Planlægger du energiforbedringer inden for de næste 2 år? Så søg tilskud inden den 30. november
Går du med tanker om at få en varmepumpe, isolere eller skifte dine gamle vinduer ud med nyere, mere energieffektive varianter? Selvom renoveringsplanerne ikke er nået længere end til tegnebrættet, kan du med fordel søge tilskud fra Energistyrelsens puljer – du har nemlig 2 år til at færdiggøre dit projekt, når ansøgningen er godkendt.

Næsten hver tredje danske husejer har i det seneste år overvejet at få foretaget energiforbedringer, som kan gøre deres bolig mere klimavenlig og skære ned på varmeregningen. Det viser Energistyrelsens Energibarometer 2024.
Men der kan være langt fra tanke til handling, når det gælder om at give sit gamle hus en grøn opgradering. Derfor kan mange komme til at vente med at undersøge mulighederne for tilskud, til de er længere i processen – og så kan det være for sent.
Energistyrelsens puljer, Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen, lukker nemlig den 30. november. Til gengæld har man 2 år til at færdiggøre sit projekt, hvis man har fået tilsagn om tilskud.
Puljerne holder kun kort lukket, og åbner igen for ansøgninger i 2025. Du kan allerede søge puljerne i starten af det nye år. Varmepumpepuljen er planlagt til at åbne igen den 15. januar 2025 og Energirenoveringspuljen den 5. februar.
Undersøg mulighederne i tide
Charlotte Kirk Larsen, som er chef for puljeadministration i Energistyrelsen, opfordrer alle boligejere, der går med tanker om at energioptimere deres hjem, til at undersøge mulighederne, inden de når for langt med deres planer. For hvis man har indgået en bindende aftale med en håndværker eller leverandør, er det nemlig for sent at søge tilskud.
”Det er naturligt, at man først tænker over at søge tilskud, når man er gået i gang med sit projekt. Men selvom man endnu ikke er trukket i arbejdstøjet, kan det give god mening at undersøge muligheder og krav for at søge puljerne og på den måde allerede have dele af finansieringen klar, når man går i gang,” fortæller Charlotte Kirk Larsen.
Hun håber, at tilskuddet kan være et skub i den rigtige retning, hvis man overvejer at energiforbedre sit hjem:
”Det er naturligvis ikke omkostningsfrit at udskifte varmekilde og vinduer eller efterisolere vægge og loft i sit hjem. Men på den lange bane vil det for de fleste være en god investering at energioptimere sit hjem. Udover bedre indeklima vil mange opleve en lavere varmeregning og et lavere årligt energiforbrug,” siger hun.
Rådgivningstjeneste klar med vejledning
De to puljer, Energirenoveringspuljen og Varmepumpepuljen, har været åbne for ansøgninger siden foråret i år, og der har været mange ansøgere fra hele landet. Dog er der stadig midler tilbage i puljerne, som kan søges indtil den 30. november. De holder kun lukket kort, og Varmepumpepuljen er planlagt til at åbne igen den 15. januar 2025 og Energirenoveringspuljen den 5. februar 2025.
”Vi håber, at så mange som muligt får glæde af puljemidlerne i år og opfordrer derfor alle, der lever op til kravene, til at søge inden 30. november,” siger Charlotte Kirk Larsen.
Hvis man er i tvivl om, hvad man har af muligheder for at energirenovere eller søge tilskud til, kan man altid kontakte Energistyrelsens Rådgivningstjeneste, der er klar til at hjælpe. Læs mere her.
Du kan søge tilskud, hvis du lever op til disse krav
Energirenoveringspuljen
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden energimærket blev udstedt
- Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger. Du må først igangsætte det, når du har fået tilsagn
- Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt
- Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer
Varmepumpepuljen
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr)
- Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme
- Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må f.eks. ikke have indhentet et bindende tilbud
- Du ønsker en luft til vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe (også kaldet jordvarme)
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkLinks
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Erhvervspuljen åbner med millioner til grøn omstilling i virksomhederne5.2.2025 15:05:42 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder kan igen søge tilskud fra Erhvervspuljen til energi- og CO2-besparende projekter. Der er i år 300 mio. kr. i puljen, som skal sætte skub i den grønne omstilling i virksomhederne.
Ny kortløsning viser potentialet for at sætte solceller op på tage29.1.2025 10:30:15 CET | Pressemeddelelse
På sologvindinfo.dk kan man nu nemt se, hvilke af landets tagflader, der har størst potentiale for solceller. Dermed er det blevet lettere for bygningsejere at tage det første skridt mod at producere grøn energi på taget.
Energistyrelsen giver tilladelse til arbejder ved Nord Stream 2-rørledningsanlægget i Østersøen28.1.2025 13:23:31 CET | Nyhed
Energistyrelsen har i dag meddelt tilladelse til at præservere den beskadigede Nord Stream 2-rørledning i Østersøen.
Miljøkonsekvensrapport for CO2-lagringsprojekt sendes i offentlig høring27.1.2025 12:10:58 CET | Nyhed
Energistyrelsen har i dag sendt miljøkonsekvensrapporten for CO2-lagringsprojektet Greensand Future i Nordsøen i høring. Høringsfristen er 24. marts 2025.
Energistyrelsen udgiver eksempelsamling om opstilling af solceller i det åbne land10.1.2025 11:51:16 CET | Nyhed
Solcelleanlæg på marker spiller en vigtig rolle for Danmarks grønne omstilling, og planlægningen skal ske i samspil med natur og landskab med videre. Ny eksempelsamling præsenterer syv solcelleprojekter, som kommunerne kan lade sig inspirere af i deres planlægning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum