Dansk Vegetarisk Forening: Grøn treparts-satsning på planter er det, som får størst betydning for klimaet og havmiljøet

Dansk Vegetarisk Forening(DVF) mener, at det er et afgørende signal til verdens øvrige lande, at Danmark med den politiske aftale om den grønne trepart igen placerer en omstilling til flere plantebaserede fødevarer som en central del af løsningen.

Dels med en stor bevilling til Plantefonden, der samtidig gøres permanent. Plantefonden støtter bl.a. forskning i nye afgrøder, iværksætteres udvikling af nye produkter, uddannelse af kokke og meget mere.

Dels ved, at Danmark forpligter sig til at arbejde for en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer.

"Hvis vi skal bremse den globale opvarmning og redde vores havmiljø, er der konsensus blandt forskerne om, at der ikke er nogen vej uden om en omstilling til langt mere plantebaseret produktion og forbrug," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, som netop nu deltager ved FN’s klimatopmøde i Baku.

Konsulentvirksomheden Boston Consulting Group har regnet ud, at investeringer i plantebaserede fødevarer er den klimainvestering, der giver den største klimaeffekt per investeret dollar – sammenlignet med ikke blot andre tiltag inden for landbruget, men også sammenlignet med f.eks. byggeri, energi og transport.

"Den sikreste vej til en effekt, som samlet set er positiv for klimaet og naturen globalt, er at udvikle fremtidens fødevaresystem, hvor plantebaserede fødevarer er i centrum. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at mindre landbrugsjord og mere skov i Danmark ikke bare skubber problemet et andet sted hen. Samtidig kan vi udvikle nye produkter til eksport – og inspirere resten af verden til at anerkende, at plantebaserede fødevarer er en afgørende del af løsningen," påpeger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Udlandet: Danmarks plante-initiativer er helt afgørende

Det betyder derfor også ifølge DVF’s generalsekretær, at det mest perspektivrige i aftalen ikke er planerne om at omstille landbrugsjord til skov og anden natur. For globalt set kan verden kun få mere natur, hvis man får frigivet landbrugsarealer ved at omstille til en mere plantebaseret fødevareproduktion. Det skyldes, at plantebaseret produktion kræver langt mindre areal end animalsk produktion.

"Hvad vi hører fra både forskere og NGO’er i andre lande – og på årets klimatopmøde – er, at det er enormt vigtigt, at Danmark fortsat prioriterer det plantebaserede samt tager ansvar for at løfte dagsordenen internationalt. Derfor er vi særligt glade for at se, at den danske regering nu bliver forpligtet til at arbejde for det på EU-niveau. Timingen er perfekt, eftersom Danmark har EU-formandskabet næste efterår," siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

"Vi vil gerne kvittere for, at især SF og Radikale i forhandlingerne har insisteret på, at det er omstillingen til plantebaserede fødevarer, der er den langsigtede vigtigste prioritering. At vi ikke bare kan reducere landbrugsarealet og intensivere den animalske produktion, men at vi skal udvikle fremtidens plantebaserede fødevareproduktion. Når man ser tilbage på det her om 20-30 år, vil det være dét, der står tilbage som den vigtigste beslutning i aftalen."

Aftalens plantebaserede elementer er:

• Det fremhæves, at ”aftalepartierne er enige om, at omlægning til mere planteproduktion er et centralt element i den grønne omstilling”

• 420 millioner kroner ekstra til Plantefonden i perioden 2025-2030

• Plantefonden bliver gjort permanent (hidtil løb den kun til 2030), hvilket på sigt kan øge værdien af aftalens plantebaserede initiativer til over 1 milliard kroner

• Danmark forpligtes til at arbejde for en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer

• Der afsættes desuden 15 millioner kroner til øvrige plantebaserede initiativer, som aftales nærmere i forligskredsen

Efterlyser fair vilkår for plantebaserede fødevarer

Rune-Christoffer Dragsdahl påpeger, at der stadig er behov for meget mere, hvis vi skal få livet tilbage i havet omkring Danmark og redde den nødlidende danske natur.

For eksempel har KU, AU, DTU og Seges sammen estimeret behovet for investeringer i plantebaserede fødevarer til at være 600 millioner kroner årligt.

"Hvis man har f.eks. 5 milliarder kroner, står det ikke til diskussion, at det giver de største gevinster for både klima og miljø, hvis man bruger pengene på plantebaserede fødevarer. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvorfor regeringen vil bruge 10 milliarder på pyrolyse, som har en langsommere og mere usikker klimaeffekt, fremfor at bruge pengene på plantebaserede fødevarer," mener Rune-Christoffer Dragsdahl.

Generalsekretæren påpeger desuden, at den klimaafgift på landbrugsdyr, som indføres, skal være markant højere, hvis den tilnærmelsesvist skal opveje de mange støtteordninger, der favoriserer animalske fødevarer på bekostning af plantebaseret produktion.

"Danmark har en lang række dygtige plantebaserede startups, men de kæmper på urimelige vilkår, fordi støtteordningerne fra jord til bord fortrinsvis støtter animalsk produktion. Det er fortsat skævt," mener han.

DVF savner desuden, at regeringen indfører officielle målsætninger for maden i de offentlige køkkener, f.eks. at der bliver stillet krav om, at maden skal følge de officielle kostråd. Det ville give en stor klimagevinst, inspirere danskerne, også privat – og samlet set ville det give en stor sundhedsøkonomisk gevinst.

"Når det ikke er lykkedes at få med i aftalen om den grønne trepart, så må det prioriteres i forbindelse med Finansloven," slutter Rune-Christoffer dragsdahl.