2030). 

Det har i årevis stået klart, at biodiversitetskrisen i Danmark i høj grad skyldes mangel på store sammenhængende naturområder, men det er der desværre heller ikke fokus på i aftalen. Tværtimod skal de ellers potentielt vigtige ”urørte skove” primært etableres på private arealer, hvorved der er stor risiko for, at de kommer til at bestå af små og spredte klatter skov, som mere vil gavne jordejernes jagt- og rideinteresser, end resultere positivt biodiversitetsmæssigt. 

EN NY NATUROPFINDELSE i treparten er ”ekstensivering af landbrugsjord”, hvilket betyder, at landmænd kan få penge for blot ikke at dyrke deres marker. Men her åbner aftaleteksten op for, at der kan etableres solcelle- og vindmølleparker på disse arealer, hvilket ikke vil gavne biodiversiteten, men blot give landmændene muligheder for dobbelt betaling ved først at modtage kompensationen for ekstensiveringen, og dernæst ved at udleje eller sælge arealerne dyrt til energiselskaber. 

Her bliver der altså tale om et helt nyt princip i dansk miljøforvaltning, nemlig ”at forureneren betales dobbelt for ikke at forurene”. 

Danmarks Naturfredningsforening har for nylig indgået en aftale med én af giganterne på energimarkedet, European Energy A/S. Ifølge aftalen vil European Energy A/S frikøbe 5 hektar til ny natur, for hver gang der opsættes solceller på 100 hektar og frikøbe 1 hektar til natur for hver af de tårnhøje vindmøller, der sættes op. Hvis denne aftale kommer til at danne model for trepartens ”ekstensive arealer”, vil der ikke være meget natur at hente her heller. 

MAN MÅ HÅBE, at treparten snarest følges op af mere perspektivrige politiske tiltag. Som aftalen er skruet sammen, holder den hånden under den intensive og stærkt eksportorienterede industrialiserede husdyrproduktion. Bl.a. ved at indføre en slagtepræmie for smågrise og ved, med millionbeløb, at støtte landmænds tilsætning af det kemiske stof, bovaer, til kvægfoder med henblik på at ændre køernes stofskifte og naturlige udledning af metan. 

Der er brug for en langt mere perspektivrig og samfundsøkonomisk forsvarlig landbrugspolitik, hvis Danmark skal lykkes med at etablere et mere bæredygtigt landbrug - og i den forbindelse blive i stand til at omlægge til en økologisk og plantebaseret fødevareproduktion.