Sæt kryds i kalenderen og deltag i Billund Centrets indvielse
Efter en omfattende renovering er Billund Centret klar til genindvielse. Det bliver fejret med et festligt Åbent Hus-arrangement mandag den 2. december kl. 16.00-18.00, hvor alle er velkomne.
Håndværkere har været i fuld gang med renoveringen af Billund Centret, som har været et samlingspunkt i Billund siden indvielsen i 1973.
Nu er renoveringen afsluttet, og Billund Centret anno 2024 er klar til indvielse.
”Jeg glæder mig til at indvie det nyrenoverede Billund Center, som er et vigtigt kulturelt samlingspunkt for byens borgere på tværs af aldersskel. For med ombygningen har vi arbejdet målrettet på at skabe et mere moderne udtryk med plads til fællesskaber og aktiviteter for enhver smag. Vi håber derfor, at Billund Centret i mindst 50 år endnu forbliver et lige så vigtigt samlingspunkt for fremtidige generationer,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
I renoveringen har der været fokus på at tilbyde moderne og lyse rammer gennem multifunktionelle rum, så lokalerne kan bruges til mange forskellige aktiviteter og behov – både i dag og i fremtiden.
En gave til byen
Billund Centret blev oprindeligt indviet i april 1973 og var en gave til byen fra Ole Kirk’s Fond, som har et stort fokus på at støtte aktiviteter og projekter, der bidrager til fællesskabet og skaber et attraktivt lokalmiljø i og omkring Billund.
Ønsket med Billund Centret var at skabe et kulturelt samlingssted for byens borgere, hvor de kan mødes og indgå i meningsfulde fællesskaber. Derfor blev der gjort plads til både bibliotek, teatersal, børnehave, café og en kirke, hvilket var både nyt og banebrydende på daværende tidspunkt.
”Billund Centeret er en del af Ole Kirk’s Fonds mangeårige historie. Det var nemlig en af de første, store bevillinger i fonden, da man for godt 50 år siden etablerede det særlige samlingspunkt for byens borgere og fællesskaber. Det er derfor en stor glæde, at vi i dag, så mange år efter, står med et nyrenoveret Billund Center, der fortsat danner ramme om byens mange fællesskaber og aktiviteter,” udtaler Karin Skjødt Hindkjær, direktør i Ole Kirk’s Fond.
Ole Kirk’s Fond har støttet ombygningen med 17,6 mio. kr. ud af kommunens samlede budget på 33 mio. kr.
Program
Indvielsen foregår mandag den 2. december kl. 16-18, og alle er velkomne til at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.
- Kl. 16:00-16:45: Taler, snoreklip og åbningsfanfare ved LEGOLAND Billund Gardens fanfarekorps
- Kl. 16:45-17:45: Bobler og kransekage i caféen
- Kl. 16:45-18:00: Åbent Hus i Billund Centret
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Den Sociale Virksomhedspris 2024 er nu overrakt til Billund VVS Teknik12.11.2024 18:25:34 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun VVS-arbejde, der får fokus hos Billund VVS Teknik. Direktør Claus Fuglsang Herskind og hans medarbejdere har fundet en måde at støtte borgere med forskellige udfordringer - herunder langtidsledighed og sociale barrierer - på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Hjælp os med at blive klogere på livet i Billund Kommune11.11.2024 12:28:39 CET | Pressemeddelelse
Hvis du bor i Billund Kommune, har adgang til digital post og er over 18 år, vil du inden for kort tid modtage et brev med link til et spørgeskema i din e-boks. Ved at svare på dette spørgeskema senest den 3. december kan du hjælpe Billund Kommune med at få indsigt, hvordan det er at bo i kommunen, og hvor bredt kendskabet er til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad.
Playful Learning hjælper Solens elever godt på vej6.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Vestre Skole i Grindsted er der indført Playful Learning for alle elever. Det gælder også for eleverne på det specialpædagogiske tilbud, Solen, som er målrettet elever, der har brug for ekstra støtte til at lære. Både skolens elever, lærer og pædagog fortæller, at det virkelig gør en forskel for elevernes udvikling.
Billund Kulturskole opretter dansehold for borgere med Parkinson og demens5.11.2024 08:21:46 CET | Pressemeddelelse
Dans, musik og rytmik har en positiv indvirkning på vores hjerne, koordination, balance og styrke. Derfor opretter Billund Kulturskole nu et dansehold målrettet borgere med Parkinson og demens. Forløbet varer fem uger og begynder 14. november, og så er det helt gratis.
Kom til festlig indvielse på Billund Genbrugsplads4.11.2024 11:23:41 CET | Pressemeddelelse
Den 19. november åbner Billund Genbrugsplads efter renovering. Det sker med rundvisning, taler og pølsevogn, og alle er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum