Landdistrikterne: Potentiale i grøn trepart, men bekymring for arbejdspladser og bosætning

Efter flere måneders intense forhandlinger er der nu indgået en politisk aftale om den grønne trepart mellem regeringspartierne samt Konservative, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen indeholder bl.a. ambitiøse målsætninger for CO2- og kvælstofreduktioner, skovrejsning og naturbevarelse.

- Landdistrikternes Fællesråd bakker op om en grøn omstilling af landbruget og anerkender, at aftalen er baseret på svært kompromis mellem mange modstridende parter. Den grønne omstilling er nødvendig, men vi frygter, at aftalen rammer vores landdistrikter hårdt og forværrer de udfordringer, vi allerede står over for, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Landdistrikternes Fællesråd efterlyser derfor større hensyn til lokal udvikling.

- Den indførte CO2-afgift på landbruget og de vidtrækkende krav om arealudtag kan true de mange tusinde arbejdspladser, som fødevareerhvervet bidrager med i land-, ø- og yderkommuner. Det er afgørende, at tabet af arbejdspladser modsvares af andre langsigtede indsatser, der kan skabe nye lokale arbejdspladser, siger Steffen Damsgaard, og fremsætter et ønske om en ny langsigtet vision og strategi for landdistrikternes udvikling.

Tab af arbejdspladser og fraflytning truer

CO2-afgiften på landbruget og reduktionskravene til kvælstofudledning vil blive gradvist indført over de næste 20 år. Landdistrikternes Fællesråd frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser. Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, da konkurrenceevnen vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Aftalen rammer ikke kun landmændene, men også de mange virksomheder, der leverer til landbruget eller forarbejder fødevarer, og som har stor betydning for beskæftigelsen i vores yderområder. Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, tilføjer Steffen Damsgaard.

Adgang til naturen er nøglen til lokal udvikling

Med omlægningen af ca. 10 pct. af Danmarks samlede areal til skov og natur er der stort potentiale for at styrke bosætning, natur, friluftsliv og turisme, hvilket kan reducere de negative konsekvenser af aftalen. Desværre er hverken ”bosætning” eller ”landdistrikter” ord, der fremgår af den godt 20 siders aftale. Landdistrikternes Fællesråd har ellers sendt opfordring til både Trepartsminister Jeppe Bruus og partiernes ordførere med henblik på at denne del er vigtig at adressere i aftalen.

- Hvis ikke man tænker sig om politisk, så kan aftalen ende med, at det bliver mindre attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne. Hvis man derimod indtænker ny bosætning i det åbne land, sammen med skovrejsnings-arealer, naturarealer og anden arealudtagning, så kan der appelleres til en ny gruppe tilflyttere til landdistrikterne. Samtidig skal der sikres adgang til skov og natur, via attraktive stiforbindelser og rekreative opholdsområder og faciliteter, udtaler formand Steffen Damsgaard, og fortsætter:

- I forhold til turisme, så er Kyst- og naturturisme allerede den største sektor i dansk turisme målt på omsætning og overnatninger. Med den rette planlægning kan de udlagte arealer være med til at skabe nogle meget attraktive områder både for ny bosætning og turisme. Vi opfordrer til, at lokalbefolkningen inddrages i den arealplanlægning, som skal laves i kommunerne og de lokale organiseringer, der skal bidrage til realiseringen af planerne, og at der sikres et bredt anvendelsesgrundlag for nye skov- og naturarealer.