Minister for ligestilling ændrer regler om forældres adgang til svømmehallen
13.11.2024 16:44:41 CET | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Efter årsskiftet træder en ændring i kraft, der gør op med muligheden for at afskære det modsatte køn fra de tilhørende faciliteter ved kønsopdelt undervisning inden for idræt.
Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, at det er muligt at etablere hold og undervisning for det ene køn inden for idræt og fx svømning. Det gælder både i private foreninger og inden for den offentlige forvaltning. Bestemmelsen er en undtagelse til ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn og blev indført i 2004.
Bestemmelsen er i praksis blevet brugt til at tillade, at fx en svømmehal i et begrænset tidsrum kun var åbent for det ene køn, hvor det modsatte køn ikke måtte opholde sig i svømmehallen eller på svømmehallens tilhørende faciliteter.
Minister for ligestilling Magnus Heunicke vil nu ændre bekendtgørelsen, så den alene kan bruges til at lave kønsopdelte hold og undervisning mv., mens det som udgangspunkt ikke længere vil være muligt at afskære det modsatte køn fra de tilhørende faciliteter efter ligestillingslovens almindelige forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.
"Det er på ingen måder foreneligt med grundlæggende danske ligestillingsværdier og kulturen i det danske foreningsliv at afskære en far fra at overvære sin datters svømmetræning, eller at piger og kvinders kroppe skal gemmes væk på den måde. Kønsopdelte idrætshold skal ikke bruges som undskyldning for at ekskludere det modsatte køn fra faciliteterne. Derfor ændrer jeg nu bekendtgørelsen," siger minister for ligestilling Magnus Heunicke.
Ændringen af bekendtgørelsen sendes i høring den 14. november og træder i kraft efter årsskiftet. Det vil være en overgangsordning, så allerede iværksatte initiativer kan fortsætte, men skal ophøre inden 1. januar 2026.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriets pressevagt på tlf. +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS) eller mail presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Nu åbner Naturnationalpark Gribskov13.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag indvier miljøminister Maria Reumert Gjerding Danmarks anden naturnationalpark: Naturnationalpark Gribskov.
Miljøministeren er klar med lovforslag om sprøjteforbud9.9.2026 13:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Et lovforslag om at forbyde brug af pesticider på sårbare grundvandsdannende områder sendes nu i høring. Lovforslaget skal sætte rammerne for sprøjteforbuddet, mens forhandlingerne fortsætter.
Miljøministeren reagerer på Rigsrevisionens kritik: Ny pesticidstrategi skal styrke kontrollen7.9.2026 12:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af kontrollen med pesticider. Miljøministeren tager kritikken alvorligt og arbejder på en ny, ambitiøs pesticidstrategi, der skal styrke kontrollen med pesticider og følge konkret op på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik.
Miljøminister: Vi skal stramme reglerne for havbrug7.9.2026 12:50:03 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen kritiserer i en ny beretning Miljøministeriet for forvaltning af tilladelser og tilsyn af havbrug i danske farvande. Miljøminister Maria Reumert Gjerding tager kritikken meget alvorligt og arbejder på et udspil om tættere regulering.
Nu åbner puljer på samlet 130 mio. kr. til beskyttelse af drikkevand4.9.2026 11:08:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan interesserede ansøge om midler til projekter, der gavner drikkevandet, fx arealer til skov, omlægning til økologi og beskyttelse mod PFAS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum