Et historisk generationssvigt lurer
Uanset om Folketinget går med den mindst ambitiøse version af Den Grønne Trepart ('scenarie 3') eller om det hele ender med at falde til jorden, så hjælper det ikke de indre danske farvande. Frivillige aftaler er ikke løsningen. Gammel Rye Miljøarbejdsgruppe bakker op om oppositionens partier i at stå fast på 'Scenarie 1'.
Nok er nok
Demonstration i København: Vi slår ring om miljøet, lørdag den 16. november 12.00-13.30 fra Christiansborg Slotsplads til Ministeriet for Grøn Trepart
Arrangører: Danmarks Sportsfiskerforbund - Greenpeace i Danmark - Den Grønne Ungdomsbevægelse -Danmarks Jægerforbund - Gammel Rye Miljøarbejdsgruppe - NOAH - Landsforeningen mod Svinefabrikker -Klimabevægelsen i Danmark - Frederikssund Klimaforening - Bedsteforældrenes Klimaaktion
Hvis du vil følge den videre udvikling, så send en mail til gammel.rye.mag@gmail.com med navn, mailadresse – og gerne postnummer, så modtager du vores nyhedsbreve indtil Den Grønne Trepart er vedtaget – eller faldet ...
Iltsvindet i oktober 2024 er af et usædvanligt stort omfang. Arealet med iltsvind er fem til syv gange større end i oktober måned de seneste tre år. Det viser et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet.
Der skal handles, Mette & Co!
Der er ingen vej uden om: Folketinget og regeringen må påtage sig ansvaret for, at forureningen med kvælstof, pesticider, fosfor m.v. begrænses.
Vi kræver, at udledningerne begrænses så meget, at den økologiske balance bliver genoprettet, så ålegræs og fisk kan vende tilbage — og iltsvind og fedtemøg bliver til historie.
Vi støtter derfor, at Trepartens scenarie 1 vedtages. Der skal bruges devirkemidler, der bedst flugter med den havbiologiske forskning. Vore handlinger nu kommer til at præge Danmarks natur langt ind i fremtiden.
Vi mener, at landbrugets organisationer har urimelig meget magt, men hverken vi eller landbruget kan kan klare sig uden en levende natur.
Skal Danmark ikke overholde gældende konventioner?
Østersøen og de indre danske farvande er omfattet af Helsingforskonventionen, underskrevet af følgende lande: Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Danmark. Konventionen forpligter landene til at ’tage alle egnede lovgivningsmæssige, administrative eller andre relevante forholdsregler for at forebygge og fjerne forurening med henblik på at fremme en økologisk restaurering af Østersøområdet og opretholde dets økologiske balance’. Og landene ‘skal anvende forsigtighedsprincippet, dvs. træffe forebyggende foranstaltninger, når der er grund til at formode, at stoffer eller energi, der direkte eller indirekte tilføres havmiljøet, måtte bringe menneskets sundhed i fare, skade levende ressourcer og marine økosystemer, ødelægge rekreative værdier eller forhindre andre retmæssige anvendelser af havet. Selv når der ikke er noget afgørende bevis på en årsagssammenhæng mellem tilførslerne og deres påståede virkninger.’ (Artikel 3).
Havmiljøets tilstand foruroliger mange
Du kan blive klogere - ret nemt. Via en række relevante videoer på Youtube kan man blive mere bevidst om havmiljø og hvad det er, der påvirker havet; kvælstofudledning, kulstofbinding og havets tilstand – og forbindelsen til svinefabrikkerne.
NOAH: Når ålegræsset dør (11 min.)
Greenpeace: Nabo til en svinefabrik (27 min.)
Greenpeace: Ørken under vandet (24 min.)
Danmarks Vilde Natur: Det Døde Hav - og hvordan vi gør det levende igen! (webinar) (1 t 42 min.)
Men hvad kan vi selv gøre?
Vores svar er: Jo mere vi tier, jo mere er vi medskyldige over for de kommende generationer, der i tiden frem over skal leve med en forfalden dansk natur. Derfor kræver det handling fra alle.
For eksempel ved at støtte eller deltage i organisationer, der arbejder med havmiljø. Det er blandt andre Danmarks Naturfredningsforening - Danmarks Sportsfiskerforbund - Foreningen Danmarks Vilde Natur - Greenpeace - NOAH -Landsforeningen Levende Hav – Landsforeningen mod Svinefabrikker - Beskyt havmiljøet (Aarhusbugten) – Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev - Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt - Rent Havmiljø Nu (Agersø) - Høfde 42-gruppen (Harboøre) m. fl.
Om os: Gl. Rye Miljøarbejdsgruppe er upolitisk Ad-hoc-gruppe, dannet i EUs miljøår, 1988, men som kun samles til aktion, når det virkelig brænder på.
Nøgleord
Kontakter
Asmund BirkalsGammel Rye Miljøarbejdsgruppe
Tlf:7175 60 07gammel.rye.mag@gmail.comBilleder
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbrugets dødsspiral18.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Man kaldte det Dansk Familiebrug det var kernen i den danske selvforståelse med andelsmejerier, brugsforeninger og forsamlingshuse
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte13.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar. Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden.
Uden vand ville alt være af en anden verden12.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Rent vand er nærmest som noget magisk, især når man sammenligner det med H2S, altså svovlbrinte, hvor ilt er byttet ud med svovl. Begge stoffer hører til samme hovedgruppe i kemi.
Den Gamle Dame og Ålegræsset11.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ålegræs er super for vandmiljøet, men det er ikke nogen mirakelløsning at plante det ud i vores forurenede kystområder i dag.
Sygt morsomt!10.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ingen har styr på, hvad ham fyren hedder, som skulle have givet P-bøder til de bøller af nogle bønder, der bare slår alle fiskene ihjel rundt omkring Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum