AURA bygger fremtidens arbejdsplads
18.8.2026 10:40:04 CEST | AURA | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag kunne AURA tage hul på byggeriet af koncernens nye hovedkontor sammen med medarbejdere, bestyrelse, repræsentantskab, samarbejdspartnere.

Knap 200 gæster lagde vejen forbi byggegrunden i Hasselager Allé, hvor Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i AURA, tog det første spadestik til det godt 5.100 kvadratmeter store hovedkvarter.
Også Aarhus’ rådmand for teknik og miljø Nicolaj Bang (K), samt repræsentanter fra Aarsleff og arkitektfirmaet CEBRA bidrog med taler og tog hver et symbolsk spadestik.
Bygningens omrids var markeret med hegnspæle, så gæsterne kunne danne sig et indtryk af byggeriets størrelse. Fysiske og digitale visualiseringer viste samtidig, hvordan det kommende hovedkontor vil tage sig ud. Fra en kran kunne gæsterne desuden opleve den udsigt, som medarbejderne får fra det nye hovedkontor.
Nyt hovedkontor skal styrke samarbejdet
”Vi har glædet os helt vildt! Det er en milepæl for AURA. Med vores nye hovedkontor bringer vi vores medarbejdere og deres kompetencer tættere sammen, så det bliver nemmere at dele viden, udvikle idéer og hjælpe hinanden på tværs. Det har vi haft en ambition om, siden AURA blev skabt i en fusion i 2014, og den ambition bliver nu til virkelighed,” siger Carsten Höegh Christiansen.
AURA ønsker at skabe et samlingssted for medarbejderne, som sætter rammerne for en god arbejdsplads med lys, luft og plads til koncentration, samarbejdet og gode samtaler.
Et centralt atrium bliver hovedkontorets naturlige midtpunkt. Med overflader i træ og varme farver skal det skabe en indbydende atmosfære og give adgang til kantinen og mødecentret i stueetagen. Herfra fører atriumtrappen videre til kontoretagerne. Fra kantinen bliver der udgang til en terrasse med udsigt over området og den tilhørende sø.
Med kort afstand til både motorvejen og offentlig transport, bliver det også let for medarbejdere, kunder andelshavere, gæster og samarbejdspartnere at besøge hovedkontoret.
Bæredygtige valg
AURA har som et helt centralt udgangspunkt haft høje ambitioner i forhold til bæredygtighed. Huset skal opnå certificering til DGNB Guld og udmærkelsen DGNB Hjerte – en frivillig bygningsklassificering, der søger at fremme bæredygtighedshensyn i det byggede miljø, og som sætter høje standarder for indeklima, akustik, lysindfald og luftcirkulation.
Det har været vigtigt for os, at vores kommende hovedkontor sætter så lille et aftryk som muligt. Både i opførelsesfasen og når det idriftsættes. Derfor har vi ønsket et byggeri der er DGNB Guld-certificeret. I sin struktur er det et træhus, og i alle henseender har vi fokus på bæredygtige løsninger, siger Carsten Höegh Christiansen
Det bliver Aarsleff, der i øvrigt er nabo til AURAs nye hovedkontor, der kommer til at stå for opførelsen af byggeriet, og derfor står på mål for at få den nye bygning certificeret.
Kontakter
Carsten Höegh ChristiansenAdm. dir. AURA
Tlf:61637601Billeder





Vedhæftede filer
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 116.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,2 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
Lokalt samarbejde giver energi til Harlev IK13.8.2026 08:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og fiberselskabet AURA styrker endnu engang opbakningen til det lokale foreningsliv. Fremover kommer Harlev IK's hjemmebane til at hedde AURA Park Harlev.
Festivalvejret på Smukfest bliver mere forudsigeligt i år29.7.2026 07:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny funktion i Smukfest-appen giver gæsterne adgang til hyperlokale vejrudsigter direkte fra bøgeskoven.
Nyt tiltag på GrimFest giver mere plads til nærvær28.7.2026 08:38:26 CEST | Pressemeddelelse
På Grimhøjgaard er stemningen noget helt særligt. Her forsvinder byens larm mellem de gamle træer, og musik, fællesskab og nærvær får lov til at fylde. Det er netop den oplevelse, GrimFest ønsker at styrke, når festivalen i år introducerer nye ladeborde i samarbejde med AURA.
AURA uddeler 370.000 kroner til lokale fællesskaber1.7.2026 09:56:17 CEST | Pressemeddelelse
38 foreninger og klubber i lokalområdet har i forårets uddelingsrunde modtaget støtte fra AURAs Lokalværdipulje. Puljen uddeles to gange om året og har til formål at understøtte sociale, kulturelle og sportslige initiativer, der kommer selskabets andelshavere til gavn.
AURA investerer i foreningslivet: Åbner ny AURA Park i Mårslet30.6.2026 10:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Det østjyske andelsselskab AURA udvider endnu en gang sit engagement i det lokale foreningsliv og lægger nu navn til endnu en fodboldbane. Fremover vil anlægget i TMG Fodbold være kendt som AURA Park, Mårslet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum