AURA stiger mest på kundetilfredshed
Tilliden til energiselskaberne stiger, og det samme gør kundetilfredsheden. Det er konklusionen i den netop offentliggjorte brancheanalyse af elmarkedet fra analyseinstituttet EPSI. Østjyske AURA står for den største stigning i kundetilfredshed blandt samtlige selskaber.

Den negative spiral med høje elpriser og mistillid til elselskaberne er vendt. Til trods for mange dårlige mediehistorier de seneste år, har langt de fleste elleverandører formået at løfte sig på både tillid, transparens, kundetilfredshed og fokus på bæredygtighed.
Øget tillid til hele branchen
Kundernes tillid til elbranchen som helhed stiger betydeligt i årets måling sammenlignet med 2023. Forbrugerne vurderer, at elselskaberne er blevet mere transparente og mere tydelige omkring samfundsansvar. Begge dele gør, at tilliden stiger.
Kunderne oplever også bedre gennemsigtighed. Generelt ses det for hele branchen, at kunder, der benytter sig af selvbetjeningsløsninger, har lettere ved at forstå deres elaftale og er mere tilfredse end dem, der ikke gør. 64% af danske elkunder angiver i målingen, at de har brugt elselskabets selvbetjening.
AURA står for den største stigning
Kundetilfredsheden stiger for hele branchen fra et gennemsnit på 63,0 i 2023 til 64,8 i 2024. Den største fremgang ses hos AURA, der har base i det østjyske. AURA stiger med hele 3,8 indekspoint til en top 5-placering på landsplan over nogle af landets største selskaber. AURAs stigning er blandt andet drevet af en særlig høj servicekvalitet og proaktiv kommunikation om kundeforholdet.
”Vi har de seneste år arbejdet på højtryk for netop at være mere proaktive over for vores eksisterende kunder, så det vi er glade for, at indsatsen også mærkes. Forbrugerne skal vide, at vi og mange andre af de etablerede selskaber godt kan give kunderne både konkurrencedygtige priser og god service”, lyder det fra Mette Marie Ostenfeld, direktør for Energi i AURA.
Der er lys forude
Elselskaberne har de seneste år kæmpet med negativ omtale, efter mange nye, uprøvede selskaber har gjort deres indtog på markedet. Desværre har nogle af de nye leverandører udfordret både branchen og forbrugerne. Hos AURA håber de, at tendensen nu endegyldigt vender.
”De mange mediehistorier har gjort danskerne mere opmærksomme, og jeg kan kun igen anbefale, at man tjekker selskabets ry en ekstra gang, inden man vælger leverandør’, siger Mette Marie Ostenfeld.
Undersøgelsen af kundetilfredsheden i energibranchen er foretaget af EPIS Rating og baseret på 3.525 interviews med danske, private elkunder. Rapporten kan læses her: https://www.epsi-denmark.org/wp-content/uploads/2024/11/2024-11-18-epsi-energi-privat-2024-minirapport.pdf
Kontakter
Celina Lykke Dam Pedersen
Tlf:21 99 30 36cepe@aura.dkBilleder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA er en del af Aarhus’ nye, store iværksætterevent15.5.2025 12:19:26 CEST | Pressemeddelelse
AURA er en del af SMIL, som Startup Aarhus afholder for første gang torsdag den 22. maj. Med konferencen vil Startup Aarhus skabe forbindelse mellem iværksættere, startups og investorer. En mission som AURA i den grad kan se sig selv i.
Strategichef skifter fra Norlys til AURA7.5.2025 12:52:15 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi-og fiberkoncern AURA har ansat Martin Olesen (46) som ny strategichef. Ansættelsen sker for at styrke og fokusere AURAs strategiarbejde.
AURA fortsætter den positive udvikling25.4.2025 07:44:42 CEST | Pressemeddelelse
For den østjyske energi- og fiberkoncern AURA blev 2024 endnu et år til rekordbøgerne. Resultatet efter skat blev på 197 mio. kr. – mere end en fordobling af resultatet fra 2023.
Niklas Lambek Pallesen er Årets Energibombe 20257.4.2025 12:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Med godt 37 procent af stemmerne er den kun 25-årige Niklas Lambek Pallesen fra Hørning Håndbold vinder af Årets Energibombe. En pris, som energi- og fiberkoncernen AURA uddeler hvert år til en frivillig i en lokal forening.
Hvem skal være Årets Energibombe?14.3.2025 08:50:53 CET | Pressemeddelelse
Fem lokale ildsjæle er nomineret som Årets Energibombe. En pris som AURA uddeler for at hylde de lokale frivillige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum