Voldsom stigning i 1-årige kandidater: ”Kan aftalepartierne genkende deres aftale?”
20.11.2024 10:41:50 CET | Akademikerne | Pressemeddelelse
Der kommer langt flere 1-årige kandidatuddannelser i Danmark, end aftalepartierne bag kandidatreformen aftalte sidste år.
Det står klart i den endelige afrapportering, som det såkaldte Kandidatudvalg, der skal føre aftalen ud i livet, i dag har offentliggjort.
Landets otte universitetsrektorer, der er en del af udvalget, mener ikke, at det er ”realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer”, og at ” det bliver ”særdeles vanskeligt at opnå det antal erhvervskandidater, der matcher de politiske ambitioner”.
Det betyder, at antallet af forkortede 1-årige kandidater vil stige.
Fra hver tiende til hver fjerde
Aftalen, der blev indgået sidste år mellem regeringen, De Konservative, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne betyder, at 30 procent af alle kandidatuddannelser skal laves om for at frigive økonomi og arbejdsbud.
Ambitionen lød på 10 procent til forkortede 1-årige kandidater, 20 procent til erhvervskandidater.
Men i takt med, at andelen af erhvervskandidater falder, vil andelen af forkortede 1-årige kandidater tilsvarende stige for fortsat at nå 30 procents omlægning.
Allerede i juni måned vurderede Kandidatudvalget i en delrapport, at det kun kan lade sig gøre at omlægge 7 procent af uddannelserne til erhvervskandidater, hvorfor fordelingen blev vendt på hovedet, og andelen af forkortede 1-årige kandidatuddannelser gik fra hver tiende i aftalen til hver fjerde.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, siger:
"Det er meget bekymrende, når antallet af forkortede uddannelser ser ud til at stige. Flere af aftalepartierne har udtrykt bekymring. Og det kan jeg godt forstå. Det er ikke alene dyrt for Danmark, men også for den enkelte studerende, når flere kandidatuddannelser bliver forkortet."
"Vi har sammen med erhvervslivet og de studerende haft havariblinket tændt længe og advaret om den meget ærgerlige retning, reformen har taget. Jeg kan ikke andet end tro, at flere af aftalepartierne har svært ved at genkende det, de skrev under på."
"Jeg bakker fuldtonet op om den oprindelige ambition i aftalen. Om at koble erhvervsliv og studie bedre sammen. Og jeg vil endnu engang appellere kraftigt til, at man politisk sætter sig sammen og får set på økonomien og rammerne for, at det kan lykkes. Det vil vi også meget gerne bidrage konstruktivt til."
Rapporten fra Kandidatudvalget kan læses her.
Fakta:
- Finansministeriet har hidtil vurderet, at det vil koste samfundet 13 milliarder kroner om året at skære otte procent af det generelle antal studiepladser på landets universiteter, som den politiske aftale lægger op til.
- I tillæg viser Akademikernes beregninger, at det kan koste yderligere 18 milliarder kroner om året i tabt fortjeneste at skære et år af længden på hver fjerde kandidatuddannelse.
- De første studerende, der begynder på de nye kandidatuddannelser, skal søge ind til Februar 2025 uden sikkerhed for, hvilken type kandidatuddannelse deres bachelor vil ende med at føre til.
- Akademikerne har i overenskomsterne sikret, at man har de samme lønvilkår uanset, om man får en 1-årig ellr 2-årig kandidat.
- Her kan du læse kandidatudvalgets første delrapport, der konkluderer, at de politiske ambitioner om en 10/20 fordeling vil blive en 23/7 fordeling.
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 26 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2024 ca. 500.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne: Stærkt, modigt og rigtigt med lempeligere pensionsalder5.3.2026 13:30:19 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand bakker op om tiltrængt opgør med den automatisk stigende folkepensionsalder, som i dag stiger hurtigere end levealderen. Det var det afgørende i Akademikernes pensionsudspil fra sidste efterår. Socialdemokratiets udspil skaber en række mere rimelige og realistiske balancer, som ikke mindst kommer de unge generationer til gode, så de ikke bliver de store tabere i pensionsdebatten.
OK-forlig for 43.000 akademikere i regionerne4.3.2026 16:15:04 CET | Pressemeddelelse
Hovedorganisationen Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det regionale område. Forliget forbedrer reallønnen og indeholder derudover en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre det slut med ”Panodil-børn”, samt stressforebyggende tiltag for de ca. 43.000 akademisk ansatte i regionerne. Akademikernes formand, Tomas Kepler, glæder sig over en økonomisk ramme, der sikrer generelle lønstigninger på 6,27 pct. og et gennembrudsforlig på fleksibilitet og stress.
OK-forlig for 40.000 akademikere i kommunerne3.3.2026 10:11:58 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne har i dag indgået et 3-årigt forlig på det kommunale område for de ca. 40.000 akademiske ansatte i kommunerne. Tomas Kepler, Akademikernes formand, glæder sig over forliget, der sikrer en lønstigning på 6,27 pct., og bl.a. indeholder en ny Fritvalgsordning, en familiepakke, der skal gøre op med ”Panodil-børn”, samt en række stressforebyggende tiltag.
OK26 på plads for 90.000 statsansatte akademikere: Nybrud med Fritvalgs Lønkonto og mere fri med løn ved barns sygdom11.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny 3-årig overenskomstaftale for akademikere i staten byder blandt flere tydelige aftryk på en ny Fritvalgs Lønkonto, en række stressforebyggende tiltag og et opgør med ”Panodil-børn”. Akademikernes formand, Tomas Kepler, kalder det et nybrud og glæder sig samtidig over en markant lønstigning på 6,37 pct.
OK26 Akademikerne: En mur af krav som værn mod stress og slut med panodilbørn15.12.2025 13:05:44 CET | Pressemeddelelse
Akademikerne, der repræsenterer ca. 90.000 akademikere i staten, vil med deres krav til OK26 tvinge arbejdsgiverne til at tage ansvar for stress-epidemien, sikre sig at fleksibilitet er noget, der både gavner arbejdsgiver og arbejdstager samt tage det endelig opgør med panodilbørn. Og så skal udhulningen af løn og vilkår for offentligt ansatte akademikere stoppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum