Dansk forening igen blandt verdens mest effektive organisationer til at hjælpe dyr
13.11.2024 05:57:00 CET | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) er endnu en gang blevet udnævnt som "anbefalet velgørenhedsorganisation" af den internationale organisation Animal Charity Evaluators (ACE). Dette betyder, at DVF fortsat anerkendes som en af verdens cirka 10 mest effektive organisationer til at hjælpe dyr og fremme af plantebaserede fødevarer.

For to år siden modtog DVF for første gang anbefalingen fra ACE på grund af foreningens resultatskabende og effektive arbejde samt medarbejdertrivsel. I år har ACE foretaget en endnu mere omfattende evaluering, der går i dybden med de rationaler, der ligger bag DVF’s måde at skabe forandring på.
Derudover har ACE igen estimeret, hvor mange dyreliv, der reddes per krone, man donerer til DVF, og konklusionen er cirka 1 dyreliv per 9 kroner doneret.
I sin vurdering skriver ACE: "Vi kan med stolthed anbefale Dansk Vegetarisk Forening (DVF) som en fremragende donationsmulighed. DVF arbejder på at reformere fødevaresystemet og reducere forbruget af animalske produkter og derved mindske den enorme lidelse, som de millioner af dyr, der udnyttes til fødevareproduktion i Danmark, udsættes for."
ACE fremhæver, at de er “særligt imponerede” over DVF's samarbejde med andre organisationer gennem Netværk for Fremtidens Planteproteiner og Plantebaseret Videnscenter.
De anerkender også DVF’s arbejde for at inspirere Folketinget og regeringen til skabelsen af Plantefonden og Danmarks plantebaserede handlingsplan som initiativer, der potentielt kan "føre til en reel omstilling af Danmarks fødevaresystem." ACE vurderer desuden, at DVF's nyligt påbegyndte arbejde på EU-niveau har lovende perspektiver.
"Vi er utroligt beærede over denne genudnævnelse blandt så mange fantastiske organisationer verden over. Det motiverer os til at fokusere endnu mere på at skabe forandringer både nationalt og internationalt, især i forbindelse med Danmarks kommende EU-formandskab," siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i DVF.
Om Animal Charity Evaluators
Animal Charity Evaluators (ACE) er en nonprofitorganisation, der arbejder for at reducere dyrs lidelser ved at identificere og støtte de mest effektive dyrevelfærdsorganisationer. Organisationen fokuserer på evidensbaserede metoder for at maksimere effekten af dyrevelfærdsindsatser verden over.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
50 56 18 17
rc@vegetarisk.dk
Links
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Kan et enkelt plantebaseret måltid påvirke mænds seksuelle sundhed?17.6.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe mænd fik registreret flere og længere natlige erektioner efter et plantebaseret aftensmåltid end efter et måltid med kød. Holdet bag eksperimentet peger på behovet for mere viden om sammenhængen mellem kost, kredsløb og mænds seksuelle sundhed.
Topforsker bag verdens største studier om plantebaseret kost gæster Danmark5.6.2026 11:05:21 CEST | Presseinvitation
Dr. Gary E. Fraser har i årtier undersøgt sammenhængen mellem plantebaseret kost, sygdomsrisiko og levealder. I juni gæster han Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København med foredrag om, hvad forskningen viser, samtidig med at den nye regering lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt.
Vegetarisk Forening: Den nye sunde moms på frugt og grønt kan give milliardgevinst2.6.2026 11:58:38 CEST | Pressemeddelelse
Det er klogt af landets kommende regering at fjerne momsen på frugt og grønt. Tiltaget vil både gavne folkesundheden og statskassen, lyder det fra Dansk Vegetarisk Forening.
Situationen er alvorlig: Danmark har brug for en national kostrådsstrategi19.3.2026 08:08:54 CET | Pressemeddelelse
Vi er for langt væk fra anbefalingerne i de nationale kostråd. Situationen er efterhånden så alvorlig, at der må øjeblikkelig politisk handling til. Ét greb kan benyttes som et naturligt første skridt, mener Danmarks centrale plantebaserede aktør.
Ny Voxmeter-måling: 4 ud af 5 danskere vil støtte landbruget i at producere mere dansk frugt og grønt17.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Bliver nulmoms på frugt og grønt en realitet, ønsker et flertal af danskerne at øremærke restbeløbet af de afsatte midler til at understøtte landbrugets omlægning til mere dansk frugt og grønt, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum