De yngste piger i klassen får oftere ADHD-medicin
20.11.2024 05:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Er de yngste børn i en skoleklasse mere tilbøjelige til at blive behandlet for ADHD? Svaret er ja, hvis du er pige. Det viser et opsigtsvækkende studie, som to økonomistuderende fra Københavns Universitet har fået udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

ADHD er den hyppigst brugte psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Personer med ADHD har svært ved at koncentrere sig, skabe overblik, planlægge og gennemføre aktiviteter.
Alle disse ting kan børn, som ikke lider af ADHD, dog også have svært ved – måske især hvis de er blandt de yngste og mest umodne elever i klassen. Og fordi diagnosticeringen gives efter en scoring på en skala, kan grænsen mellem børn med og uden ADHD være svær at drage.
I et nyt forskningsprojekt har to økonomistuderende undersøgt spørgsmålet: Påvirker aldersforskelle inden for samme klassetrin ADHD-receptraten for børn i danske skoler?
”Formålet med vores undersøgelse er at få en indikation af graden af fejldiagnosticering af børn, som skyldes relative aldersforskelle i klasserne” fortæller Konrad Juel Thide.
Markant udslag ved piger
For at finde svaret har de to økonomistuderende udnyttet den variation i skolestartsalder, som kommer af, at alle danske børn som udgangspunkt skal starte i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks år.
”Børn, der er født den 31. december, skal typisk starte i skole et helt år tidligere end børn, der er født dagen efter. Det første barn bliver så den yngste i klassen, mens det andet barn bliver den ældste i årgangen under,” forklarer Felix Johannes Pettersson Bøgh.
I undersøgelsen har han og studiekammeraten Konrad Juel Thide brugt administrative data for alle danske børn i alderen 6-16 år fra 2010 til 2019. Datasættet kan identificere receptkøb på individniveau – og resultatet er iøjnefaldende:
”Vi finder et signifikant fald i antallet af ADHD-recepter for piger, der er relativt gamle sammenlignet med deres klassekammerater,” fortæller Felix Johannes Pettersson Bøgh.
Specifikt for piger viser studiet, at det at blive født en dag senere end den 31. december resulterer i, at andelen af ADHD-recepter falder med næsten en tredjedel (0,33 procentpoint fra et niveau på omkring 1,1 %). Der er ingen signifikante resultater for drenge.
Kan tolkes som fejldiagnoser
De to økonomistuderende har også undersøgt betydningen af socioøkonomisk familiebaggrund.
”Her kan vi se, at tendensen udelukkende er drevet af piger fra lavindkomstfamilier. Det kunne tyde på, at forældre fra højindkomstgruppen måske er bedre til at opveje effekten af at være relativt ung i en klasse,” foreslår Konrad Juel Thide.
I betragtning af den stærke genetiske komponent i ADHD havde de to økonomistuderende forventet, at receptraterne ikke ville være påvirkede af, om de behandlede børn er blandt klassens yngste eller ældste.
”Vores undersøgelse viser, at en skoleklasses yngre elever oftere diagnosticeres med ADHD end de ældre. Det kan tolkes som fejldiagnosticering, hvis man køber antagelsen om, at ens relative alder ikke burde påvirke sandsynligheden for at få ADHD,” konstaterer Felix Johannes Pettersson Bøgh.
Forskningsprojektet, som de to KU-studerende har udarbejdet sammen med Birthe Larsen, lektor ved CBS, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Economics Letters. Du kan læse studiet her.
Kontakter
Ida Lykke Kristiansen (forfatternes vejleder)
Postdoc, Økonomisk Institut
E-mail: ilk@econ.ku.dk
Telefon: +4526249551
Simon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 93 56 53 29sih@samf.ku.dkOm Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum