Politikere har svigtet dyrene i landbruget med “historiske” aftaler

”Grøn Trepart er en forspildt mulighed for at lægge et nyt spor for dansk landbrug, der ikke baserer sig på, at millioner af dyr skal leve hele deres kummerlige liv i små, barske betonbåse. Aftalen bygger på en forventning om, at produktiviteten skal øges endnu mere – flere smågrise fra søerne og højere mælkeydelse fra køerne. Det vil øge presset på dyrene og føre os endnu længere ned ad blindgyden med intensive dyrefabrikker,” lyder det fra direktør Britta Riis, Dyrenes Beskyttelse.

Ifølge Britta Riis er det blevet en politisk tradition at kigge på landbruget uden at forholde sig til de flere end 200 millioner dyr, der hvert år lægger liv til produktionen.

”Det er en gåde for os, hvordan politikerne kan ændre på rammerne for landbruget – først med landbrugsaftalen i 2021 og nu i Grøn Trepart – uden at forholde sig til dyrene,” udtaler hun.

Aftalen bygger på en forventning om, at produktiviteten skal øges markant. For eksempel er der allerede indregnet, at mælkeydelsen per ko og antallet af smågrise per so skal stige uden hensyn til de konsekvenser, det har for dyrenes velfærd. Og da landbruget kun med nød og næppe leverer tilstrækkeligt med reduktioner af drivhusgasser, skabes der en unødvendig modsætning mellem klima og dyrevelfærd, hvor indsatser for at forbedre dyrenes leveforhold kan ses som en underminering af klimaindsatsen.

Og SVM-regeringen samt SF, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance, der står bag aftalen, kan ikke undskylde sig med den brede dyrevelfærdsaftale "Sammen for dyrene" fra februar.

”Dyrevelfærdsaftalen er ikke historisk, som den blev præsenteret som. For dyrene i landbruget rummer den kun vage formuleringer og upræcise krav, som gør det muligt for landbruget at fortsætte den intensive produktion. Den såkaldte dyrevelfærdsaftale giver ingen reelle forbedringer for de mange millioner grise, køer og fjerkræ, der lider i industrien,” forklarer Britta Riis.

Det er dog lykkedes oppositionen at få indarbejdet i aftaleteksten om Grøn Trepart, at reduktionen af drivhusgasser fra husdyr ikke må give dårligere dyrevelfærd. Det vil Dyrenes Beskyttelse holde nøje øje med og samtidig kæmpe for, at dyrevelfærdskrisen i landbruget skal løses samtidig med klimakrisen.

”Dyrene havde ingen stemme ved forhandlingerne i Grøn Trepart. Det ses tydeligt i resultatet og landbrugets fejring af de såkaldte nye stabile rammevilkår. Men det intensive landbrug, der nu cementeres yderligere, er ude af trit med befolkningens ønsker,” afslutter Britta Riis.