Stomi-brugere får bedre hjælp i et nyt samarbejde mellem regioner og kommuner
14.11.2024 06:50:56 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Stomi-brugerens vej fra en livsændrende stomioperation til en hverdag med god livskvalitet bliver langt hurtigere, når sygehuset og kommunen samarbejder. En ny indkøbs- og samarbejdsaftale sikrer nu, at stomibrugere kan få den samme stomipose ved hjemkomsten til kommunen, som de har fået tilpasset på sygehuset.

”Det betyder alt, at jeg har en stomipose, der er tilpasset mig, og hverken lækker eller generer”, fortæller Anna Sofie Marie Hansen fra Assens.
Efter en operation i juni 2024, skulle hun lære at finde sig til rette med en urinvejs-stomi. Og i begyndelsen, mens hun stadig var indlagt, var det ikke let.
”Når man oplever, at stomien lækker, hvis man bøjer sig ned for at tage hjemmesko på, kan det jo godt tage modet fra en”, foklarer hun.
Men efter et par besøg på stomiambulatoriet på Odense Universitetshospital, fandt hun i samarbejde med en læge og en stomisygeplejerske frem til den stomipose, der passer til netop hende. Og derfra gik det stærkt.
”I begyndelsen kom hjemmeplejen og hjalp, men der gik ikke længe, inden jeg selv kunne skifte den. Og nu fungerer det bare upåklageligt både dag og nat – og kommunens sygeplejerske har sørget for, at jeg fra begyndelsen har haft et lager af de rigtige produkter,” forklarer hun.
At overgangen har været så smidig for Anna Sofie Marie Hansen skyldes blandt andet et nyt samarbejde på stomiområdet mellem Region Syddanmark, Region Midtjylland og en række kommuner – herunder Assens Kommune, hvor hun bor. Samarbejdet inkluderer blandt andet en fælles indkøbsaftale.
”Indkøbsaftalen har stor betydning for stomipatienterne, fordi de nu får adgang til de samme produkter på tværs af regioner og kommuner. Den type stomipose de har fået tilpasset på hospitalet, er de altså sikre på at kunne fortsætte med at få udleveret via kommunen, når de kommer hjem,” forklarer stomi- og kontinenssygeplejerske i Assens Kommune, Stine Wedel.
Sygeplejersker får mere viden
I samarbejdsaftalen mellem regioner og kommuner indgår blandt andet en kompetenceudvikling af kommunens pleje- og sundhedspersonale. Alt personale har nu adgang til en læringsportal på deres iPads, som er udarbejdet af Region Midtjylland. Og alle sygeplejesker på tværs af Assens Kommune har deltaget i et kursus i stomi med en stomisygeplejerske.
”På den måde opkvalificeres sygeplejerskerne i kommunen – og dermed kan de også kompetenceudvikle deres kolleger - blandt andet ude i hjemmeplejens enheder. Noget som i Assens Kommune allerede er en del af hverdagen i Morgendagens Hjemmepleje, hvor tværfaglige teams arbejder tæt sammen blandt andet med kompetenceudvikling for øje,” forklarer Stine Wedel.
”Som kommune har vi kontinuerligt fokus på at løfte opgaven med en stigende kompleksitet i det nære sundhedsvæsen, og vi arbejder hele tiden for, at borgeren skal opleve en sammenhæng mellem sygehus og kommune – hvor borgeren er i centrum. Indkøbs- og samarbejdsaftalen på stomiområdet er et godt eksempel på det,” siger formand for Social og Ældreudvalget i Assens Kommune Poul-Erik Svendsen.
For Anna Sofie Marie Hansen betyder det alt, at hendes stomi passer og fungerer.
”Det ville begrænse mig utroligt meget, hvis jeg skulle bekymre mig om lækager,” er hun ikke i tvivl om.
Hendes hverdag er nu ikke meget anderledes end før operationen. Hun kan lave mad, køre ud at handle og sidde ved symaskinen uden at tænke på stomien. Og sidstnævnte har hun fundet fornyet glæde ved, for:
”Den største udfordring lige nu er at finde tøj med elastik i taljen, så der er plads til stomien. Men så syer jeg det selv”, slutter hun.
Fakta om samarbejdet:
Mange stomiopererede lever med unødige gener, der kan afhjælpes med kyndig rådgivning og korrekt produktmatch og anvendelse. Den fælles samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og 22 syddanske kommuner har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. 14 af kommunerne har tilsluttet sig den fælles indkøbsaftale for produkter, aftale, websystem og lager-logistik-løsning,
Kontakter
Poul-Erik SvendsenFormand for Social og ÆldreudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 20 12 00Stine WedelKontinens- og stomisygeplejerske, Myndighed Hjælpemidler
Tlf:64 74 68 27stwja@assens.dkAnnette BjørnIndkøbschef i Strategisk Indkøb Region Syddanmark
Tlf:29 20 16 24ab@rsyd.dkCecilie Schwartz Førbynæstformand i styregruppen for Tværsektorielle Indkøb og Udbuds- & Kontraktchef i Odense Kommune
Tlf:51 15 89 64Billeder
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune9.3.2026 17:00:59 CET | Pressemeddelelse
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune om Plejehjemmet Sydmarksgården samt aftalen om servicedrift på Plejehjemmet Holmely. Assens Kommune afventer nu en politisk beslutningsproces, der skal afklare den videre drift.
Bågø er blandt finalisterne til kåring af Årets Ø 202626.2.2026 16:09:49 CET | Pressemeddelelse
Bågø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. En melding, som skaber stor stolthed på Bågø og i Assens Kommune.
Plejehjem får 2,6 mio. kr. til socialt udsatte ældre3.2.2026 06:23:44 CET | Pressemeddelelse
På Bofællesskabet Odensevej i Assens Kommune har det høj prioritet at skabe et værdigt liv for ældre med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der blandt andet er relateret til misbrug. Med midler fra Social- og Boligstyrelsen sætter plejehjemmet nu nye tiltag i gang for at øge livskvaliteten – herunder ansættelse af en socialpædagog og en sygeplejerske.
Nyt forsøg med natbusser starter i februar3.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 6. februar 2026 begynder en 2-årig forsøgsperiode med aften- og natbusser på rute 131 i weekenderne i Assens Kommune. Busserne kommer til at køre gennem flere større byer i kommunen på ruten mellem Odense, Vissenbjerg og Haarby.
Ny fotoudstilling skal få dig til at passe på vandnaturen13.1.2026 08:02:17 CET | Pressemeddelelse
Assens Kommune får 1,5 millioner kroner til at udbrede viden og kendskab til den helt særlige natur i Marin Naturpark Lillebælt med nyt og spændende projekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

