Juleteater og julestue i Gudenåhuset
13.11.2024 13:24:39 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Kom og oplev den eventyrlige historie om nissepigen Fiona, der julenat bliver glemt på et loft. Det er juleteater for hele familien fra 4 år d. 29. november kl. 15.30. Samme dag er der julestue i biblioteket, hvor der kan laves fine julerystekugler

'Nissepigen der blev væk', er den eventyrlige historie om nissepigen Fiona, der julenat sniger sig ud af Julemandens kane og bliver glemt på et loft på Stillehavsvej nr. 7. Her bliver hun venner med drengen Kim og sammen forsøger de to at finde ud af, hvordan Fiona kan komme hjem igen. Undervejs møder vi det ensomme spøgelse Kaptajn Top, der elsker risengrød, Kims far, der elsker sport og måske kommer selveste Julemanden forbi.
Vil det lykkes Fiona at komme hjem? Hvorfor er Kim usynlig for sin far, når han tager Fionas nissehue på? Og hvorfor er det bedre at være to end at være en? Alt det får I svar på i juleforestillingen 'Nissepigen der blev væk'.
Det er i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek, fredag d. 29. november kl. 15.30. Billetter à 40 kr. kan købes på viborgbib.dk/arrangementer.
Julerier for børn i biblioteket
Samme dag kl. 15-17 kan der i bibliotekets lille julestue bygges julerystekugler, mens vi læser julehistorier og spiser pebernødder.
Der er én rystekugle pr. barn samt materialer til indhold. Voksne må meget gerne hjælpe med at bygge!
Der er fri entré til julestuen, ingen tilmelding, men ventetid kan forekomme.
Kontakter
Dagny Vistisen, Viborg Bibliotekerne
dav@viborg.dk, 42262921
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
MusikMandag med fællessang, djævleintervaller og mozartkugler: Oplev, hvad der kan ske, når musik og litteratur mødes17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 5/10 kan du blive klogere på de mange steder, hvor musik og litteratur inspirerer, påvirker og beriger hinanden, når Viborg Bibliotekerne afholder arrangementet Litterære toner
Foredrag i Gudenåhuset om rigsfællesskabets fortid og fremtid15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Folkeuniversitet dykker ned i det aktuelle emne tirsdag den 29. september kl. 19.00
Vicky Knudsen går tæt på fuglenes verden til BemærkeUgen på Viborg Bibliotekerne9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Bibliotekernes nye temauge BemærkeUgen byder på foredrag, film og meget mere, der giver inspiration og stof til eftertanke. Årets tema er fugle, og der er arrangementer flere steder i Viborg Kommune
Oplev Finn Nørbygaard i Gudenåhuset d. 22. september8.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I erindringsforedraget "Mine op- og nedture - og hvad jeg lærte af det" fortæller Finn Nørbygaard ærligt, eftertænksomt og underholdende om sit liv
Små Synger Sammen - årets største og sjoveste sangfest for børnehavebørn fra hele Viborg Kommune7.9.2026 10:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Knap 350 børnehavebørn fra hele Viborg Kommune mødes torsdag den 10. september til en farverig og festlig formiddag på VIA Pædagoguddannelsen i Viborg. Sammen skal børnene synge, danse, klappe, hoppe og lege sig igennem en række kendte børnesange – i år under temaet ’krible-krabledyr’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum