Barnet i centrum - ny organisering af børneområdet på Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater samler hele børneområdet under et samlet direktørområde. Balletskolens ledelse skal fremadrettet referere til udviklings- og børnedirektør, Dorthe Paulli, og får fra efteråret 2025 tilknyttet et balletskoleråd.

På baggrund af advokatundersøgelsen af undervisningsmiljøet på Balletskolen, er teatret ved at gennemføre en række forandringer, der skal sikre undervisningsmiljøet og trivslen på skolen.
I forlængelse af dette har Det Kongelige Teaters bestyrelse besluttet at samle og opgradere børnefagligheden i ét direktørområde. Det betyder, at Balletskolens forankring på Det Kongelige Teater ændres, så den fremadrettet placeres som en del af teatrets udviklingsafdeling, der fremadrettet vil hedde Udviklings- og børneafdelingen.
"Vi ønsker at skabe et større fokus på uddannelse og trivsel på Balletskolen ved at integrere skolen i et nyt ledelsesområde med ansvar for børn og unge på tværs af teatret. Vores ambition om fortsat at skabe dansere i verdensklasse er uforandret, men de ambitioner skal gå hånd i hånd med trivslen. Derfor ønsker vi at sætte barnet i centrum og samtidig sikre, at alle, der går på skolen, får stærke kompetencer med derfra," udtaler bestyrelsesformand Lars Barfoed.
"Med den nye organisering samler vi hele teatrets børnestrategi. Vores mål som teater er fortsat at introducere flere børn med forskellige baggrund til de klassiske kunstarter. Det får vi nu mulighed for at sikre endnu bedre ved at skabe en tværgående tilgang til børn og unge på teatret. Jeg glæder mig utrolig meget til samarbejdet med Balletskolens ledelse, de ansatte og forældre og elever," udtaler udviklings- og børnedirektør, Dorthe Paulli.
Bestyrelsen har samtidig besluttet at nedsætte et permanent balletskoleråd, der skal fungere som rådgivende organ for teatrets ledelse og bestyrelsen. Rådet skal derudover yde løbende faglig rådgivning af Balletskolens ledelse og understøtte skolens udvikling, samt styrke samarbejdet mellem skole, elever og forældre og sikre at en børnefaglig ekspertise kommer i spil.
"Vi har i processen med forandringerne på skolen haft stor gavn af de børnefaglige kompetencer fra det advisory board, som vi har haft tilknyttet. Derfor ønsker vi, at både børnefaglighed og balletfaglighed permanent skal følge skolen og rådgive os for at sikre en fortsat positiv udvikling for Balletskolen," udtaler Lars Barfoed.
Der vil fremadrettet være et tæt samarbejde mellem balletchefen og balletskolens kunstneriske leder for at sikre, at elevernes uddannelse stemmer med de forventninger, der er til kompetencerne hos kommende dansere i Den Kongelige Ballet.
Balletchefen vil også blive en del af balletskolerådet, som derudover vil have medlemmer fra både Balletskolens ledelse og personale, læseskolens ledelse, elever og forældre fra balletskolen, en repræsentant fra Balletforeningen samt fagpersoner med erfaring fra talentudvikling og børnefaglighed.
Balletskolerådet forventes nedsat i efteråret 2025, når det midlertidige advisory boards arbejde, er tilendebragt.
Kontakter
Michael JannerupPR- og pressechef
Tlf:+45 25 51 77 39mija@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum