COP29: Ny aftale om klimafinansiering kan bane vejen for grønne danske løsninger globalt
11.11.2024 10:25:31 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Snart samles verdens ledere til COP29 i Aserbajdsjan fra d. 11.-22. november for at træffe afgørende beslutninger om klimafinansiering og omfordeling af milliarder fra rige til fattige lande i klimakampen. Danmark er stærkt repræsenteret i år med en stor erhvervsdelegation, der kan levere de nødvendige grønne løsninger globalt.

Klimafinansiering bliver det helt store omdrejningspunkt ved klimakonferencen COP29, hvor verdens ledere skal blive enige om en ny kollektiv finansieringsmålsætning, en såkaldt ’collective quantified goal on climate finance", der indebærer en massiv økonomisk omfordeling fra rige til fattige lande. Konkret skal det nye finansieringsmål erstatte Københavneraftalen fra 2009, hvor de industrialiserede lande forpligtede sig til at mobilisere USD 100 milliarder i årlig klimafinansiering fra 2020 og fremefter.
"Globalt set går det den helt gale vej for klimaet, og der er akut brug for, at verden stimler sammen og når fælles fodslag på vigtige spørgsmål om klimafinansiering til udviklingslandene. Det bliver nemlig helt afgørende for, at verdenssamfundet kan indfri Parisaftalen", siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, og fortsætter:
"Ved at styrke den private klimafinansiering kan vi fremtidssikre vores globale klimaindsats. Det kan samtidig også skabe muligheder for danske virksomheder, der er verdensførende i udviklingen af grønne løsninger, som hele verden efterspørger."
COP29 bliver en vigtig brik for at skabe et succesfuldt afsæt mod COP30 i Brasilien i 2025, hvor verdens lande skal opdatere sine nationale klimahandlingsplaner frem mod 2040. Går finansieringskabalen ikke op i Baku, kan landene lettere melde pas under forhandlingerne i Belem. Derfor gør Danmark igen i år sin stemme gældende og stiller til FN’s klimatopmøde i stærkeste opstilling. Erhvervsdelegationen består af flere end 30 partnere, hvoraf danske pensionsselskaber og kapitalforvaltere forventes at få betydelig opmærksomhed.
COP blevet et kardinalpunkt for dansk erhvervsliv
Danmark har i de senere år bevæget sig ind i den absolutte inderkreds, når det kommer til internationalt klimadiplomati. Det gælder ikke kun ministre og embedsværk, som sidder med, når forhandlingerne spidser. Også danske virksomheder og pensionskasser får global anerkendelse for deres investeringsvilje og evne til at gå forrest i globale alliancer. Her er det i særdeleshed den stærke tradition for tæt offentlig-privat samarbejde, som er et danske fortrin og en direkte vej til indflydelse:
"Politik og løsninger går hånd i hånd. Efter flere års skepsis omkring erhvervslivets deltagelse ved COP, er der nu bred enighed om, at verden aldrig kommer i mål uden erhvervslivets aktive involvering. Den udvikling har været en døråbner for et land som Danmark, hvor samspil på tværs af industrier og særinteresser i årevis har været en drivkraft for vores grønne omstilling”, udtaler Finn Mortensen, direktør i State of Green. Forud for COP30 har flere påpeget nødvendigheden af privat kapital, da det er utænkeligt, at pengene alene kan findes i nationale budgetter.
Foruden grøn finansiering har den danske erhvervsdelegation fokus på energieffektivitet, vedvarende energi, energi distribution- og integration, bæredygtig byudvikling samt fødevare og landbrug. Den dansk pavillon vil danne bagtæppe for op imod 50 events i løbet af konferencens knap to uger. Her er en lang række internationale partnere og beslutningstagere inviteret med for at udveksle idéer og konkrete løsninger, som kan skitsere en hurtigere og mere effektiv energi- og klimaomstilling globalt.
Danmark deltagelse
COP29 afholdes i Baku fra d. 11.-22. november. Den danske pavillon og erhvervsdelegationen er arrangeret i samarbejde mellem Dansk Industri, State of Green, the Trade Council samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Delegationen tæller desuden A.P. Møller Maersk, A.P. Møller Capital, ANDEL, cBrain, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), Energinet, Energistyrelsen, FLSmidth, Food Nation, Green Power Denmark, Grundfos, IDA, Kompas VC, Lederne, MAN Energy Solutions, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, NKT, PensionDanmark, PKA, PFA Pension, Siemens Energy, STRING Megaregion, Rockwool, Topsoe, Urban Partners, Velliv, Velux, Vestas, V.Group, World Climate Foundation og Ørsted.
Kontakt
Ditte Rieland, presserådgiver, Dansk Industri: dirh@di.dk / +45 2246 7822
Finn Mortensen, Direktør, State of Green: fim@stateofgreen.com / +45 2249 6511
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI styrker arbejde med politik og reformer30.10.2026 13:30:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri vil øge sammenhængen mellem virksomhedernes perspektiver, samfundet og de politiske processer. Tidligere særlig rådgiver Jakob Ullegård kommer i spidsen for enheden Økonomi og Reformer, og der oprettes to andre enheder med fokus på bl.a. bøvl og byrder samt grøn omstilling.
DI lancerer plan for dansk totalberedskab: Danmark skal kunne fungere under kriser og angreb29.10.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har sat en klar ambition om at etablere et dansk totalberedskab. Nu fremlægger landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) et konkret politisk udspil til, hvordan ambitionen kan omsættes til virkelighed. DI ønsker bl.a. klare mål for samfundets robusthed og etablering af et informationsberedskab som værn mod misinformation.
DI roser regeringens planer om ny sikkerhedsorganisation med erhvervslivet29.10.2026 11:40:09 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil etablere et langt stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og myndighederne om sikkerheden i det danske samfund. Det kom frem, da ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, i dag præsenterede planerne om at etablere Erhvervslivets Samfundssikkerhedsorganisation på DI’s Årsdag for Virksomheds- og Samfundssikkerhed. Planerne får en særdeles positiv modtagelse i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).
DI: Stort flertal af virksomhederne vil hjælpe i kriser28.10.2026 17:03:38 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er klar til at tage ansvar for samfundssikkerheden. En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 81 procent af virksomhederne gerne vil bidrage til en fælles beredskabsindsats ved kriser som stormflod, forsyningssvigt eller sabotage. Men samtidig ved hele 64 procent af virksomhederne ikke hvem de skal kontakte for at hjælpe.
DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata25.10.2026 14:52:42 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder bør straks undersøge, om deres it-systemer gør det muligt at hente store mængder personoplysninger ved hjælp af CPR-numre eller andre identifikationsnumre. Sådan lyder advarslen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Advarslen kommer efter nye sager, hvor uvedkommende har misbrugt eksisterende adgange frem for at hacke sig ind.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
