Lumbye Biler blev til Ejner Hessel A/S for seks måneder siden: ” Vi har fået flere muskler”
5.12.2024 09:52:36 CET | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse

Familievirksomheden Ejner Hessel A/S opkøbte i maj måned Lumbye Bilers to afdelinger i både Nakskov og Nykøbing Falster med overtagelse pr. 1. juli 2024. Begge afdelinger er autoriseret forhandler af Renault og Dacia, og forhandler desuden Hessel Selected, som er lettere brugte biler fra en bred vifte af bilmærker.
Opkøbet har medvirket til, at Ejner Hessels to nye afdelinger sælger rekordmange biler, takket være det brede udvalg af biler, der appellerer til et stort antal kunder. Det udvidede sortiment har givet kunderne flere valgmuligheder, hvilket har været en stor succes.

Mere tid til kerneopgaverne
Ronni Skafte Jensen er værkfører hos Ejner Hessels nye afdeling i Nakskov og har været ansat her i et årti.
- Kunderne har været vant til, at Lumbye Biler har holdt til på matriklen i over 100 år, så da Ejner Hessel overtog forretningen, stak de lige hovederne ind i forretningen og tjekkede, at alle os, de kendte, var her endnu. Så snart folk kunne konstatere det, så er alt jo, som det plejer. Vi er kommet ind i en velrespekteret bilforretning, og vi har fået flere muskler at spille med, fortæller Ronni Skafte Jensen og fortsætter:
- Vi får lov til at passe os selv hernede, og det er også hele kongstanken hos Hessel: at man har tillid til medarbejderne i de enkelte afdelinger. Vi har i øvrigt altid været gode til at klare os selv, men nu er forskellen nok mest den, at vi altid kan ringe til nogle kollegaer andre steder i landet og få hjælp. Samtidig får jeg som værkfører frigjort mere tid til mit eget arbejde, da jeg ikke skal sidde med garantidelen i forhold til importøren. Det har Hessel en hel afdeling, der tager sig. Så vi er blevet større, men samtidig er alt, som det plejer, lyder det fra Ronni Skafte Jensen.

45 års erfaring
Per Voigt Hansen har været hos Lumbye Biler i 45 år, og hvis man frygtede, at den 63-årige bilsælger, der begyndte i 1979, ikke var så vild med forandringer, så tager man helt fejl.
- Det har været fantastisk at blive en del af Ejner Hessel A/S. Jeg har fået travlt på mine gamle dage, men det gør ikke spor. Vi sælger mange flere biler, end vi nogensinde har gjort. Det skyldes jo det store udvalg, vi pludselig har fået, men også det faktum, at kunderne, der helst vil handle hos os, nu kommer med konkrete ønsker og spørger, om vi kan få den og den hjem. Det kan vi pludselig, og det er et greb, vi ikke har haft før, fortæller den erfarne bilsælger.
- Det er kun blevet endnu sjovere at være bilsælger. Vi har både de mærker, vi altid har været kendt for at have haft, men også muligheden for at hjælpe med flere andre mærker eller specifikke ønsker. Den sidste uge har jeg solgt fire Volvo-biler, det har jeg ikke gjort, siden jeg begyndte hos Lumbye Biler i 1979, hvor vi netop var en Volvo-forhandler. Vi har en alsidighed, og vi skal pludselig ikke sige nej, men mere sige, hvornår vil du have den? Det er supersjovt, afslutter Per Voigt Hansen med en næsten ungdommelig begejstring.

Søren Karlsen er værkstedschef hos Ejner Hessel i Nykøbing Falster og har været otte år hos Lumbye Biler, inden denne blev opkøbt. Med 20 år i bilbranchen er Søren Karlsen også en erfaren herre.
- Det, som har overrasket mig mest, efter vi blev en del af Ejner Hessel A/S, det er den tillid, vi er blevet vist fra ledelsen. Vi får lov til at køre det selv, og vi får lov til at løbe med ansvaret. Det har vi altid gjort her, og det er en del af kulturen, men det er så måske også derfor, vi passer så godt ind hos Hessel, da kulturen der også er den samme. Kunderne er glade, og de er glade for, at det er de samme mennesker, der er her som før. Vi ansatte oplever at blive en del af et stærkt fællesskab med et stort fokus på kompetencer og faglighed. Det har været tilfredsstillende, afslutter Søren Karlsen.
Nøgleord
Kontakter
Morten RothDirektør, marketing og digital
PRESSEKONTAKT
Billeder




Links
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia, Ford og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i Jylland. I 2008 kom det sjællandske marked med, og Ejner Hessel har i dag i alt 32 afdelinger - heraf 18 i Jylland og 14 på Sjælland. Ejner Hessel-koncernen er også ejer af Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark, i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.800 medarbejdere og omsatte i 2023 for 9 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Ejner Hessel accelererer trailersalget – stærk vækst og ambitiøs start på 202614.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejner Hessel A/S har i en årrække arbejdet med salg af trailere til transportbranchen, men indsatsen har fået et markant løft siden 2023, hvor Henrik Korsdal Pedersen kom til og satte yderligere fokus på området. Siden da har trailersalget udviklet sig til et forretningsområde i klar vækst – og i dag er det ikke længere en velbevaret hemmelighed i branchen. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Fra 77 solgte trailere i 2023 til 86 i 2024 og hele 117 i 2025 har Ejner Hessel opbygget en stærk position i markedet. Og 2026 er allerede kommet flyvende fra start med omkring 150 trailere i ordre efter årets første tre måneder. Henrik Korsdal Pedersen bragte erfaring med sig som selvstændig forhandler, herunder samarbejdet med Pachton, som i dag er en del af Ejner Hessels portefølje. Sammen med en målrettet indsats har det været med til at styrke både fokus og retning i trailersalget. – Vi ser et stort potentiale i trailersalget, og de resultater vi skaber nu, er et resultat af et bevidst foku
To markante jubilæer i Randers: 90 års erfaring og et fælles arbejdsliv hos Ejner Hessel12.5.2026 11:01:45 CEST | Pressemeddelelse
Hos Ejner Hessel i Randers er der i foråret 2026 dobbelt anledning til fejring. To erfarne profiler med tilsammen 90 år i bil- og lastbilbranchen markerer nemlig hver deres imponerende jubilæum. 61-årige karrosseritekniker Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel, mens 66-årige lastbilværkfører Torben Frederik Pedersen den 10. maj kunne markere hele 50 år med Mercedes-Benz lastbiler. De to jubilarer har mere til fælles end blot et langt arbejdsliv. Begge begyndte deres karriere i Viborg hos den daværende Mercedes-forhandler Villy Sølvsten, begge blev siden en del af Bohnstedt-Petersen og senere Merkurbiler, inden de i begyndelsen af 1990’erne blev en del af Ejner Hessel. I dag arbejder de side om side i Randers-afdelingen og deler samtidig et nært forhold til Peder Hessel, eller PH som de kalder ham. – PH er noget særligt, ikke på grund af sin titel, men fordi han er jordnær og oprigtigt interesseret i sine medarbejdere. Han er en leder, der både vi
Ejner Hessel styrker sin position på Sjælland med ny stor forretning i Køge11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lokation i Køge samler Renault, XPENG og Hessel Selected under ét tag og bliver et vigtigt knudepunkt for Ejner Hessel på Sjælland. Ejner Hessel, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, styrker nu sin position på Sjælland med en ny forretning i Køge. Fra 1. juni overtager virksomheden forretningen på Tangmosevej 99, 4600 Køge, fra Selected Car Group. Fremover bliver adressen et samlet omdrejningspunkt for salg og service af XPENG, salg og service af Renault person- og varebiler samt en stor Hessel Selected-forretning med adgang til mere end 500 brugte biler. Etableringen er et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Siden overgangen til det nye Renault-forhandlernetværk, som blev rullet ud i 2024, har det været en klar ambition at etablere en forretning i Køge. Med den nye lokation lykkes det nu at udvide Renault-netværket med en moderne og attraktiv butik i et område med stor regional betydning og et stærkt kundegrundlag. – Vi har i længere tid haft en klar ambition om at et
Ny eEconic 400 udviklet til danske affaldsopgaver får verdenspremiere på IFAT8.5.2026 09:19:48 CEST | Pressemeddelelse
På IFAT 2026 i München tiltrækker den nye eEconic 400 i disse dage stor opmærksomhed blandt messens besøgende. Den specialudviklede elektriske lastbil er skabt gennem et tæt samarbejde mellem ARC, Ejner Hessel – Trucks og Mercedes-Benz Special Trucks. Løsningen er udviklet med udgangspunkt i konkrete danske kundebehov til krævende affalds- og genbrugsopgaver og er et stærkt eksempel på, hvordan tæt samarbejde mellem kunde, forhandler og producent kan være med til at drive udviklingen af næste generation af elektriske speciallastbiler. Den nye eEconic 400 er baseret på Mercedes-Benz’ elektriske Econic-platform, men er videreudviklet med en ekstra batteripakke, der øger kapaciteten til 400 kWh og leverer op til 448 kW effekt. Løsningen er udviklet for at sikre ekstra rækkevidde og tilstrækkelig energi til drift af både kran og kroghejs ved krævende opgaver som tømning af nedgravede glascontainere og håndtering af haveaffald. Baggrunden for udviklingen er ARC’s daglige arbejde med affalds
Stærkt resultat for Ejner Hessel i en udfordret branche5.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejner Hessel Holding A/S leverer i 2025 et stærkt og meget tilfredsstillende resultat i en bilbranche, der står midt i en enorm omstilling, som bærer præg af faldende indtjening i branchen, øget konkurrence og en accelererende omstilling mod elbiler. Omsætningen steg til 10,6 milliarder kroner (2024: 9,9 mia. kr.), mens resultatet før skat udgør 336 millioner kroner (2024: 335 mio. kr.). Årets resultat hos Ejner Hessel Holding A/S lander på 261 millioner kroner. Dermed fastholder familievirksomheden niveauet fra året før. - Vi leverer et meget tilfredsstillende resultat i en branche, hvor indtjeningen generelt er under pres, og hvor der sker store strukturelle ændringer på grund af elektrificering og øget konkurrence. Det vidner om en stærk forretning med dygtige medarbejdere og om en organisation, der formår at tilpasse sig, når udfordringerne dukker op, fortæller administrerende direktør i Ejner Hessel Holding A/S, Benjamin Mahr. Stabilt eftermarked og vækst i bilsalget styrker forre
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum