Grøn brint i Europa: Danmark og Nederlandene styrker brintsamarbejde
12.11.2024 11:29:22 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
En ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Nederlandene er endnu et skridt mod etableringen af et sammenhængende europæisk brintmarked. Aftalen blev underskrevet i forbindelse med det royale besøg fra Nederlandene, hvor grøn brint var i fokus.

Grøn brint kan være et vigtigt element på vejen mod et grønnere Europa. Det er et grønt alternativ til de fossile brændsler, der i dag bruges til bl.a. fly- og skibsfart og kan samtidig bruges til at reducere udledninger i den tunge industri.
Det kræver et sammenhængende europæisk marked for grøn brint.
Med vedtagelsen af EU’s brint- og gasmarkedspakke er rammerne for et europæisk brintmarked formelt ved at være på plads, men der er lang vej endnu. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, i dag på Danmarks vegne underskrevet en aftale med Nederlandene, der skal styrke samarbejdet om grøn brint.
Underskrifterne blev sat i forbindelse med det royale besøg fra Nederlandene, hvor blandt andre H.M Kong Frederik og H.M Kong Willem-Alexander af Nederlandene deltog.
”Fossile brændsler spiller fortsat en alt for stor rolle i Europa – det skal vi lave om på, og det kan vi bl.a. med grøn brint. Når vi går efter at producere meget mere grøn brint, end vi kan bruge i Danmark, er det for at skubbe på den grønne omstilling af hele Europa. Det dansk-nederlandske samarbejde er et skridt i den rigtige retning mod et sammenhængende europæisk brintmarked, der binder producenter og forbrugere sammen om et grønt alternativ til fossile brændsler,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Med det store potentiale for at producere vedvarende energi i Danmark, er målet at blive nettoeksportør af grøn energi, så det også kan bruges i resten af Europa og bidrage til den grønne omstilling på tværs – bl.a. via det brintrør til Tyskland, som Energinet er i gang med at udvikle.
I Nederlandene er ambitionen at blive et europæisk knudepunkt for import og transit af grøn brint. De er i gang med at etablere et landbaseret brintnet, og ruterne - bl.a. til Tyskland – forventes at være klar på forskellige tidspunkter efter 2030.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny aftale: Bredt flertal bakker op om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet5.2.2026 11:23:14 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier tilslutter sig Energinets forslag til justering kommende elmotorvej fra Aarhus til Aabenraa. Desuden får flere berørte naboer til de nye linjeføringer mulighed for frivilligt opkøb af deres boliger.
Varmepumpepuljen åbner: Den grønne varme skal være det nemme valg5.2.2026 09:56:20 CET | Pressemeddelelse
I dag er det igen muligt for danskerne at søge om støtte til køb af varmepumper. I puljen er der 123,6 millioner kroner til at skrue op for den grønne varme og ned for den fossile.
Flere bud i puljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:45:18 CET | Pressemeddelelse
Fristen er nået, og der er kommet to bud på puljen for CO2-fangst og lagring. Nu begynder arbejdet med at vurdere buddene, så der kan tildeles kontrakt i løbet af de næste måneder.
Bred politisk aftale om Energiø Bornholm3.2.2026 13:33:02 CET | Pressemeddelelse
Med bred politisk opbakning er der truffet beslutning om at etablere Energiø Bornholm, der skal sende grøn strøm til både Danmark og Tyskland. Det vil blive det første projekt i verden, hvor en energiø fungerer som et centralt knudepunkt, der både samler og fordeler store mængder strøm fra havvind til flere lande.
Stor kortlægning af Danmarks potentiale for havvind29.1.2026 15:19:20 CET | Pressemeddelelse
Danmark har fået ny, omfattende viden om havarealet, som baner vejen for mere effektiv planlægning af fremtidens havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum