Regeringen og en bred kreds af partier laver ny aftale som styrker dansk turisme
18.11.2024 06:55:22 CET | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet indgået den politiske aftale: Veje til bæredygtig turismevækst 2024.
Aftalen skal sikre, at dansk turisme fastholder det positive momentum og får endnu flere til at besøge og begejstres over Danmark hele året rundt. Samtidig skal turismen udvikles, så den kommer landdistrikter og storbyer mest muligt til gavn med respekt for natur og miljø. Opgaven er at skabe en økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig vækst i dansk turisme frem mod 2030, som regeringen har fremlagt i den nye nationale turismestrategi.
Aftalepartierne er enige om følgende initiativer:
1: Styrket international markedsføring med fokus på at tiltrække turister uden for højsæsonen.
2: Styrket markedsføring rettet mod danske turister i partnerskab med de lokale destinationer.
3: Etablering af en projektmodningsfond til understøttelse af investeringer i hele landet.
4: Styrkelse af erhvervs- og mødeturismen i hele landet.
5: Udvikling af ikoniske nationale ruter til outdoorturister.
6: Nedsættelse af en ekspertgruppe for kulturturisme til understøttelse af tiltrækning af internationale kulturturister.
7: Udvikling af turismens datainfrastruktur – VisitData.
8: Indslusning af unge uden job eller uddannelse i turismeerhvervet.
Læs hele den politiske aftale her.
Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter udtaler:
”Med den nye aftale sætter vi to streger under regeringens ambitioner om at styrke dansk turisme, så branchen fortsat kan bidrage positivt til at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling i hele landet. Samtidig giver vi nu bedre muligheder for at udvikle og skabe nye attraktive og bæredygtige tilbud til turister, så både danske og udenlandske gæster har bedre muligheder for at holde ferie, deltage i konferencer eller opleve events i vores dejlige land 365 dage om året.”
Partierne, der står bag aftalen, udtaler:
Kris Jensen Skriver, turismeordfører fra Socialdemokratiet udtaler:
”Jeg glæder mig over, at en bred kreds af Folketingets partier er med i den her aftale, der bredt set er med til at styrke turismen i hele landet. Jeg glæder mig særligt over, at vi styrker mødeturismen også udenfor de store byer, ligesom vi i aftalen styrker outdoorturismen. I Socialdemokratiet er vi optaget af, hvordan turismen kan skabe udvikling i hele Danmark og skabe jobs for de unge, der er på kanten af arbejdsmarkedet – og derfor er vi meget glade for den aftale, vi har indgået”.
Anni Matthiesen, turismeordfører fra Venstre udtaler:
”Med denne aftale sikrer vi, at dansk turisme fastholder sin styrkeposition til gavn for både udenlandske turister og særligt for danskerne og de lokale samfund. Vi sætter nu skarpt fokus på at styrke helårsturismen og udvikle turismen i hele Danmark, så endnu flere udenlandske turister får øjnene op for alt, hvad vores land har at byde på. Samtidig ønsker vi at øge rejselysten hos flere danskere, så flere finder værdi i at gå på oplevelse i eget land at rejse rundt og opleve de mange unikke muligheder, som Danmark har at tilbyde.”
Susie Jessen Landdistrikts- og Ø-ordfører for Danmarksdemokraterne udtaler:
”Danmark er et land, der har så meget at byde på for turister. Lige fra storbyferier i København eller Aarhus til naturoplevelser langs kysterne. Det er ingen hemmelighed, at vi i Danmarksdemokraterne især har et særligt blik for at sikre et Danmark, der hænger sammen – uanset, hvor man bor.
Her er turismen en enormt vigtig drivkraft. Vi håber på, at vi med denne aftale kan bidrage til at fremtidssikre turismen, så den kan blomstre endnu mere i årene der kommer til gavn for vores land.”
Karina Lorentzen, landdistriktsordfører for Socialistisk Folkeparti udtaler:
”Danmark har gode muligheder for at levere bæredygtig turisme, og i SF er vi særligt glade for aftalens fokus på natur- og cykelturisme. Derfor er vi glad for en aftale, der har fokus på de potentialer – ikke mindst i landdistrikterne, hvor turismen leverer mange job. Vi havde i SF gerne set en mulighed for, at de kommuner, som ønskede det, kunne få lov til at indføre turistskat til at dække ressourcetrækket på kommunen, men det kæmper vi videre for.”
Dina Raabjerg, Landdistrikts- og øordfører fra Det Konservative Folkeparti udtaler:
”Turismen er et vigtigt erhverv i Danmark, hvilket vi anerkender i denne aftale. Et af indsatsområderne i aftalen er at øge helårsturisme, så vi får meget mere ud af de eksisterende faciliteter og tilbud, vi har.
Et andet indsatspunkt handler om at bruge viden og data om turismen i Danmark langt bedre. Her har det været vigtigt for os i Det Konservative Folkeparti, at det blev sikret, at den viden kommer ud at leve lokalt. Derfor har vi særlig sat fokus på, at der skal følge uddannelse med som en del af indsatsen.”
Christina Olumeko, Landdistrikts- og øordfører fra Alternativet udtaler:
”Alternativet er glade for, at vi med aftalen styrker Danmark som en bæredygtig turistdestination. Ved at fremme cyklisme og vandreruter understøtter vi oplevelser i naturen, samtidig med at vi prioriterer nærmarkeder og nabolande, der kan opleve alt det, Danmark har at byde på uden at skulle flyve hertil. Det er også godt, at vi fremmer værdien af at tage på ferie herhjemme, hvor vi kan genopdage de mange perler, vores land rummer. Det er en investering i både miljøet, vores lokalsamfund og vores fælles kulturarv."
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor
Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse
Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.
Ny politisk aftale sætter ind mod ulovlig korttidsudlejning med højere bøder og styrket tilsyn22.1.2026 13:43:58 CET | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet er blevet enige om en række initiativer, som styrker tilsynet og giver højere bødestraffe for personer eller virksomheder, der bryder reglerne for korttidsudlejning.
Præsentation af aftale om et styrket tilsyn og højere bødestraffe for brud på reglerne for korttidsudlejning22.1.2026 07:57:27 CET | Presseinvitation
Der er brug for at sætte ind med skrappere lovgivning over for overtrædelse af reglerne for korttidsudlejning. Det gælder også for udlejning via udlejningsplatforme. Boliger skal først og fremmest bruges som hjem og ikke som uregulerede hoteller. Ulovlig korttidsudlejning ødelægger fællesskabet i opgangen for de beboere, der bor i ejendommen hele året. Og så dræner ulovlig udlejning boligmarkedet og er med til at presse boligpriserne op for byens borgere. Journalister inviteres derfor til pressemøde, hvor regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier vil præsentere en række tiltag som styrker tilsynet, giver myndighederne nye værktøjer samt forhøjer bødestraffen for brud på reglerne for korttidsudlejning. På pressemødet deltager minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin samt ordførerne for aftalepartierne. Tid: torsdag d. 22. januar kl. 13:30. Sted: Folketinget – pressemødet afholdes i Vandrehallen foran Folketingssalen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til By-, Lan
7 millioner fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i region Nordjylland og omkringliggende øer18.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 14 projekter i bl.a. Thisted, Morsø og Brønderslev Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum