Dyrenes Beskyttelse

Mathilde Walther Clark hædret som Årets Dyreven

Del

Forfatter og debattør Mathilde Walter Clark er kåret til Årets Dyreven. Hæderen falder efter et år med fuld blus på formidlingen af forholdene for de mange millioner skjulte dyr i det danske industrilandbrug

Mathilde Walther Clark var tydeligt overrasket over at blive hædret som Årets Dyreven. Hun fik prisen overrakt af direktør Britta Riis og formand Per Larsen
Mathilde Walther Clark var tydeligt overrasket over at blive hædret som Årets Dyreven Dyrenes Beskyttelse Fri redaktionel benyttelse

Dyrenes Beskyttelse har i dag, den 15. november, kåret forfatter, debattør og foredragsholder Mathilde Walter Clark til Årets Dyreven 2024. Kåringen foregik ved et arrangement i København, hvor dyrevenner, politikere og andre interessenter var samlet for at sætte fokus på det gode dyreliv.

Mathilde Walter Clark modtog prisen efter et år, hvor hendes virke i den grad har gjort de skjulte dyr mere synlige. I begrundelsen for prisen lød det blandt andet:

”Mathilde Walter Clark er kåret til Årets Dyreven for sin insisteren på at afdække og fortælle om dyrene og deres forhold i den danske industri. Hun viser os, hvordan dyrene optræder – eller snarere er helt fraværende – i fortællingen om det danske landbrug, og hvilken magt den sproglige overhånd udøver på vores medskabninger og omgivelser. Med dissekeringen af ordvalget fremkalder hun billedet af virkelighedens masseproduktion af dyr i industrianlæg, og hun hænger billedet op midt i debatten.”

Dyrenes liv i landbruget har fået stor opmærksomhed og folkelig udbredelse med Mathilde Walter Clarks bog Det blinde øje om minkene, der forsvandt fra mediernes dækning af minksagen, og senere med essayet Hvordan man laver dyr.

 Efter udgivelsen af Det blinde øje i september 2023 har Mathilde Walter Clark haft travlt. Hun holder foredrag og stiller op for dyrene i debatter med en sober, sikker og fuldstændig faktuel tilgang til den sproglige forvrængning af, hvad der foregår med dyrene i industrien.

 Til arrangementet blev Mathilde Walter Clark takket for at være en uforlignelig øjenåbner og en stærk stemme for de mange millioner usynlige dyr. Hos Dyrenes Beskyttelse er der ikke tvivl om, at Mathilde Walter Clarks virke i det seneste år har bidraget til, at en langt større del af befolkningen har fået øjnene op for dyrene og deres velfærd – eller mangel på samme.

Det blinde øje har vundet Politikens Litteraturpris 2023, Weekendavisens Litteraturpris 2023 og Læsernes Bogpris 2024.

 Til arrangementet var Mathilde Walter Clark omgivet af dyrevenner og politikere til en inspirerende eftermiddag, hvor det gode dyreliv – og mangel på samme – blev belyst fra forskellige vinkler i oplæg og debatter.

Om Årets Dyreven:
Dyrenes Beskyttelse har siden 1960 uddelt priser til de mennesker, der leverer en lang og utrættelig indsats for dyrene. Årets Dyreven vælges af Dyrenes Beskyttelses bestyrelse. Af tidligere vindere kan nævnes bioetikeren Mickey Gjerris, kokken Nikolaj Kirk og naturformidleren Martin Sandager.

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Billeder

Dyrenes Beskyttelse
Mathilde Walther Clark, Årets Dyreven, sammen med direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis
Fri redaktionel anvendelse
Download

Om Dyrenes Beskyttelse

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye