Rigtige helte vasker hænder og hoster i ærmet
Det er budskabet i en kampagne fra Sundhedsstyrelsen, der giver en håndfuld gode råd om, hvordan vi alle kan være med til at forebygge smitte. Det er vigtige råd at holde fast i, når vi kommer ind i vintermånederne.
Kampagnen er et gensyn med sidste års indsats ”Rigtige helte”, som følger fem almindelige mennesker, der følger de fem smitteforebyggende råd og på den måde beskytter sig selv og undgår at smitte andre. Og det er stadig de samme velkendte greb, der skal tages fat i, når vi skal undgå at smitte hinanden.
”Efteråret er den tid på året, hvor der typisk er en stigning i smitte med luftvejssygdomme som influenza, covid-19 og RS-virus. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen holder fast i både at huske at vaske hænder, hoste og nyse i ærmet, blive hjemme hvis vi er syge og lufte ud og gøre rent”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Karen Geismar.
I forbindelse med kampagnen har Sundhedsstyrelsen fået foretaget en undersøgelse blandt 1000 personer. Her spørges der blandt andet til, hvilke af de fem råd man oplever som svære at efterleve.
Undersøgelsen viser, at kun 10 procent siger, at de oplever, at de har svært ved at efterleve rådet om at vaske hænder, og 14 procent oplever, at de har svært at efterleve rådet om at hoste og nyse i ærmet. Rådene om at blive hjemme, når man er syg, og at gøre rent, er de råd, som flest oplever, at de har sværest ved at efterleve. 40 procent synes, det er svært at blive hjemme, når de er syge, og 25 procent oplever, det er svært at efterleve rådet om at gøre rent.
”I en travl hverdag er der jo mange ting, man skal nå - udover at følge de smitteforebyggende råd, så det er virkeligt positivt, at det er så få, der har svært ved rådene om at vaske hænder og at hoste og nyse i ærmet. Selv om det lyder som meget basale råd, er de råd nogle af de vigtigste for at beskytte både sig selv og andre imod smitte”, siger Karen Geismar.
Husk vaccination, hvis du er i særlig risiko
Vaccination er en anden måde at forebygge luftvejsinfektioner på, som det er sæson for i de kommende måneder – så husk at blive vaccineret inden den 20. december, hvis du tilhører de grupper, der er tilbudt gratis vaccination.
Her kan du se, hvem der bliver tilbudt gratis vaccination imod covid-19 og influenza
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Influenzaen er over os, men heldigvis er de fleste ældre vaccineret5.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Influenzasæsonen er i gang, og det betyder, at mange bliver syge med influenza. Heldigvis er rigtig mange, der er fyldt 65 år, blevet vaccineret mod influenza og covid-19, og den store opbakning til at blive vaccineret ses i alle dele af landet. Det viser Sundhedsstyrelsens status over vaccinationsindsatsen, der udkommer i dag
Befolkningens sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 danskere bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
Sundhedsstyrelsen advarer om puff bars, som kan indeholde skadelige euforiserende stoffer30.1.2025 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den seneste uge har der været flere omtaler i medierne af unge, der er blevet indlagt med alvorlig forgiftning efter brug af vapes og puff bars. Sundhedsstyrelsen har tidligere advaret om, at der kan være farlige sundhedsskadelige stoffer i vapes og puff bars, men de seneste hændelser understreger et behov for at gentage advarslen og opfordre til, at forældre taler med deres teenagere om risikoen ved e-cigaretter og puff bars.
10 år med Demensrejseholdet30.1.2025 10:19:40 CET | Pressemeddelelse
For 10 år siden gik startskuddet til Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Siden har rejseholdet gennemført 162 læringsforløb, der har styrket plejen og omsorgen for mennesker, der modtager ældrepleje, i store dele af landet. Med nye midler kan plejeenheder snart søge om støtte fra Demensrejseholdet til at implementere ældrereformen og forebygge forråelse og omsorgstræthed.
Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjerne for håndtering af sygdommen mpox23.1.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne til sundhedspersonale om håndtering af mpox. De nye retningslinjer beskriver den nyeste viden om sygdommen, og vaccinationsanbefalingen udvides til udsendte sundhedspersoner og nødhjælpsarbejdere, som har en særlig risiko for at blive udsat for sygdommen i lande med udbrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum