Naturvidenskabernes Hus

Børn, betonbænke og bæredygtighed: Skoleelever inviterer til fernisering

Del

Eleverne har målt og regnet, lært om beton, regnet videre, udviklet og støbt modeller i gips, inden den nye viden skulle stå sin prøve og blive til betonbænke hjemme på skolen. Og disse bænke er ikke bare bænke. De er kulminationen på et banebrydende samarbejdsprojekt, der involverer skoler, kommune, erhvervsskole, virksomhed og brancheorganisationer. Projektet bærer navnet ’Byg Bæredygtigt’, og det er Naturvidenskabernes Hus – det nationale center for skolevirksomhedssamarbejde – der står bag og sammen med eleverne inviterer til fernisering.

Tre elever står omkring et bord, hvor der er nogle forme, som de hælder flydende gips i
Elever fra Hanssted Skole i gang med gipsmodeller af betonbænkene Jacob Ljørring Naturvidenskabernes Hus

Torsdag den 21. november 2024 bliver en lidt anderledes skoledag for to 6.-klasser på Hanssted Skole i Valby. For lidt før klokken 13, triller en kran ind på skolens grund og afleverer de bænke, som eleverne selv har designet og støbt, og nu er klar til at blive indviet ved en fernisering. I tre uger har tre forskellige klasser arbejdet med projektet ’Byg Bæredygtigt’, som er udviklet af Naturvidenskabernes Hus i et samarbejde med Københavns Kommune, Byggeriets Uddannelser, Dansk Industri, erhvervsskolen Next, entreprenørvirksomheden Per Aarsleff A/S, Peder Lykke Skolen og Hanssted Skole.

-Vi har glædet os meget til dette samarbejde, som vi nu har prøvet af for første gang. Der er tale om en helt ny samarbejdsmodel, hvor virksomheder, erhvevsskoler og grundskoler arbejder sammen om et fælles tema, der gør undervisningen langt mere praksisnær. Eleverne får indsigt i job og uddannelse på en helt ny måde, idet de selv har haft fingrene i både beregninger og materialer. Og det har været en stor fornøjelse at opleve, hvordan de med stor motivation har kastet sig ud i opgaverne, siger Jannik Tovgaard-Olsen, der er chefkonsulent i Naturvidenskabernes Hus, og som har været med til at udvikle projektet.

Metodeudvikling

Han peger samtidig på, at målet med projektet netop har været at udvikle en metode for et samarbejde mellem de forskellige aktører, som kan inspirere andre kommuner og virksomheder til at gå samme vej.

-Og det er noget, vi i Naturvidenskabernes Hus gerne hjælper med at facilitere, tilføjer han.

Undervisningen i ’Byg Bæredygtigt’ er foregået både i klasseværelset, på erhvervsskolen og i forbindelse med et besøg på en byggeplads.

Til ferniseringen på torsdag, hvor bænkene bliver leveret med en kran og snorene klippes, er samarbejdspartnerne, eleverne og forældrene inviteret.

Tid: Torsdag den 21. november, klokken 12.45
Sted: Hanssted Skole, Rødbyvej 6, 2500 København

Kontakter

Naturvidenskabernes Hus

Naturvidenskabernes Hus tænder gnisten hos børn og unge for de naturvidenskabelige og tekniske fag.

Vi er en nonprofitorganisation, som i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder og undervisere i gymnasiet og grundskolen udvikler undervisningsforløb, så elever på alle niveauer kan lade nysgerrigheden få frit løb og fordybe sig i autentiske virksomhedsudfordringer.

Vi genererer ny viden gennem kortlægning, evaluering og forskning i skolevirksomhedssamarbejde, og vi understøtter skolevirksomhedssamarbejde gennem netværksaktiviteter for kommuner, virksomheder og gymnasier.

Vi gør en forskel for både børn og unge, erhvervsliv og samfund. Vi klæder de unge på til valg af uddannelse og motiverer flere til at vælge de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, der er afgørende for den grønne omstilling og et bæredygtigt samfund.

Læs mere på nvhus.dk

Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus

Udvikling af en oplevelsesplatform: Science Day trækker skoleelever til Mjølner Informatics2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Op mod 4.000 børn og unge deltager over hele landet. I det midtjyske er Mjølner Informatics i Aarhus ét af de steder, det sker. Her får 21 elever fra 10. klasse fingrene i grafisk design og softwareudvikling. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år.

Diversitet, unge, naturvidenskab og teknologi: I dag afholdes Science Day over hele landet2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år. Derfor er der op mod 4000 børn og unge, der i dag møder rollemodeller på arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Hos TDC NET står ikke færre end tre af slagsen klar til at tage imod dagens unge gæster.

Spor en ondsindet aktør på nettet, cybersikkerhed og hvad du selv kan gøre: Science Day trækker skoleelever til IT-virksomheden Solar2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Op mod 4.000 børn og unge deltager over hele landet. I det sønderjyske er IT-virksomheden Solar i Vejen ét af de steder, det sker. Her kommer 20 skoleelever til at arbejde med sikkerhed på nettet og sporing af ondsindede aktører. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år.

Uklar æblejuice, alkoholfri øl og membranteknologi: Science Day trækker skoleelever til Alfa Laval i Nakskov2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Op mod 4.000 børn og unge deltager over hele landet. I Region Sjælland er Alfa Laval i Nakskov ét af de steder, det sker. Her skal 24 skoleelever på opdagelse i membranteknologi, der også handler om uklar æblejuice og øl uden alkohol. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år.

Diversitet, unge, naturvidenskab og teknologi: I dag afholdes Science Day over hele landet2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag slår en lang række virksomheder, organisationer m.fl. i hele landet dørene op for dette års udgave af Science Day, som Naturvidenskabernes Hus står bag. Formålet er blandt andet at nedbryde fordomme og stereotype forestillinger om de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelsesretninger – og det virker, viser evalueringer fra tidligere år. Derfor er der op mod 4000 børn og unge, der i dag møder rollemodeller på arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Hos TDC NET står ikke færre end tre af slagsen klar til at tage imod dagens unge gæster.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye