5,1 mio. kr. skal støtte nye fædre i udsatte positio-ner og mænd i krise
I dag på Mændenes Internationale Dag kan ligestillingsminister Magnus Heunicke offentliggøre fem projekter, som får i alt 5,1 mio. kr., fra to puljer under handlingsplanen for mænd og drenges ligestilling.
Pengene går til projekter, der henvender sig til mænd, som oplever en livskrise, fx i forbindelse med skilsmisse, og til projekter der støtter kommende fædre og fædre på barsel i særligt udsatte positioner.
”Vi bliver alle ramt af livskriser i løbet af vores liv, men det er ikke alle, der har et netværk og de rigtige værktøjer til at komme igennem dem. For mænd er det 28 pct., der svarer, at de sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Derfor støtter vi nu tre projekter, der skal skabe fællesskaber for mænd i krise og en vej tilbage til livet,” siger ligestillingsminister Magnus Heunicke og fortsætter:
”Mænd og kvinder skal have de samme muligheder for at deltage ligeværdigt i familielivet. Men for mænd i udsatte positioner kan livsomstændigheder som fx sygdom, misbrug, arbejdsløshed eller fødselsdepression gøre det svært at blive og være far. Og mangel på sociale tilbud kan gøre tiden på orlov svær at komme igennem. Derfor er der behov for en hjælpende hånd til de fædre,” siger ligestillingsminister Magnus Heunicke.
Blandt støttemodtagerne til puljen om netværk og støtte til mænd i krise er Det Nationale Sorgcenter, der vil lave fællesskabende aktiviteter for mænd i alderen 28-65 år, der har mistet en ægtefælle eller partner.
Mandecenteret vil lave netværk for mænd, der oplever en krise som følge af skilsmisse eller partnerbrud, og som i den forbindelse oplever udfordringer omkring samvær eller andre sociale problemstillinger relateret hertil.
Foreningen Far modtager midler til et projekt om støtte til fædre, der har oplevet at miste hel eller delvis kontakt med deres børn. Projektet vil danne samtalegrupper med fokus på sorg, vrede, tristhed og ensomhed, når børn og deres fædre mister kontakt.
Fra puljen til aktiviteter for udsatte fædre på orlov modtager Fonden for Socialt Ansvar penge til projektet ”Far er vigtig”, der vil understøtte kommende og nybagte fædre, herunder etniske minoriteter, som lever med udsathed socialt, psykisk, økonomisk mv., og som mangler troen på egne evner til at være småbarnsforældre, så de bliver mere selvsikre i farrollen og får styrket evnerne til at opbygge nære relationer til deres børn.
Den anden modtager er Forum for Mænds Sundhed, der vil støtte sårbare grupper af fædre gennem gruppetilbud med andre fædre, og som skal styrke fædrenes tilknytning til deres børn, sikre en tryg barsel og skabe relationer til andre fædre i samme situation.
Modtager |
Beløb |
Det Nationale Sorgcenter |
947.320 kr. |
Mandecenteret |
993.000 kr. |
Foreningen Far |
900.000 kr. |
Forum for Mænds Sundhed |
1.197.100 kr. |
Fonden for Socialt Ansvar |
1.022.993 kr. |
I alt: |
5.060.413 kr. |
Der er i alt modtaget 11 ansøgninger til begge puljer til en samlet sum på 11,0 mio. kr. Puljerne udmøntes som led i aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027.
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Mere og bedre vild natur: Seks nye naturnationalparker, én bynær naturnationalpark og 80 mio. kroner til genopretning af tabt havnatur19.11.2024 08:11:57 CET | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale om grøn trepart får naturen langt mere plads på havet og til lands. På 21 steder, fordelt rundt i Danmark, skal der være naturnationalparker med store sammenhængende naturområder, der oprettes en ny bynær naturnationalpark på Kalvebod Fælled, og så sættes der flere midler af til Danmarks to første marine naturnationalparker.
Millioner til et tryggere natteliv15.11.2024 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier har indgået en aftale, som afsætter et millionbeløb til initiativer, som skal understøtte et tryggere natteliv.
Ny lov sætter stopper for udledning af miljøfarligt scrubbervand i dansk farvand14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli 2025 skal det være forbudt at udlede scrubbervand i dansk territorialfarvand for at beskytte havmiljøet og reducere forureningen fra skibsfarten.
Minister for ligestilling ændrer regler om forældres adgang til svømmehallen13.11.2024 16:44:41 CET | Pressemeddelelse
Efter årsskiftet træder en ændring i kraft, der gør op med muligheden for at afskære det modsatte køn fra de tilhørende faciliteter ved kønsopdelt undervisning inden for idræt.
Ny undersøgelse skal undersøge om der er sundhedskonsekvenser af ultrafine partikler ved Københavns Lufthavn4.11.2024 09:32:07 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke har bedt Kræftens Bekæmpelse lave en undersøgelse af, om der er sundhedsmæssige konsekvenser af ultrafine partikler for borgere, der bor tæt på Københavns Lufthavn. Resultaterne forventes klar inden for to år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum