Netværket af Ungdomsråd modtager UNICEFs Børnepris 2024
20.11.2024 15:32:28 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
For 10. gang er UNICEFs Børnepris nu uddelt og går i år til Netværket af Ungdomsråd, der er foreningen af ungdomsråd- og huse i hele landet

UNICEF Børnepris blev i dag uddelt for 10. gang og gik til Netværket af Ungdomsråd (NAU), der med prisen blev hyldet og anerkendt for deres store arbejde med at skabe bånd på tværs af de 65 ungdomsråd- og huse i Danmark og dermed styrke deres fælles stemme. Blandt andet arbejder NAU for at repræsentere ungdomsrådsbevægelsen politisk.
”De unge generationer, som skal overtage verden fra nutidens voksne, inddrages alt for sjældent, når der træffes beslutninger, som angår dem og klodens fremtid. Derfor er det så vigtigt at hylde og understøtte initiativer som NAU, der skubber på og hjælper unges stemmer frem,” sagde Astrid Haug, forperson for UNICEF Danmarks bestyrelse, da hun overrakte prisen ved et event i FN-Byen.
“UNICEFs Børnepris er ikke kun en anerkendelse af NAU, men vigtigst af alt alle børn- og unge ude lokalt i kommunerne, der hver dag kæmper for at få deres stemme hørt og inddraget. Samtidig er det et kald på handling til Christiansborg for at give børn og unge reelle rettigheder i vores demokrati gennem lovpligtige ungdomsråd,” siger forperson i NAU, Elisabeth From-Pedersen
NAU arbejder for at styrke børn og unges demokratiske deltagelse, medbestemmelse og inddragelse. Det gør de dels ved af at understøtte mange kommunale ungdomsråd og -huse rundt i landet med kurser, videndeling, sparring og inspiration – og dels ved at advokere for mere demokratisk indflydelse til unge over for politiske beslutningstagere, ved blandt andet at sikre lovpligtige ungdomsråd i alle kommuner på lige fod med ældreråd.
Bestyrelsen i NAU består af ni unge, der repræsenterer ungdomsråd i forskellige kommuner, og sekretariatet drives af tre ansatte.
UNICEFs Børnepris er siden 2015 årligt blevet uddelt til en person, organisation, forening eller virksomhed, der i årets løb har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for børn i Danmark eller internationalt.
Prisen har tidligere været givet til bl.a. DR Ultra Nyt, Børnetelefonen og børneforsker Per Schultz Jørgensen. Sidste års vinder var ’Lær for Livet’, der med hæderen blev anerkendt for arbejdet med at forbedre livet for børn i udsatte positioner.
De tre nominerede var i år MINO Danmark, Netværket af Ungdomsråd og Festivalen Vilde Vulkaner.
Baggrund:
Dette års valg af vinderen er sket gennem en proces, hvor både den danske offentligheds og UNICEFs Børneprisjurys stemmer blev vægtet ligeligt.
Børneprisjuryen bestod i år af følgende medlemmer:
• Claus Hjortdal: Formand for Skolelederforeningen.
• Karen Haumann: Lær for Livet (Vinder af UNICEFs Børnepris 2023).
• Emilia van Hauen: Kultursociolog, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter.
• Marie-Louise Koch Wegter: Udenrigsministeriet.
• Line Grove Hermansen: Direktør for Kommunikation & Advocacy i UNICEF Danmark.
• Helene Mie Lindstrøm: Medlem af Det Nationale Rettighedsråd.
• Nikoline Damsgaard Christiansen: Medlem af Det Nationale Rettighedsråd.
• Naja Kastrup Solvig: Repræsentant fra NAKUUSAs Meeqqat Isummersorfi.
• Susanne Dahl: Generalsekretær i UNICEF Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum