De yngste piger i klassen får oftere ADHD-medicin

ADHD er den hyppigst brugte psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Personer med ADHD har svært ved at koncentrere sig, skabe overblik, planlægge og gennemføre aktiviteter.

Alle disse ting kan børn, som ikke lider af ADHD, dog også have svært ved – måske især hvis de er blandt de yngste og mest umodne elever i klassen. Og fordi diagnosticeringen gives efter en scoring på en skala, kan grænsen mellem børn med og uden ADHD være svær at drage.

I et nyt forskningsprojekt har to økonomistuderende undersøgt spørgsmålet: Påvirker aldersforskelle inden for samme klassetrin ADHD-receptraten for børn i danske skoler?

”Formålet med vores undersøgelse er at få en indikation af graden af fejldiagnosticering af børn, som skyldes relative aldersforskelle i klasserne” fortæller Konrad Juel Thide.

Markant udslag ved piger

For at finde svaret har de to økonomistuderende udnyttet den variation i skolestartsalder, som kommer af, at alle danske børn som udgangspunkt skal starte i skole i det kalenderår, hvor de fylder seks år.

”Børn, der er født den 31. december, skal typisk starte i skole et helt år tidligere end børn, der er født dagen efter. Det første barn bliver så den yngste i klassen, mens det andet barn bliver den ældste i årgangen under,” forklarer Felix Johannes Pettersson Bøgh.

I undersøgelsen har han og studiekammeraten Konrad Juel Thide brugt administrative data for alle danske børn i alderen 6-16 år fra 2010 til 2019. Datasættet kan identificere receptkøb på individniveau – og resultatet er iøjnefaldende:

”Vi finder et signifikant fald i antallet af ADHD-recepter for piger, der er relativt gamle sammenlignet med deres klassekammerater,” fortæller Felix Johannes Pettersson Bøgh.

Specifikt for piger viser studiet, at det at blive født en dag senere end den 31. december resulterer i, at andelen af ADHD-recepter falder med næsten en tredjedel (0,33 procentpoint fra et niveau på omkring 1,1 %). Der er ingen signifikante resultater for drenge.

Kan tolkes som fejldiagnoser

De to økonomistuderende har også undersøgt betydningen af socioøkonomisk familiebaggrund.

”Her kan vi se, at tendensen udelukkende er drevet af piger fra lavindkomstfamilier. Det kunne tyde på, at forældre fra højindkomstgruppen måske er bedre til at opveje effekten af at være relativt ung i en klasse,” foreslår Konrad Juel Thide.

I betragtning af den stærke genetiske komponent i ADHD havde de to økonomistuderende forventet, at receptraterne ikke ville være påvirkede af, om de behandlede børn er blandt klassens yngste eller ældste.

”Vores undersøgelse viser, at en skoleklasses yngre elever oftere diagnosticeres med ADHD end de ældre. Det kan tolkes som fejldiagnosticering, hvis man køber antagelsen om, at ens relative alder ikke burde påvirke sandsynligheden for at få ADHD,” konstaterer Felix Johannes Pettersson Bøgh.

Forskningsprojektet, som de to KU-studerende har udarbejdet sammen med Birthe Larsen, lektor ved CBS, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Economics Letters. Du kan læse studiet her.