SMVdanmark: Kandidatreformen har brug for et eftersyn
20.11.2024 10:36:26 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Universiteter og studerende er enige om, at en omlægning på nær en tredjedel af erhvervskandidaterne er urealistisk. SMVdanmark mener, at der er behov for større fleksibilitet, SU-lån og målrettet oplysning, hvis reformen skal blive en succes.

I dag har Kandidatudvalget præsenteret deres afrapportering, som er en vigtig milepæl i implementeringen af den historisk store universitetsreform, der blev aftalt i 2023. Hovedkonklusionen er, at det med de nuværende rammer vil være meget svært at nå reformens mål om 20 pct. studerende på erhvervskandidatuddannelserne i 2032.
Uddannelseschef i SMVdanmark Kasper Munk Rasmussen siger:
– Det er stadig en rigtig god idé, at vores universitetsuddannelser kommer tættere på virkeligheden og på erhvervslivets behov, sådan som det har været intentionen med reformen. Men vi må også tage Kandidatudvalget rapport seriøst.
Han siger videre:
- Det er helt afgørende, at de nye uddannelser kan fungere hos de små og mellemstore virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. På baggrund af dagens meldinger vil det være et godt tidspunkt at tage kandidatreformen på værksted til et eftersyn, så vi kan udbedre de mangler, der ser ud til at være.
Behov for mere fleksibilitet og styrket information til virksomheder
SMVdanmark peger på, at hvis kandidatreformens målsætninger skal nås, er den nemmeste vej at få så mange små og mellemstore virksomheder med som muligt. Her viser tal fra SMVdanmark, at kun 1 ud af 10 SMV’er kender til de nye uddannelser. Derfor er der brug for en informationsindsats målrettet virksomhederne. Udover manglende information peger SMVdanmark også på, at manglende fleksibilitet kan være en barriere.
Kasper Munk Rasmussen siger:
- Flere virksomheder kan være med, hvis det gennemsnittelige timetal for sideløbende beskæftigelse i virksomheden sænkes fra 25 til 20 eller 15 timer. Mange SMV’er vil have gavn af en erhvervskandidat, men det er ikke sikkert, at de kan se sig selv tilbyde 25 timer hver uge. Virksomheder er meget forskellige, så der er brug for mere fleksibilitet, hvis alle skal kunne byde ind.
SU-lån vil få flere til at vælge erhvervskandidatuddannelser
Et andet element i at løfte reformen kan være at se på en omlægning af SU’en på kandidatuddannelser til et SU-lån, der skal betales tilbage. Kasper Munk Rasmussen forklarer:
– Der vil være meget at vinde ved at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til lån. Det vil øge arbejdsudbuddet og kan skaffe midler til kvalitetsløft af uddannelserne. Samtidig vil det styrke de studerendes incitament til at vælge en erhvervskandidatuddannelse eller en kort kandidatuddannelse og bidrage til reformens målsætninger.
Oplagt at se på dimensionering
SMVdanmark mener også, at aftalen om at skære kandidatuddannelser over en bred kam bør revurderes set i lyset af, at mange uddannelser med lav ledighed for nyuddannede får skåret i antal optagne studerende.
- Man bør ændre den nuværende dimensioneringsmåde, så den går på tværs af de videregående uddannelser. Vi kan ikke acceptere, at der skæres studiepladser på CBS, DTU og ITU, der har en meget lav ledighed for så at oprette tilsvarende studiepladser på studier med højere ledighed. Ledighed bør være den afgørende faktor i dimensioneringsmodellerne. Hvis ikke disse justeringer foretages, vil det øge manglen på arbejdskraft, siger Kasper Munk Rasmussen.
Kontakter
Kasper Munk RasmussenBranche- og uddannelseschef
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkAsbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
Ny analyse: Stor folkeskolesatsning er kun slået igennem i hver fjerde kommune18.3.2026 06:13:08 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste kommuner lever stadig ikke lever op til regeringens forventning om, at mindst 5 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der også viser store geografiske forskelle i udbredelsen.
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum