Blind vinkel på mænds psykiske problemer
19.11.2024 06:30:00 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Når mænd græder, er der ingen, der ser det. Når mænd har det psykisk svært, får de ofte lov til at gå alene, og for tre gange flere mænd end kvinder ender det på den værste måde – med selvmord. I dag er det Mændenes Internationale Dag, og for Psykiatrifonden er det afgørende, at vi får bedre data om mænds psykiske helbred, for lige nu handler vi i blinde.

Mænd går sjældnere til lægen. Mænds psykiske lidelser er underdiagnosticerede og underbehandlede. Og mænds psykiske problemer falder ofte uden for lyskeglen. Mange mænd siger det ikke højt og kæmper alene, til det i alt for mange tilfælde går galt: Selvmordsraten er ca. tre gange så høj for mænd som for kvinder.
I Danmark er mænd i det hele taget i overtal i mange dårlige statistikker. Det er de, når det kommer til selvmord. Når det kommer til misbrug – både af alkohol og stoffer. Når det kommer til kriminalitet, og når det kommer til ensomhed. Et sted er de i undertal, og det er paradoksalt nok i de officielle tal for mennesker med psykiske lidelser i Danmark: Antallet af patienter, som var i kontakt med psykiatrien fra 2021-2022, fordelte sig på 44 pct. mænd og 56 pct. Kvinder. Det antyder et mørketal for mænd med psykisk sygdom. Måske fordi de ikke søger hjælp, eller måske fordi de ikke bliver set og hørt i sundhedssystemet.
”Når man tænker på, hvor gennemregistreret et samfund, Danmark ellers er, er det tankevækkende, hvor dårlige data, vi har for vores psykiske sundhed. Vi mangler præcise og omfattende data, der kan kaste lys over forekomsten af psykiske lidelser generelt, dermed selvfølgelig også hos mænd. Har vi ikke de data, kan vi ikke målrette vores indsatser og ressourcer effektivt”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
Finansierer med bind for øjnene
Mangel på data og viden om, hvad der skal til, betyder, at mange mænd lider alene uden at få hjælp og behandling med tragiske konsekvenser til følge.
”Det betyder også, at vi har svært ved at estimere, hvad det koster at tilbyde behandling til alle dem, der har brug for det. Simpelthen fordi vi ikke ved, hvor mange der er. Det skaber grobund for, at der bliver udviklet nogle rent fagligt velfunderede politiske løsninger, men hvor man reelt finansierer med bind for øjnene”, siger Marianne Skjold.
Konsekvenser for hele samfundet
Mænds psykiske sundhed har ikke alene konsekvenser for den enkelte, men også for deres familier, arbejdsmarkedet og sundhedsvæsenet. Hvis mænds psykiske problemer opdages og behandles i tide, inden de bliver mere alvorlige og sværere at afhjælpe, kan vi reducere omkostningerne til langvarige behandlinger, undgå at flere ender i misbrug eller kriminalitet og nedbringe antallet af selvmord.
”Som samfund har vi desværre en særligt blind vinkel på mænds psykiske sundhed og hvordan vi når dem med den behandling og forebyggelse, der er brug for”, siger Marianne Skjold.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
Lørdag fylder løbefesten Øenx Aarhus Ø15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag indtager løbere og publikum Aarhus Ø. En løbefest med mad, drikke, boder – og en efterfest. Løbet Øenx på 50 km. varmer op til Søenx på 100 km. rundt om Lemvig Sø i juli måned. En sommer med løbeglæde og fokus på psykisk sygdom og psykisk sundhed er i gang. Alt overskud går til Psykiatrifonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum