12 organisationer slår ring om miljøet: Indkalder til akut-demonstration
En bred koalition indkalder til demonstration for råbe op overfor “regeringens svigt af havmiljøet i trepartsforhandlingerne”.
Vores fjorde og indre farvande lider af det værste iltsvind i 22 år. Alligevel presser regeringen nu på for at lukke den grønne trepartsaftale for landbruget, der vil tillade mere kvælstofforurening til vandmiljøet, end der allerede er aftalt. Det mener en lang række grønne organisationer er uacceptabelt.
Derfor indkalder 12 organisationer nu på lørdag til en akut-demonstration i København, hvor man vil slå ring om miljøet i protest mod dét, organisationerne betegner som “regeringens svigt af havmiljøet i trepartsforhandlingerne”. Bag demonstrationen står blandt andre Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Gammel Rye Miljøudvalg.
Til demonstrationen vil bekymrede borgere fra ramte fjorde, kyster og naturområder fra hele landet møde op for at råbe politikerne op på et kritisk tidspunkt i forhandlingerne.
Om demonstrationen: Demonstrationen er kl. 12-13.30 på lørdag d. 16/11. Den starter på Christiansborg Slotsplads med taler og sang. Repræsentanter fra forskellige fjorde rundt om i landet vil også overrække “hilsner” fra de pressede fjordområder til politikere som en påmindelse om, at det er en bunden opgave at få vandmiljøet i balance igen. Som afslutning på demonstrationen vil forsamlingen gå hen til Trepartsministeriet og “slå ring om miljøet”.
Læs mere om demonstrationen på Facebook-begivenheden her.
Citater fra arrangører
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace (mobil: 29 29 48 75):
“I stedet for at redde vores hav, giver regeringen aktiv dødshjælp til vores fjorde. At det midt i et kvælende iltsvind overhovedet er til forhandling at sænke indsatsen for vores havmiljø, er en dårlig joke. Derfor er der akut brug for at slå ring om miljøet og vise, at regeringen ikke må slippe afsted med en aftale, der er et tilbageskridt for vores natur og havmiljø.”
Torben Kaas, formand, Danmarks Sportsfiskerforbund (mobil: 26 29 50 24):
“Regeringen ser ud til at have lagt en særdeles uambitiøs kurs i de igangværende trepartsforhandlinger, hvor man både slækker på kvælstofmål og kvælstofindsatser. Det er uacceptabelt og et svigt af vores fælles havmiljø. Det vil hverken vi eller alle de danskere, der holder af vores kyster og fjorde finde os i - derfor slår vi ring om miljøet på lørdag.”
Claus Lind Christensen, formand, Danmarks Jægerforbund. (mobil: 27 80 28 55):
”Regeringen forsøger tilsyneladende endnu engang kortsigtet at sætte erhvervsinteresser over vores havmiljø. Det voldsomme iltsvind truer livet for planter, bunddyr, fisk og trækfugle, så alle gode kræfter må samles for at få regeringen til at forstå: Så gik den ikke længere. Det er nu kurven skal vendes.”
Den Grønne Ungdomsbevægelse, Ida Lund (mobil: 60 66 72 14):
“Regeringen kommer ikke til at handle af sig selv. Derfor er der brug for, at vi går på gaden og viser, at vi ikke accepterer en aftale, der stiller vores natur, klima og hav dårligere. Det gør vi på lørdag, når vi samler folk på tværs af landet til at sætte foden ned over for regeringens svigt.”
Gammel Rye Miljøarbejdsgruppe, Asmund Birkals (mobil: 71 75 60 07):
“Vi demonstrerer for at vise støtte til de beslutningstagere, der holder fast i scenarie 1 i Den Grønne Trepart - det kommer til at præge Danmarks natur i mange årtier fremover - både til vands og til lands.”
Medarrangører tæller: Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace i Danmark, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Danmarks Jægerforbund, Andelsgaarde, Gammel Rye Miljøarbejdsgruppe, NOAH Landsforeningen mod Svinefabrikker, Klimabevægelsen i Danmark, Frederikssund Klimaforening, Bedsteforældrenes Klimaaktion og Foreningen for et godt hav- og strandmiljø i As Vig og omegn.
Baggrund: Regeringen vil udvande indsatsen for havmiljøet
1. Indsatsbehovet: Finansministeriet har opstillet tre scenarier for reduktion af kvælstof. Men to af scenarierne, der reducerer kvælstofindsatsen markant, er blevet stærkt kritiseret af eksperter. Alligevel afviser regeringen i forhandlingerne at gennemføre den model, som Finansministeriet selv skriver, at der er baseret på den bedst tilgængelige viden.
2. Aftalen er et tilbageskridt for havmiljøet: Et lækket notat fra forhandlingerne viser, at regeringen selv regner med, at trepartsaftalen stiller havmiljøet dårligere end landbrugsaftalen fra 2021. Regeringen vil fjerne allerede aftalt regulering.
3. Udskyder reduktion af kvælstof og bryder med EU-lov: I Landbrugsaftalen fra 2021 blev det besluttet, at forligskredsen skulle tage beslutning om at finde de resterende reduktioner ved et genbesøg af aftalen i år. Trepartsaftalen finder ikke resten af indsatsbehovet, men udskyder det endnu engang. Samtidig vil trepartsaftalen også betyde, at vi ikke opfylder EU’s vandrammedirektiv, der forpligter til at skabe god balance i vandmiljøet i 2027.
Kontakter
Andreas Findling-Rottem, presse- og kommunikationsansvarligDanmarks Sportsfiskerforbund
Tlf:26 29 50 24afr@sportsfiskeren.dkPoul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.
Danmarks Sportfiskerforbund
Vi arbejder for at skabe det bedst mulige grundlag for alle, der vil dyrke lyst- og sportsfiskeri i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Klimarådets oplæg til nyt klimamål er en “kanon nyhed”29.11.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag kl. 12 udgiver Klimarådet sin anbefaling til, hvordan Danmarks klimamål skal se ud for 2035. Rapporten kommer forud for, at Folketinget næste år skal vedtage klimamålet for 2035. Her følger Greenpeaces kommentarer, klausuleret til udgivelsen af rapporten.
Greenpeace: COP29-aftalen er en stor skuffelse24.11.2024 07:33:47 CET | Pressemeddelelse
Her følger de internationale kommentarer fra Greenpeace til klimaaftalen, som blev indgået ved COP29 natten til søndag.
Klimaødelæggelse leveret direkte foran TotalEnergies i Esbjerg19.11.2024 11:34:59 CET | Pressemeddelelse
Klimaaktivister fra Greenpeace leverede her til formiddag ødelagte ejendele fra klimakatastrofer rundt om i verden lige ude foran døren til TotalEnergies’ danske hovedkvarter i Esbjerg. Vraggodset skal fortælle historien om de tusindvis af ødelagte liv og tilværelser, som oliegiganten har ansvaret for, og få TotalEnergies til at betale for sine skader.
Greenpeace om landbrugsaftale: Regeringen giver aktiv dødshjælp til vores hav18.11.2024 10:10:24 CET | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer om lidt den grønne trepartsaftale. Her følger kommentarer fra Greenpeace.
Akut-demonstration samlede folk fra hele landet16.11.2024 15:40:11 CET | Pressemeddelelse
Sportsfiskere, jægere, landbrugere og naturelskere var i dag samlet fra hele landet til demonstration, for at råbe op over for “regeringens svigt af havmiljøet i trepartsforhandlingerne”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum