Unge iværksættere vinder talentpris for app, der øger trivsel og faglighed blandt chauffører i transportbranchen
Tre unge iværksættertalenter fra Aarhus vinder Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris og er dermed blandt Danmarks største talenter inden for iværksætteri. Deres idé hjælper chauffører i transportbranchen med at opbygge et fællesskab, øge trivslen og styrke fagligheden.
Virksomheden Team Driver med Camilla Beenfeeldt, Anthony Sangano og Charles Garvang vinder 100.000 kroner og titlen som indehaver af Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris i kategorien diversitet. Prisen blev overrakt af erhvervsminister Morten Bødskov og Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab til Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen i København.
Team Driver arbejder målrettet på at innovere en transportbranche, der i mange år har været overset, når det kommer til udvikling af arbejdsmiljø og fællesskab. Transportbranchen har længe stået stille, hvad angår forbedringer, der reelt hjælper chaufførerne i deres daglige arbejde. Det vil de tre iværksættertalenter ændre ved at introducere nye teknologier og værktøjer, der ikke blot forbedrer trivsel, men også bringer sektoren ind i en moderne æra. Med deres digitale platform samler de alt nødvendig information ét sted og giver chaufførerne mulighed for både at opretholde online forbindelser og arrangere fysiske møder. Dette er særligt vigtigt i en branche, der ofte er præget af isolation. Samtidig integrerer Team Driver AI-teknologi, der hjælper med at tackle læse- og indlæringsvanskeligheder, og de opdaterer løbende indholdet i appen baseret på chaufførernes egne spørgsmål og behov.
Charles Garvang fra Team Driver udtaler:
"Det er vildt at vinde, især når vi har set, hvem vi har været oppe imod. Det er ikke en hemmelighed, at det er hårdt at være en startup, så pengene og anerkendelsen hjælper både på selvtilliden og vores videre iværksætterrejse."
"Pengene skal blandt andet bruges til at styrke og fortsætte opbygningen af fællesskaber i branchen. Man har mange alenetimer som chauffør. I gamle dage kunne man kalde over en walkietalkie. Den er væk, men vi vil have det stærke fællesskab tilbage i branchen, så der er nogen at tale med, når man kører på landevejen klokken tre om natten."
Det var blandingen af teknologi og et fokus på en overset branche og industri, der imponerede erhvervsminister Morten Bødskov, direktør i Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard og juryen bag prisen bestående af Louise Lachmann - bestyrelsesforperson, Fonden for Entreprenørskab, Christian E. Elling - Managing Partner fra Lundbeckfonden BioCapital Christin Tuxen - Chef for Erhvervskunder i Danmark, Danske Bank og Lotte G. Lundberg - Direktør, Den Danske Maritime Fond.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til vinderne Team Driver. De har formået at skille sig ud i et særdeles stærkt felt, der alle bidrager til at skabe et mere inkluderende og alsidigt erhvervsliv. Og der er ingen tvivl om, at vi har brug for mere diversitet i Danmark. Det gælder også blandt vores virksomheder. Jeg er derfor glad for at se, at diversitet også er noget, som danske iværksættere vejer højt. Jeg ser frem til at følge med i Team Drivers udvikling og se, hvordan de formår at arbejde videre med deres spændende projekt.”
Direktør i Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard udtaler:
”Jeg ønsker vinderne et stort tillykke. De har markeret sig i et ellers stærkt felt af 59 nominerede. Vi har med denne pris ønsket at inspirere unge til at forfølge deres iværksætterdrømme og skabe virksomheder, der gør en forskel, samtidig med at vi ville vise, at vi her i Danmark har nogle dygtige iværksættere. Team Driver er en eksemplarisk case på det,” siger han.
De øvrige vindere er:
Kategori: Håndværk revitaliseret
Virksomhed: Acembee
Stiftere: Oline Ryberg Stærke og Holger Bregnhøj Weise
Kategori: Life Science
Virksomhed: Yuman
Stiftere: Sara Lopez Alaguero og Andrei Chirtoaca
Om Iværksætterprisen
Det er første gang, iværksætterprisen overrækkes. Den er opdelt i tre kategorier, nemlig diversitet, håndværk revitaliseret og life science. Årsagen til den nye pris er ifølge ministeren og Fonden for Entreprenørskab, at hvis det danske iværksættermiljø skal udvikle sig til et af verdens bedste, skal hele talentmassen aktiveres. Gode ideer skal i endnu højere grad skabes og realiseres her i Danmark, og endnu flere skal prøve kræfter med iværksætteri eller arbejde i en iværksættervirksomhed uafhængigt af køn, alder eller uddannelsesmæssig baggrund. Det kræver dygtige rollemodeller, som kan inspirere unge til at prøve kræfter med iværksætteri.
Derfor indstifter Erhvervsministeriet og Fonden for Entreprenørskab prisen, som hylder tre unge iværksættervirksomheder, der viser vejen for andre unge iværksætterspirer. Formålet med Iværksætterprisen er derfor at inspirere unge til iværksætteri og hylde unge iværksættere ved at uddele en pris med dertilhørende økonomisk legat på 100.000 kroner.
Om Danmarks Entreprenørskabsfestival
Danmarks Entreprenørskabsfestival er der, hvor idé, læring & innovation går hånd i hånd.
Vi samler elever og studerende, lærere og undervisere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, læring og handlekraft. Festivalen skal også inspirere flere skoler og undervisere til at omfavne entreprenørskab i deres undervisning.
Det hele handler om og give børn og unge entreprenørielle evner i løbet af deres skole og uddannelse, fordi det giver dem livsforandrende muligheder for at skabe, forandre og gøre en forskel for dem selv og deres omverden.
Kontakter
Team Driver-kontakt:
Charles Garvang
24 77 09 12
cg@teamdriver.app
Nicolaj TruelsenPresse og kommunikation
Tlf:31193292nicolaj@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkOm Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Dragt til hjemløse, vandtætte fodboldstøvler og kølepude til kørestolsbrugere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival12.11.2024 17:03:15 CET | Pressemeddelelse
K.B. Hallen var fyldt med dygtige unge elever fra landets ungdomsuddannelser, da idérigdom, læring og handlekraft blev fejret til den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Undervejs blev der powerpitchet idéer i tre forskellige programmer. Vinderne kom fra Vejen Business College, Roskilde Katedralskole og Jesper Buchs Iværksætterakademi. Flere hundrede elever, lærere og erhvervsfolk var samlet til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som Fonden for Entreprenørskab afholdt i K.B. Hallen for ungdomsuddannelser. Eleverne fra HHX, HTX og EUD mødte op med et væld af gode idéer, som de pitchede foran erhvervsfolk som et led i entreprenørskabsprogrammerne henholdsvis Business Mind Programme, Tech Innovation Programme og Kickstart Programme. I hvert program blev der fundet en top tre, som vandt 10.000, 6.000 og 4.000 kroner. Top tre i Kickstart Programme (EUD) blev: Vinder: Multi Suit fra Vejen Business College Idé: En dragt til hjemløse og flygtninge under de kolde vintermåneder. Dragten
Unge iværksættere vinder talentpris for robot, der frigør tid til sundhedspersonale12.11.2024 13:37:51 CET | Pressemeddelelse
To unge iværksættertalenter fra DTU vinder Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris og er dermed blandt Danmarks største talenter inden for iværksætteri. Deres robot hjælper med at frigøre tid i sundhedssektoren ved at transportere udstyr, medicin og vasketøj. Virksomheden Yuman med Sara Lopez Alaguero og Andrei Chirtoaca vinder 100.000 kroner og titlen som indehaver af Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris i kategorien life science. Prisen blev overrakt af erhvervsminister Morten Bødskov og Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab til Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen i København. Yuman er en startup virksomhed, grundlagt i februar 2022, der udvikler mobile robotter, kaldet Buddy, til sundhedssektoren. Buddy frigør tid fra sundhedspersonale ved at transportere medicinsk udstyr, mad og vasketøj på hospitalsafdelinger og plejehjem, køre leveringer mellem afdelinger eller håndterer intern logistik
Unge iværksættere vinder talentpris for IoT-løsning der reducerer energiforbruget i byggebranchen12.11.2024 13:01:56 CET | Pressemeddelelse
To unge iværksættertalenter fra DTU vinder Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris og er dermed blandt Danmarks største talenter inden for iværksætteri. Deres idé hjælper byggebranchen med at reducere energiforbruget ved at bruge ”Internet of Things (IoT)”-sensorer. Virksomheden Acembee med Oline Ryberg Stærke og Holger Bregnhøj Weise vinder 100.000 kroner og titlen som indehaver af Erhvervsministeriets og Fonden for Entreprenørskabs iværksætterpris i kategorien håndværk revitaliseret. Prisen blev overrakt af erhvervsminister Morten Bødskov og Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab til Danmarks Entreprenørskabsfestival i K.B. Hallen i København. Acembee fremhæver byggebranchen som en af de største kilder til forurening, og der er ifølge dem et akut behov for løsninger, der kan reducere energispildet. 55% af strømforbruget på byggepladser sker uden for arbejdstiden - ofte på opvarmning og belysning af tomme skurbyer. Dette skaber både
Invitation: Mød fremtidens iværksættere til Danmarks Entreprenørskabsfestival11.11.2024 13:56:32 CET | Presseinvitation
Hundredevis af unge iværksættertalenter samles og pitcher deres idé foran et stort publikum, når den nye festival "Danmarks Entreprenørskabsfestival" for videregående uddannelser afholdes torsdag d. 14. november hos HK Danmark. Undervejs uddeles Diversitetsprisen også til et tiltag på en institution, der øger diversiteten. Formålet med festivalen er at inspirere endnu flere til at enten blive iværksættere eller bakke op om iværksætteri, innovation og entreprenørskab. Det fortæller Forsknings- & Programchef i Fonden for Entreprenørskab, Pernille Berg. ”Entreprenørfestivalen vil være et inspirerende mødested for elever, studerende, undervisere og erhvervsliv. Vi er utroligt glade for, hvor stort et tilløbsstykke, den nye festival er blevet, for vi skal have flere entreprenante unge mennesker, og Danmark har i den grad brug for flere unge mennesker, der tør at skabe, forandre og gøre en forskel,” siger hun. Festivallen ved HK Danmark den 14. november fra klokken 10.00-15.00. Pressen er ve
Ny iværksætterpris hylder Danmarks største talenter8.11.2024 09:50:57 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriet og Fonden for Entreprenørskab lancerer den 12. november 2024 Iværksætterprisen. Prisen hylder de største iværksættertalenter, som har udviklet og skabt en virksomhed, der gør en forskel. Prisen uddeles på Danmarks Entreprenørskabsfestival den 12. november i K. B. Hallen i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum