Drikkevand skal med fra start i udrulning af Folketingets trepart

Aftalen om den grønne trepart skal have drikkevand med både i planlægning og udrulning, når den veksler 250.000 hektar landbrugsjord til ny skov. Formålet med aftalen er at reducere landbrugets klimabelastning og forurening, men kommissoriet for treparten omhandlede det også drikkevand. Der er godt nok en plan for, hvordan drikkevandet kan beskyttes bedre, men den opgave er sat til efter 2027, hvor udtagning af landbrugsjord til indsatsen mod kvælstof kan være så fremskreden, at drikkevandsinteresser går tabt.

”Vi er glade for målet med reduktion af kvælstof, som nogle steder forurener drikkevandet med nitrat. Men vi bliver nødt til hurtigt at stoppe sprøjtning med pesticider på de 200.000 hektar jord, hvor der skal oprettes grundvandsparker. Hvis ikke det sker, kan vi ende med at spilde penge på den indsats, der får mindre effekt end ellers og hvor drikkevandsinteresser kan gå tabt. Derfor skal beskyttelsen af drikkevand med fra starten, når der skal tages jord ud og rejses skov på de 250.000 hektar landbrugsjord,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Pesticider truer drikkevandet

I Danmark er vandet fra hanen unikt, fordi vi kan drikke det, uden der er sket en forudgående rensning. Men drikkevandet er under et alvorligt pres, da mere end 50 procent af drikkevandsboringerne indeholder pesticidrester, og problemet vokser. Hele 80 procent af det "unge" grundvand i de øvre lag, som skal bruges til drikkevand om 30-50 år, er påvirket af pesticider og kemikalier.

”Vandværkerne har ansvaret for, at drikkevandet lever op til lovgivningen. De kan i dag i altovervejende grad endnu levere hanevand uden rensning af det grundvand, hvor drikkevandet kommer fra. Men hvis ikke, der etableres grundvandsparker, så risikerer vi at miste den mulighed. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at drikkevandet kommer med fra begyndelsen i udrulningen af Folketingets trepartsaftale,” siger Carl-Emil Larsen.

Grundvandsparker er løsningen

I den grønne trepart indgår der en mindre indsats med drikkevand på 20.000 hektar, hvilket er 10 procent af det nødvendige areal. Der er brug for, at omkring 200.000 hektar af de sårbare områder for grundvandsdannelse beskyttes for at undgå yderligere forurening. Den samlede udgift til at betale for de 200.000 hektar drikkevandsbeskyttelse er ca. 20 mia. kr., som ifølge DANVAs beregninger bliver et mindre beløb om året per husstand.

”For ca. 130 kr. per husstand om året kan vi få den mest effektive løsning til at sikre den fremtidige indvinding af vores drikkevand. Grundvandsparkerne skal skærme jorden mod forurening med kvælstof og pesticider. Det vil beskytte vores grundvand, skabe natur, øge biodiversiteten, skaffe fødevarer, reducere udledning af kvælstof og give danskerne flere rekreative muligheder,” siger Carl-Emil Larsen.

Kortlægning og handling nu

DANVA, Danske Vandværker, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Økologisk Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har sammen udarbejdet et kort, der viser de steder, hvor grundvandsparker kan oprettes, og hvor multifunktionel arealanvendelse kan bidrage til både drikkevandsbeskyttelse og naturforøgelse.

”Kortet illustrerer, at planlægning og udrulning af drikkevandsbeskyttelse allerede nu kan indgå i den grønne trepart på lige fod med andre hensyn. Vandværkerne er villige til at medfinansiere drikkevandsbeskyttelsen, men det kræver, at vandkunderne får vished om, at deres penge bliver brugt de rigtige steder,” siger Carl-Emil Larsen, og tilføjer:

”Hvis vi ikke griber muligheden om grundvandsparker, så risikerer vi at miste arealer, der med den rigtige beskyttelse kan sikre rent drikkevand til kommende generationer.”

Miljøstyrelsen er ved at kortlægge sårbare drikkevandsområder. Processen skal være færdig i 2027, og ifølge den grønne trepartsaftale, skal det så først herefter vurderes, om drikkevandet i områderne skal beskyttes mod miljøfarlige stoffer.

I Folketingets aftale skal der udtages 140.000 hektar lavbundsjord. Det er imidlertid ikke på de arealer, man skal basere fremtidens drikkevandsindvinding. Desuden er det afgørende, at man i planlægningen med urørt skov får defineret aktiviteterne præcist, så der fortsat kan hentes drikkevand op fra undergrunden i de områder, hvor det er nødvendigt.