Mere grøn energi langs vejene
Transportminister Thomas Danielsen (V) har netop besluttet, at man fremover kan bygge grønne energiprojekter tættere på statsvejene
Det skal være lettere at bruge de store arealer langs vejene til grøn energi. Derfor har transportminister Thomas Danielsen nu åbnet for, at de såkaldte vejbyggelinjer ikke skal stå i vejen for eksempelvis solceller, hvis der ikke er planer om vejudvidelser.
- Vejbyggelinjerne sikrer, at der netop er plads til eventuelle fremtidige udvidelser af vejene. Derfor bør de som udgangspunkt kun forhindre anlæg i vejbyggelinjer, hvor der er planer om at udbygge vejene, lyder det fra transportminister Thomas Danielsen.
Der er i alt omkring 4.000 kilometer statsveje, hvor der på en stor del af dem i dag er reserveret vejbyggelinjer på mellem 10 og 60 meter alt efter vejtype og historik. Her må der i dag ikke bygges anlæg, som vil karambolere med en eventuel fremtidig vejudvidelse. Det laves der om på nu.
Transportminister Thomas Danielsen har besluttet, at ordningen træder i kraft per dags dato.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
25 timers parkeringsbegrænsning på statslige rastepladser ophæves7.7.2025 13:01:58 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2018 har der været tidsbegrænset parkering for lastbiler på danske motorvejsrastepladser. Fra 1. januar 2026 ophæves tidsbegrænsningen, da reglen medfører ulige konkurrenceforhold for danske vognmænd og er administrativt tung at håndhæve.
Ny måling viser post til tiden7.7.2025 09:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Kvalitetsmåling af brevmarkedet fra maj viser, at de landsdækkende postvirksomheder får posten frem. Især Dao klarer sig godt i målingen.
Anlægslove om Midtjyske Motorvej sendt i høring7.7.2025 08:04:34 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsloven for Midtjysk motorvej (Give - Billund Vest og Klode Mølle - Løvel) er netop sendt i offentlig høring.
EU støtter udrulning af nyt signalsystem på Fyn med 176 millioner kroner4.7.2025 11:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har besluttet at støtte det nye signalsystem mellem Middelfart og Korsør med penge fra EU’s infrastrukturfond. Udover signalprogrammet kommer der også støtte til blandt andet Vejdirektoratet. Danmark modtager støtte for i alt 191 millioner kroner.
83 millioner til ladeinfrastruktur til Østbanen1.7.2025 12:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Som led i indførelsen af batteritog i Region Sjælland skal der etableres ladeinfrastruktur til de nye tog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum