Billund Kulturskole opretter dansehold for borgere med Parkinson og demens
5.11.2024 08:21:46 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Dans, musik og rytmik har en positiv indvirkning på vores hjerne, koordination, balance og styrke. Derfor opretter Billund Kulturskole nu et dansehold målrettet borgere med Parkinson og demens. Forløbet varer fem uger og begynder 14. november, og så er det helt gratis.

Det er snart tid til at snøre danseskoene, for torsdag den 14. november begynder ”Dans dig glad” på Frivillig Center Billund – et helt særligt dansehold målrettet borgere med Parkinson og demens, som arrangeres af Billund Kulturskole.
For borgere med kronisk sygdom fortjener en hverdag med livskvalitet og aktivitetsmuligheder tilpasset deres muligheder. Samtidig viser forskningsresultater fra Parkinsonforeningen, at dans, musik og rytmik påvirker personer med Parkinson meget positivt. Det gælder både deres krop og fysiske formåen, deres mentale helbred samt den sociale relation til ægtefællen. Et dansetiltag vil også kunne gavne borgere med visse demenstyper med Parkinson-lignende symptomer.
Det er baggrunden for det nye initiativ på Billund Kulturskole, forklarer Per Weile Bak, der er leder af Billund Kulturskole.
”På Kulturskolen er vi meget optaget af kulturens gavn for sundhed og trivsel. Vores nye danseaktivitet rummer mange positive effekter for kroppen og bevægelsesapparatet, og så er det ganske enkelt bare sjovt at danse i fællesskab med andre til skøn musik. Så vi forventer mange glædesudbrud, når dansen folder sig ud i de kommende uger,” siger Per Weile Bak.
Vigtigt tiltag for at fremme sundhed og trivsel
Det nye dansehold er kommet i stand i et samarbejde mellem Billund Kulturskole og Sundhedsstaben i Billund Kommune. Her er direktør for Voksne, Else Zippor, meget tilfreds med det nye initiativ.
”Kulturskolens nye dansetilbud rummer alle de vigtige ingredienser, når vi taler sundhedsfremme. Det handler om at gøre noget aktivt sammen med andre – som giver mening, glæde og værdi. Og samtidig er tilbuddet tilpasset mennesker med kroniske sygdomme, så alle kan være med. Derfor glæder jeg mig over Kulturskolens nye initiativ,” siger Else Zippor.
I første omgang er der tale om en forsøgsperiode, hvor konceptet afprøves og tilpasses. Hvis det som forventet viser gode resultater, fortsætter tiltaget i 2025 mod en mindre brugerbetaling.
Foruden Parkinson-dans står Billund Kulturskole også bag to lungekor målrettet borgere med nedsat lungefunktion.
Yderligere information
”Dans dig glad” er målrettet borgere med Parkinson og visse demenstyper. Alle kan være med – både gangbesværede, rollator- eller kørestolsbrugere.
Danseundervisningen starter siddende, og dem, der kan, fortsætter herefter stående. Der danses til forskellig musik og i varierende intensitet og tempo.
Kulturskolens underviser Pavel Herrera er instruktør på forløbet.
Opstart er torsdag den 14. november kl. 10.00-11.30 i lokale C5 på Frivillig Center Billund, Nymarksvej 10, 7200 Grindsted. Forløbet varer fem uger, og det er gratis at deltage.
Tilmelding
Tilmelding kan ske via linket: https://bil.speedadmin.dk/registration#/course/2277/0/0/1912
Eller ved at ringe til Kulturskolen på 79 72 70 30 i telefontiden tirsdag til torsdag mellem klokken 8.30-11.30.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum