De yngste piger i klassen får oftere ADHD-medicin
20.11.2024 05:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Er de yngste børn i en skoleklasse mere tilbøjelige til at blive behandlet for ADHD? Svaret er ja, hvis du er pige. Det viser et opsigtsvækkende studie, som to økonomistuderende fra Københavns Universitet har fået udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

ADHD er den hyppigst brugte psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Personer med ADHD har svært ved at koncentrere sig, skabe overblik, planlægge og gennemføre aktiviteter.
Alle disse ting kan børn, som ikke lider af ADHD, dog også have svært ved – måske især hvis de er blandt de yngste og mest umodne elever i klassen. Og fordi diagnosticeringen gives efter en scoring på en skala, kan grænsen mellem børn med og uden ADHD være svær at drage.
I et nyt forskningsprojekt har to økonomistuderende undersøgt spørgsmålet: Påvirker aldersforskelle inden for samme klassetrin ADHD-receptraten for børn i danske skoler?
”Formålet med vores undersøgelse er at få en indikation af graden af fejldiagnosticering af børn, som skyldes relative aldersforskelle i klasserne” fortæller Konrad Juel Thide.
Markant udslag ved piger
For at finde svaret har de to økonomistuderende udnyttet den variation i skolestartsalder, som kommer af, at alle danske børn som udgangspunkt skal starte i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks år.
”Børn, der er født den 31. december, skal typisk starte i skole et helt år tidligere end børn, der er født dagen efter. Det første barn bliver så den yngste i klassen, mens det andet barn bliver den ældste i årgangen under,” forklarer Felix Johannes Pettersson Bøgh.
I undersøgelsen har han og studiekammeraten Konrad Juel Thide brugt administrative data for alle danske børn i alderen 6-16 år fra 2010 til 2019. Datasættet kan identificere receptkøb på individniveau – og resultatet er iøjnefaldende:
”Vi finder et signifikant fald i antallet af ADHD-recepter for piger, der er relativt gamle sammenlignet med deres klassekammerater,” fortæller Felix Johannes Pettersson Bøgh.
Specifikt for piger viser studiet, at det at blive født en dag senere end den 31. december resulterer i, at andelen af ADHD-recepter falder med næsten en tredjedel (0,33 procentpoint fra et niveau på omkring 1,1 %). Der er ingen signifikante resultater for drenge.
Kan tolkes som fejldiagnoser
De to økonomistuderende har også undersøgt betydningen af socioøkonomisk familiebaggrund.
”Her kan vi se, at tendensen udelukkende er drevet af piger fra lavindkomstfamilier. Det kunne tyde på, at forældre fra højindkomstgruppen måske er bedre til at opveje effekten af at være relativt ung i en klasse,” foreslår Konrad Juel Thide.
I betragtning af den stærke genetiske komponent i ADHD havde de to økonomistuderende forventet, at receptraterne ikke ville være påvirkede af, om de behandlede børn er blandt klassens yngste eller ældste.
”Vores undersøgelse viser, at en skoleklasses yngre elever oftere diagnosticeres med ADHD end de ældre. Det kan tolkes som fejldiagnosticering, hvis man køber antagelsen om, at ens relative alder ikke burde påvirke sandsynligheden for at få ADHD,” konstaterer Felix Johannes Pettersson Bøgh.
Forskningsprojektet, som de to KU-studerende har udarbejdet sammen med Birthe Larsen, lektor ved CBS, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Economics Letters. Du kan læse studiet her.
Kontakter
Ida Lykke Kristiansen (forfatternes vejleder)
Postdoc, Økonomisk Institut
E-mail: ilk@econ.ku.dk
Telefon: +4526249551
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkOm Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Researchers create a Little Big Bang: Bowling-pin-shaped nuclei shed new light on the Universe’s first moments20.8.2026 09:07:36 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have succeeded in recreating the primordial matter that filled the Universe shortly after the Big Bang – by smashing much smaller atomic nuclei together than previously thought possible. These microscopic Big Bangs could provide new insights into the Universe’s earliest moments while also helping researchers understand one of the fundamental questions in nuclear physics.
Forskere skaber et mini-Big Bang: Bowlingkegle-formede atomkerner giver nyt indblik i Universets første øjeblikke20.8.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er lykkedes forskere fra Københavns Universitet at genskabe det urstof, som Universet bestod af lige efter Big Bang – men ved at smadre langt lettere atomkerner mod hinanden end man hidtil har troet muligt. Disse mikroskopiske Big Bangs kan give os nye indsigter i Universets fødsel og samtidig hjælpe os til at forstå et af kernefysikkens grundmysterier.
Calcium supplements may slow bone loss in postmenopausal women18.8.2026 09:45:19 CEST | Pressemeddelelse
A new study from the University of Copenhagen shows that daily calcium supplementation in the years following menopause may help prevent loss of bone mass. Further it can help reduce the risk of osteoporosis. The researcher behind the study believes the results should have implications for future recommendations for women in this age group.
Calciumtilskud kan bremse knogletab hos kvinder efter overgangsalderen18.8.2026 09:41:50 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at dagligt calciumtilskud i årene efter overgangsalderen kan være med til at forebygge tab af knoglemasse. Videre kan det bidrage til at mindske risikoen for knogleskørhed. Forsker bag mener, at resultaterne bør få betydning for fremtidige anbefalinger til kvinder i den aldersgruppe.
Constipation is common in astronauts – blood tests provide new answers17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Many things are different in space – including how the intestines work. Constipation is a known side effect of space travel, but until now we have known little about why it happens. Now, researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with NASA, have examined blood samples from astronauts and have suggestions as to why the intestines slow down in space. This may provide useful information both for astronauts and for patients on Earth.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum