Den økologiske eksport er steget
14.11.2024 08:44:36 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Eksporten af økologiske fødevarer steg i 2023 med fire pct. fra 3,4 mia. kr. i 2022 til 3,5 mia. kr. i 2023. Til gengæld faldt importen af økologiske varer med fire pct. i 2023. Et fald i importen er første gang i 20 år.

Eksporten af økologiske fødevarer fortsætter sin forsigtige vækst og landede på fire pct. i 2023. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Det er fortsat mejeriprodukter, der er Danmarks største eksport-kategori, men øvrige drikkevarer haler ligeså roligt ind på mælken, ost og youghurten.
I kategorien drikkevarer finder man nemlig plantedrikke - og det er netop denne type af varer, som er årsag til den flotte stigning på 39 pct. fra 2022 til 2023.
"Det viser, at danske økologiske producenter af plantedrikke har fået godt fat i de internationale markeder og har banet vejen for, at Danmark kan blive en vigtig spiller på markedet for økologiske og plantebaserede produkter," siger Dennis Hvam, international market director i Økologisk Landsforening.
"Helt generelt viser stigningen i den samlede eksport af økologi, at de udenlandske kunder har stor tillid til de danske produkter, og at vores virksomheder producerer varer af høj kvalitet."
Udover mejeri er eksporten af korn og kornvarer, levende dyr og kaffe, te og chokolade også steget.
Luksus skæres væk
Importen af økologiske fødevarer er til gengæld faldet med hele fire pct., og det er første gang i 20 år, at det er sket. Det er særligt på drikkevarer, foderstoffer og sukker, at faldet er sket. Danmarks Statistik oplyser, at det er vine fra Frankrig, Italien og Spanien, som Danmark har hentet mindre af. At importen af foderstoffer er faldet skyldes hovedsagligt, at den danske bestand af økologisk malkekvæg faldt fra 2022 til 2023.
"Det er tankevækkende, at importen er faldet. En del af forklaringen findes selvfølgelig i nedgangen i den økologiske mælkeproduktion. At vi henter færre vine fra Sydeuropa og skærer sukkervarer væk skal ses i lyset af inflationen, som helt naturligt får forbrugerne til at drosle ned på luksusvarerne," siger Dennis Hvam.
I følge Danmarks Statistik er Danmarks vigtigste eksportlande fortsat Tyskland, Nederlandene, Sverige og Kina.
Kontakter
Dennis HvamØkologisk Landsforening
Tlf:22100596Tlf:22100596dhv@okologi.dkVivienne KallmeyerPressemedarbejder
Tlf:+4525429302vk@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum