Dragt til hjemløse, vandtætte fodboldstøvler og kølepude til kørestolsbrugere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival
K.B. Hallen var fyldt med dygtige unge elever fra landets ungdomsuddannelser, da idérigdom, læring og handlekraft blev fejret til den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Undervejs blev der powerpitchet idéer i tre forskellige programmer. Vinderne kom fra Vejen Business College, Roskilde Katedralskole og Jesper Buchs Iværksætterakademi.
Flere hundrede elever, lærere og erhvervsfolk var samlet til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som Fonden for Entreprenørskab afholdt i K.B. Hallen for ungdomsuddannelser.
Eleverne fra HHX, HTX og EUD mødte op med et væld af gode idéer, som de pitchede foran erhvervsfolk som et led i entreprenørskabsprogrammerne henholdsvis Business Mind Programme, Tech Innovation Programme og Kickstart Programme. I hvert program blev der fundet en top tre, som vandt 10.000, 6.000 og 4.000 kroner.
Top tre i Kickstart Programme (EUD) blev:
Vinder: Multi Suit fra Vejen Business College
Idé: En dragt til hjemløse og flygtninge under de kolde vintermåneder. Dragten skal hjælpe til at mindske dødsfald og give tryghed.
Vinderne: Julie Hvistendal, Ella Victoria Thorøe og Silke Kargo-Petersen siger:
"Vi er i chok. Vi havde virkelig ikke regnet med det. Vi er egentlig startet som en sjov ide, som nu er blevet til virkelighed. Vi har været i gang med ideen undervejs i vores uddannelse og første gang vi deltog kom vi ikke igennem. Men det her forløb har givet os noget tror på os selv og mulighed for at bygge videre på ideen. Vi har virkelig kunne bruge sparring med dommere til at forbedre vores produkt. Nu skal vi i gang med at lave samarbejder og få vores dragt ud til hjemløse og flygtninge."
2. plads: Zizzling fra CELF Nykøbing Falster
Idé: Chips af rodfrugterester til at minimere madspild og for at give flere smagsvarianter
3. plads: Greenswap fra U/NORD Frederikssund
Idé: Minimere tøjproduktion og bortskaffelse af tøj via en app, hvor man kan købe, sælge og bytte tøj.
Sponsor: Think Human Foundation
Top tre i Business Mind Programme (HHX) blev:
Vinder: Drifa fra Jesper Buchs Iværksætterakademi
Idé: Vandtætte og svedtransporterende fodboldstøvler
Vinderne Alexander Hjulmann, Tobias Hobbs, Victor Rasmussen siger:
"Vi har lavet vandtætte fodboldstøvler, fordi lige siden vi var mindre, har vi haft problemer med våde, nedkølede tæer, da vi spillede fodbold. Så nu har vi fundet en idé til et produkt i skoen, der sørger for at gøre dem vandtætte, men også kan transportere sved, når det er varmt."
"Det er superfedt at vinde. Dagen har også været god, hvor det har været fedt at øve sine pitches forans gode dommere og så mange mennesker. Nu vil vi bruge pengene til at arbejde videre på prototypen."
2. plads: Ecofishing fra Lyngby Handelsgymnasium
Idé: Bæredygtige fiskenet som nedbryder sig selv i havvand på 48 timer, hvis fiskerne taber nettet. Efter brug kan de med varmebehandling blive som nye igen.
3. Safesip fra Jesper Buchs Iværksætterakademi
Idé: Vil gøre nattelivet sikere med et armbånd, der viser, om en drink er drugged
Top tre i Tech Innovation Programme (HTX) blev:
Vinder: Therma Comfort fra Roskilde Katedralskole
Idé: Særlig temperaturregulerende og ergonomisk kølepude til kørestolsbrugere
Vinderne Lily Johanne Gantzel Tang, Isabella Christensen, Karoline Lehnsdal, Kristine Nielsen siger:
"Vi er meget glade, det er overvældende. Det var lidt grænseoverskridende i starten at skulle præsentere foran så mange mennesker og for dommerne, men det er virkelig gået godt, og dommerne var meget søde.
"Vi er virkelig blevet grebet af iværksætteri efter det her, så nu vil vi bruge præmiepengene til at komme videre med idéen."
2. plads: Trailmasters fra EUC Sjælland
Idé: Ramper og cykelbaner til bmx og mountain bike.
3. plads: TSV Med fra Roskilde Katedralskole
Idé: Medicindoseringsmaskine til ældre og kronikere, som er ergonomisk og væsentligt billigere end andre produkter på markedet.
Danske Bank er hovedsponsor til HHX- og HTX-programmerne. Ifølge Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank, er entreprenørskabsprogrammer og inspirerende festivaler som Danmarks Entreprenørskabsfestival afgørende, fordi det er med til at støtte børn og unges udvikling.
”Hvis Danmark skal blive verdens bedste iværksætterland, er det afgørende, at vi støtter, udfordrer og udvikler vores børn og unges iværksætterevner, og det vil Danske Bank gerne bakke op om. At blive en dygtig iværksætter kræver ikke kun grundlæggende økonomiske færdigheder, men også evnen til at samarbejde, håndtere modgang og kommunikere sin vision klart og tydeligt. Alle disse nøglekompetencer er noget, som de unge iværksættere får mulighed for at udvikle både op til og under Danmarks Entreprenørskabsfestival. I tæt samarbejde med Fonden for Entreprenørskab lægger Danske Bank vægt på at ruste eleverne med netop de praktiske erfaringer, den træning og den nødvendige støtte, de behøver for at forfølge deres entreprenør drømme,” siger Anne Juel Jørgensen.
HK Danmark og BNY Mellon sponsorerer også de to programmer.
Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, glæder sig over alle de dygtige elever, der mødte op til festivalen med stor energi og idérigdom.
”Jeg ønsker vinderne et stort tillykke. De har markeret sig i et stærkt felt af unge mennesker. Vi har med festivalen ønsket at inspirere unge til at forfølge deres iværksætterdrømme og skabe virksomheder, der gør en forskel, samtidig med at vi ville vise, at vi her i Danmark har nogle dygtige unge elever. Det er vinderne, men også alle de andre dygtige hold eksempler på,” siger han.
Om Danmarks Entreprenørskabsfestival
Danmarks Entreprenørskabsfestival er der, hvor idé, læring & innovation går hånd i hånd.
Vi samler elever og studerende, lærere og undervisere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, læring og handlekraft. Festivalen skal også inspirere flere skoler og undervisere til at omfavne entreprenørskab i deres undervisning.
Det hele handler om og give børn og unge entreprenørielle evner i løbet af deres skole og uddannelse, fordi det giver dem livsforandrende muligheder for at skabe, forandre og gøre en forskel for dem selv og deres omverden.
Kontakter
Kontaktperson til Therma Comfort: Karo.lehnsdal@gmail.com
Kontaktperson til Drifa: victorrasmu@gmail.com
Kontaktperson til Multi Suit: Thoroeellavictoria@gmail.com
Nicolaj TruelsenPresse og kommunikation
Tlf:31193292nicolaj@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkBilleder
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
En cykelpatrulje der skal skabe tryghed for de yngste elever og bæredygtig udlejning af tøj: Her er elevernes kreative ideer til Danmarks Entreprenørskabsfestival18.11.2024 17:29:35 CET | Pressemeddelelse
På en ellers helt normal novemberdag var der liv og glade dage i Spinderihallerne i Vejle, hvor flere end tusinde elever og deres lærere var samlet til Danmarks Entreprenørskabsfestival. Mød de seje og modige elever og læs om deres inspirerende ideer her.
Danmarks Entreprenørskabsfestival samlede hundredevis af dygtige entreprenører: "Vi har været igennem en storm i forhold til vores idéer"14.11.2024 16:40:41 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Entreprenørskabsfestival bød på stribevis af gode ideer, neglebidning og kæmpe jubel, da det var studerende fra korte og mellemlange videregående uddannelser i Østdanmarks tur til at pitche deres ideer foran dommere og hundredevis af publikummer. Vinderne kom fra KEA, Professionshøjskolen Absalon og Cphbusiness
Modtageren af årets Diversitetspris fremmer mangfoldighed og inklusion i iværksætteri14.11.2024 12:28:32 CET | Pressemeddelelse
Der var spænding og en anelse nervøsitet, da vi i dag uddelte årets Diversitetspris. Modtageren af prisen har en anderledes, åben og inkluderende tilgang til entreprenørskab på videregående uddannelser.
Unge iværksættere vinder talentpris for robot, der frigør tid til sundhedspersonale12.11.2024 13:37:51 CET | Pressemeddelelse
To unge iværksættertalenter fra DTU vinder Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris og er dermed blandt Danmarks største talenter inden for iværksætteri. Deres robot hjælper med at frigøre tid i sundhedssektoren ved at transportere udstyr, medicin og vasketøj. Virksomheden Yuman med Sara Lopez Alaguero og Andrei Chirtoaca vinder 100.000 kroner og titlen som indehaver af Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris i kategorien life science. Prisen blev overrakt af erhvervsminister Morten Bødskov og Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab til Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen i København. Yuman er en startup virksomhed, grundlagt i februar 2022, der udvikler mobile robotter, kaldet Buddy, til sundhedssektoren. Buddy frigør tid fra sundhedspersonale ved at transportere medicinsk udstyr, mad og vasketøj på hospitalsafdelinger og plejehjem, køre leveringer mellem afdelinger eller håndterer intern logistik
Unge iværksættere vinder talentpris for IoT-løsning der reducerer energiforbruget i byggebranchen12.11.2024 13:01:56 CET | Pressemeddelelse
To unge iværksættertalenter fra DTU vinder Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris og er dermed blandt Danmarks største talenter inden for iværksætteri. Deres idé hjælper byggebranchen med at reducere energiforbruget ved at bruge ”Internet of Things (IoT)”-sensorer. Virksomheden Acembee med Oline Ryberg Stærke og Holger Bregnhøj Weise vinder 100.000 kroner og titlen som indehaver af Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris i kategorien håndværk revitaliseret. Prisen blev overrakt af erhvervsminister Morten Bødskov og Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab til Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen i København. Acembee fremhæver byggebranchen som en af de største kilder til forurening, og der er ifølge dem et akut behov for løsninger, der kan reducere energispildet. 55% af strømforbruget på byggepladser sker uden for arbejdstiden - ofte på opvarmning og belysning af tomme skurbyer. Dette skaber både
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum