Vild med dans vært samler ind til fordel for udsatte familier
Martin Johannes Larsen er igen i år klar til at sprede julestemning og hjælpe udsatte børnefamilier med sin Julepatrulje. I november og december måned bruger han for fjerde år i træk sine kanaler til at samle ind til Røde Kors’ julehjælp til økonomisk trængte familier.

"Jeg elsker julen. Som i ELSKER med store bogstaver. Jeg forbinder så mange gode minder med juletiden hjemme hos mine forældre, og glæder mig nærmest hele året til, at det bliver jul igen," siger Martin Johannes Larsen, komiker, podcastvært og tv-vært på programmerne Vild Med Dans og Forræder.
Udover at være TV-vært har Martin Johannes Larsen også en stor følgerskare på sin Instagram-profil. Dem underholder han alle søndage i advent, hvor han inviterer en kendt gæst med i en liveudsendelse med spændende præmier på højkant. Samtidig opfordrer han sine følgere til at støtte Røde Kors’ julehjælp til sårbare familier.
For en stor følgerskare på sociale medier forpligter, mener Martin Johannes Larsen:
"Jeg føler et ansvar, i og med at jeg har opbygget en stor profil og et talerør på de sociale medier. Jeg har gennem årene opbygget et netværk af gode mennesker, som mere end gerne vil hjælpe mig med at samle ind til julehjælpen. At kunne skabe noget så hyggeligt som Julepatruljen, hvor vi samtidig samler penge ind til julehjælp – det er ren win-win," siger han.
For Martin Johannes Larsen er julen indbegrebet af traditioner og gode minder med sin familie:
"Jeg forestiller mig lidt, at hvis man så min børne- og -ungdomsjul udefra, så ville det være sådan lidt a la *Jul på Slottet*. Og så er min all-time favorit nisse jo Pyrus. Gud, hvor har jeg sunget mange af hans sange foran spejlet," siger han.
Ambitiøst indsamlingsmål: En halv million kroner
Martin Johannes Larsen håber på stor opbakning i år, hvor målet er at indsamle over en halv million kroner til Røde Kors’ julehjælp. Og han har lavet en aftale med sin kone, Sara-Lisa Schuster-Rossel, om, at han ikke må komme hjem til jul, før han når det mål.
"Jeg vil opfordre alle i hele Kongeriget til at følge med i min Julepatrulje i år. Mest af alt fordi, at vi skal have samlet over en halv million kroner ind i år, og ellers må jeg ikke komme hjem til jul, hvilket jeg rigtigt gerne vil!" lyder det fra Martin Johannes Larsen, som lover sjove og skøre indslag hele december.
Gør dig klar til en julemåned fyldt med hygge, adventsliveshows med fede præmier og kendte gæster – og vigtigst af alt, muligheden for at give lidt ekstra til dem, der har brug for det. Følg med på Martin Johannes Larsens Instagram og vær en del af årets mest hjertevarme juleprojekt.
For henvendelse om interview af Martin eller andre henvendelser vedrørende indhold kontaktes Sara-Lisa Schuster-Rossel på sara-lisa@live.dk
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Sara-Lisa Schuster-Rossel
Manager for Martin Johannes Larsen
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler 14 millioner kroner ind til nødhjælp5.10.2025 17:33:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor mange lande skærer ned på den humanitære støtte, har danskerne i dag vist stor opbakning til mennesker i nød. Ved årets landsindsamling har Røde Kors indsamlet 14 millioner kroner. Det er en million kroner mere end sidste år
Røde Kors åbner hjælpelinje efter FE-advarsel om hybridkrig3.10.2025 13:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer efter dagens pressemøde
Vigtigere end nogensinde: Røde Kors samler ind for de mest udsatte søndag 5. oktober3.10.2025 12:29:58 CEST | Pressemeddelelse
8 ud af 15 af verdens største bidragsydere til humanitær nødhjælp har annonceret nedgang i støtten, og konsekvenserne af de store nedskæringer har allerede meldt sin ankomst hos verdens mest udsatte. Med et stigende antal klimakatastrofer og mere end 120 konflikter i verden har der aldrig været et større behov for at samle ind, siger generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl
"Piger græder ikke" vinder Røde Kors Prisen på BUSTER Filmfestival1.10.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prisvinderen "Piger græder ikke" giver indblik i en helt anden virkelighed end den, vi kender.
F.C. København, Unibet og Røde Kors til kamp for danskernes mentale sundhed16.9.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har din sidemakker det egentlig? Selv i flok, i fællesskabet eller i venners lag kan man føle sig ensom. F.C. København sætter sammen med Røde Kors og Unibet fokus på den mentale trivsel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum