Her er vinderne af CSR People Prize 2024
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

CSR People Prize uddeles af videnshuset Cabi og tilfalder virksomheder, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner bliver en del af arbejdsmarkedet
I dag blev årets vindere af CSR People Prize 2024 fundet ved et stort arrangement i GAME Streetmekka i København. Der blev i alt uddelt fire priser:
- Virksomheder med færre end 250 medarbejdere: GladTeknik, Hvidovre
- Virksomheder med mere end 250 medarbejdere: Profilservice, Brøndby
- Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge: Kids-world, Esbjerg.
Som noget særligt i år valgte juryen også at uddele en ildsjælepris, som gik til Thomas Gjørtler fra Gjørtler Ejendomme
De fire prismodtagere stak på hver deres måde ud fra et meget stærkt og bredt finalefelt.
GladTeknik
GladTeknik har hele 80 % af de ansatte en eller flere diagnoser – inklusiv stifteren selv. Virksomheden har imponeret juryen i måden, de skabt de bedste rammer til, at neurodivergente medarbejdere kan bruge deres superkræfter fuldt ud.
Nogle sidder alene uden kundekontakt, mens andre næsten sidder i mørke, fordi de er følsomme over for lys. Og så er der nogle, der sidder i lydtætte rum, hvor de ikke bliver forstyrret.
Hos GladTeknik er social bæredygtighed så centralt forankret i virksomhedens DNA, at man stadig kunne fortsætte sin stærke indsats, selv hvis man tog ledelsen ud af ligningen.
ProfilService
ProfilService modtager prisen, fordi de med succes har arbejdet systematisk med at ansætte nye medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Juryen fremhæver især ProfilServices særligte onboardingforløb og lønnet sprogundervisning, der bliver udbudt døgnet rundt.
Tiltagene har krævet tid og koordinering, men de giver nu ProfilService en kæmpe fordel, når virksomheden skal rekruttere og fastholde medarbejdere. ProfilService imponerer desuden ved at have opstillet ambitiøse sociale KPI’er, der har forrang for de økonomiske – og de formår at indfri dem.
Kids-world
Hos Kids-world bliver de unge en del af et arbejdsfællesskab, og ledelsen har en god forståelse for, hvad det kræver at lede sårbare unge. Hele 88 % af alle virksomhedens nyansatte er unge under 25 år, og så har de gået et ekstra skridt og lavet fritidsjob til unge helt ned til 13 år.
Kids-worlds indsats er med til at mindske antallet af unge, der senere i livet vil ende i udsatte positioner, som fx arbejdsløshed.
Thomas Gjørtler
Juryen er dybt imponeret over, hvordan Thomas Gjørtler har arbejdet struktureret og taget en pædagogisk assistentuddannelse for at forstå og imødekomme de mennesker, han ansætter.
Med Gjørtler Ejendomme har han givet sine medarbejdere et arbejdsfællesskab og succesoplevelser, der kan skubbe deres udfordringer lidt i baggrunden.
Thomas Gjørtlers arbejde er beviset på, at der ligger vigtige ressourcer og kompetencer i alle mennesker – uanset hvilke udfordringer man måtte have.
For yderligere information, kontakt:
Ea Nielsen, souschef i Cabi, tlf. 4128 4126 | eni@cabiweb.dk
Fakta om CSR People Prize
CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet.
Juryen bag CSR People Prize 2024 består af:
- Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune
- Ellen Marie Friis Johansen, CSR Chef, Dansk Erhverv
- Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest
- Louise Sjøntoft, HR Direktør, NCC Danmark
- Marianne Bøttger, CEO, GoCollective
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
- Mette Rønnau, formand for jury og direktør i Cabi.
Kontakter
Ea NielsenSouschef
Tlf:41 28 41 26eni@cabiweb.dkOm Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
394 unge i Viborg fik en chance – og greb den4.11.2025 10:33:34 CET | Pressemeddelelse
Når kommune, skoler og erhvervsliv arbejder sammen, kan det lykkes at få flere unge i fritidsjob. Det viser projektet Sammen om Fritidsjob, hvor 394 unge i Viborg Kommune har fået et job, og 291 af dem har fastholdt det i mindst et halvt år.
Fredericia-virksomhed har socialt ansvar som strategi – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:52:37 CET | Pressemeddelelse
Byens Rens er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en central del af forretningsmodellen. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
Toreby-virksomhed får sårbare unge i job – nu er de nomineret til national CSR-pris3.11.2025 10:44:19 CET | Pressemeddelelse
Primatag i Toreby på Lolland er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang, der gør social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum