Vestegnens unge får frie tøjler til at skabe og drive et nyt udendørs kunstværk
ARKEN og unge på Vestegnen skriver kunsthistorie med et nyt projekt – Third Space – fordi det er første gang, at unge lukkes ind i museets maskinrum og får frie tøjler til at skabe et multifunktionelt kunstværk fra bunden. Det ventes at stå færdigt i foråret 2025, og det bliver samtidig et nyt mødested for Vestegnens unge, der selv skal udvikle og drive aktiviteterne.
ARKEN tager med det kunstneriske projekt Third Space et ekstraordinært skridt for at engagere sig i Vestegnens udvikling. Sammen med kunstneren Henrik Plenge Jakobsen åbner museet sit kreative maskinrum for lokale unge, der får plads, projekt-kompetencer og frie tøjler til at skabe et nytudendørs kunstværk ved ARKEN. Når værket er færdigt, bliver det et nyt mødested forfællesskaber omkring fx sportsturneringer og koncerter, som bliver udviklet og drevet af unge fra Vestegnens kommuner. I alt forventes flere tusinde unge at deltage i projektet.
Direktør Marie Nipper forklarer, at projektet hedder Third Space, fordi pædagogisk forskning viser, at vi mennesker knytter de stærkeste fælles bånd, når vi arbejder sammen om at skabe noget i fællesskab, som er større end os selv.
”Vi tror på, at kunst og kultur kan være en vigtig motor for nye fællesskaber blandt unge, og det nye kunstværk kan blive et nyt samlingssted for unge på Vestegnen,” siger Marie Nipper.
Direktøren understreger, at projektet kun er muligt takket være mange fondes opbakning.
”Vi er meget taknemmelige for den store opbakning og økonomiske støtte fra fondene til Third Space,” siger ARKENs direktør og forsætter:
”Vi ønsker at styrke museets forankring på Vestegnen og facilitere unges engagement i at være kulturskabere i lokalsamfundet. Det handler om kunstens evne til at fremme trivsel, fællesskaber og demokratisk deltagelse og undersøge, hvordan museet i samspil med unge sammen kan skabe en positiv forandring for lokalmiljøet, som smitter af på samfundet,” siger direktør Marie Nipper.
Også ARKENs formidlingschef, Lærke Vindahl, glæder sig over fondenes stærke opbakning til projektet.
”Vi er de historier, som vi fortæller om os selv. Derfor er det et demokratisk problem, når ikke alle er repræsenterede i den fælles historieskabelse i Danmark,” siger Lærke Vindahl og fortsætter.
”Projektet ’Third Space’ er på den måde langt mere end et kunstværk på ARKEN, fordi den kreative inddragelse og indflydelse også bliver et afgørende element for unge”.
Lærke Vindahl fortæller, at det er veldokumenteret, at børn og unges deltagelse i kunstneriske og kulturelle oplevelser og aktiviteter gør en forskel – for mental trivsel, for fysisk helbred og for udvikling af evnen til at indgå meningsfuldt i fællesskaber. Men formidlingschefen hejser også et rødt flag.
”Vi ved desværre også, at der er en ubalance i, hvem der i dag har reel mulighed for at opleve og udtrykke sig gennem kunst og kultur, bl.a. fordi deltagelse uden for skoleregi for mange er et ressourcespørgsmål”, siger Lærke Vindahl og fortsætter:
”Det store spørgsmål er derfor, om underrepræsenterede unges trivsel og engagement i demokrati fremmes ved at give dem bedre deltagelsesmuligheder, og om et projekt som ’Third Space’ kan forløse en del af dette potentiale? Det er vi meget nysgerrige på at undersøge.”
Projektet ’Third Space’ er støttet af:
Tuborgfondet
Nordea-fonden
Sportgoodsfonden
Region Hovedstadens Kulturpulje
Foreningen Roskilde Festival
Spar Nord Fonden
Kontakter
Anne AxholmKommunikationschef
Tlf:+45 51670203anne.axholm@arken.dkBilleder
Links
Kunst og arkitektur i verdensklasse
ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.
ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.
Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
2025: ARKEN skruer op for dansk samtidskunst og popkunst fra Kuwait27.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk samtidskunst er i fokus i det nye udstillingsprogram for 2025, som ARKEN hermed præsenterer. Publikum kan blandt andet glæde sig til soloudstillinger med danske kunstnere som Frederik Næblerød, Eva Helene Pade og Kenneth Rasmussen. Derudover bliver der sat punktum for udstillingsrækken NATURE FUTURE med den franske kunstner Marguerite Humeau – og popkunst rykker ind på museet med den kuwaitiske kunstner Monira Al Qadiri.
Solarstalgia – Julian Charrière18.9.2024 15:32:14 CEST | Pressemeddelelse
Med udstillingen ’Solarstalgia’, som åbner 28. november 2024, tager den fransk-schweiziske kunstner Julian Charrière publikum med på en rejse gennem fortidens og nutidens skove. Undervejs i udstillingen dykkes der ned i den dybe geologiske tid, hvor den aktuelle miljøkrises udspring kan findes.
Season Opening: Jeg er ild og vand – Ursula Reuter Christiansen29.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom med til Season Opening af Jeg er ild og vand – Ursula Reuter Christiansen d. 22.08.24 på ARKEN.
ARKEN åbner markant udstilling med Ursula Reuter Christiansen20.6.2024 13:24:48 CEST | Pressemeddelelse
Udstillingen "Jeg er ild og vand" er en unik mulighed for at opleve nye værker af Ursula Reuter Christiansen og reflekterer over, hvordan vi mennesker navigerer i en verden fyldt med både håb og fortvivlelse.
ARKEN leverer driftsoverskud i 202320.5.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet besparelsesplan, fokus på et bedre arbejdsmiljø, flere gæster og en stram økonomistyring er årsager til, at museet i 2023 leverer et positivt driftsresultat for 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum