Presseinvitation: Regeringen præsenterer ny strategi for rumforskning og -innovation
Pressen inviteres til at deltage i pressemøde i forbindelse med lanceringen af regeringens nye strategi for rumforskning og -innovation. Til pressemødet deltager uddannelses- og forskningsministeren, erhvervsministeren og ESA-astronaut Andreas Mogensen.
Mandag den 18. november klokken 10.00 i Planetarium lancerer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og erhvervsminister Morten Bødskov regeringens nye strategi for rumforskning og -innovation, hvor også ESA-astronaut Andreas Mogensen vil være til stede.
Baggrund for strategien
Rumforskning og -teknologi har kritisk betydning for bærende funktioner i samfundet og kan gøre livet på jorden bedre, grønnere og mere sikkert. Mere end nogensinde før er vi afhængige af kritisk infrastruktur og strategisk autonomi. Samtidig rummer den globale rumindustri nye muligheder for danske virksomheder – ikke mindst i takt med, at satellittjenester kobles med kunstig intelligens og kraftfulde super- og kvantecomputere – områder hvor Danmark har styrkepositioner og allerede foretager teknologiske satsninger.
Danmark skal derfor foretage større og mere strategiske investeringer i forskning, innovation og teknologiudvikling på rumområdet. Målet er nye løsninger på samfundets klima-, natur- og biodiversitetskrise, et styrket dansk forsvar, beredskab og sikkerhed samt et øget vækstlag af innovative virksomheder.
Dørene åbner for presse klokken 09.00. Tilmelding er nødvendigt. Det skal ske til presse@ufm.dk – oplys navn og medie.
Tid: mandag den 18. november 2024 kl. 10.00-10.50
Sted: Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 København V
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsministeren godkender universitetsreformens første 18 nye uddannelser19.12.2025 09:02:31 CET | Pressemeddelelse
Kommende kandidatstuderende får nye og fleksible muligheder for at blive kandidat i alt fra sundhedsøkonomi til softwareingeniør. Der kommer nye muligheder for at kombinere studie og arbejde, og det bliver muligt at gennemføre en kandidat på 75 ECTS.
Uddannelses- og forskningsministeren er rejst til Bruxelles for at give grønt lys til AI-gigafabrikker9.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er rejst til Bruxelles for at deltage i møde i Konkurrenceevnerådet. Her skal hun blandt andet behandle et forslag, som baner vejen for at oprette nye AI-gigafabrikker i Europa.
Invitation: H.M. Dronningen og minister hylder enestående forskning med en af verdens største forskningspriser8.12.2025 13:19:07 CET | Presseinvitation
H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren uddeler en helt ny – og en af verdens største - forskningspriser til europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau.
Skal tiltrække flere læger: Medicinuddannelsen får stærkere tilknytning til yderområder i Region Østdanmark5.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og de øvrige partier bag Sundhedsreformen 2024 afsætter penge til, at der kan uddannes flere speciallæger, og at borgere kan få bedre adgang til behandling i yderområderne i Region Østdanmark. Det skal flere initiativer på medicinuddannelsen på Københavns Universitet understøtte.
Into Innovation Award: Vinder af innovationspris udvikler unik kvantechip til fremtidens sikre kommunikation og kvantecomputere4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny, verdensførende kvantechip med stort kommercielt potentiale - og hans evne til at omsætte forskning til forretning - indbringer professor Peter Lodahl den nystiftede pris Into Innovation Award.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum